
Michael Møllegaard Jessen (tidligere ansat)
Advokat (L),
Telefon: 3336 8800
Mobil:
Det er forbundet med stor fare at udøve farligt arbejde i det sydamerikanske land, Guatemala. Tiilldsrepræsentanter risikerer i bedste fald at blive fyret, i værste fald at blive udsat for vold og der har sågar været tilfælde af drab. FTF deltager igennem Ulandssekretariatet i et projekt, hvor talsmænd bliver uddannet til at fortælle om de grundlæggende rettigheder.
Det er opad bakke at rekruttere medlemmer til organisationerne. Da det kan være svært at få job, hvis man er organiseret, presses mange til ikke at være medlem af en faglig organisation. Det koster både ved underbetaling og farligt arbejdsmiljø.
Ulandssekretariatets hjemmeside
At arbejdsgiversiden gør meget for at lægge hindringer i vejen for den faglige organisering, skyldes dels en modvilje mod at blive mødt af krav om overenskomster, og at gældende lovgivning overholdes, men skyldes også en fundamental modvilje mod faglig organisering.
De spæde initiativer, der har været inden for flere brancher til at danne fagforeninger, er blevet mødt med alt lige fra bestikkelse til overfald og drab.
FTF deltager gennem Ulandssekretariatet i arbejdet for at forbedre vilkårene. Det konkrete projekt går ud på at uddanne 25 talsmænd, der kan forklare de rettigheder, der faktisk fremgår af loven. Det drejer sig bla. andet om mindsteløn (ca. 200 US-dollars pr. måned), maksimal arbejdstid og andre grundlæggende rettigheder. Uddannelsen af talsmændene sker gennem 24 heldagsarrangementer og varer 1 år, og har til formål at forbedre forholdene for medarbejderne gennem oplysning om de mindsterettigheder, loven udstyrer hver enkelt medarbejder med.
Projektet varetages via en upolitisk organisation FMLL, der blev stiftet som minde om en anerkendt og respekteret juraprofessor, Mario Lopez, der påpegede de mangelfulde rettigheder og den manglende overholdelse af disse. Det kostede ham livet.
Talsmandsuddannelsen er udviklet i samarbejde med arbejdsministeriet i Guatemala og universitetet.
Advokat i FTF, Michael Møllegaard, var i marts måned i Sydamerika for at være med til at uddanne tillidsrepræsentanter. Han fortæller
”Vilkårene for faglige arbejde er chokerende ringe, derfor er enhver forbedring velkommen. Projektet har foreløbig været en stor succes. Der er to mål med pilotprojektet. Dels at skubbe en god udvikling i gang, så de få tilstedeværende fagforeninger bliver selvhjulpne. Men det er også ambitionen at udvikle en uddannelse, der kan bruges i andre lande med tilsvarende problemer”.
Det er planen, at der skal sættes uddannelse i gang af et nyt hold talsmænd til næste år i landet med 12 mio. indbyggere.
03.02.12 [FTF nyhed]
Den nordiske fagbevægelse har afværget et forsøg på at gøre en lovfastsat EU-mindsteløn til politik for den fælles europæiske fagbevægelse ETUC.
31.01.12 [FTF nyhed]
FTF er glad for, at EU’s regeringschefer ud over finanspagten blev enige om en væksterklæring, sådan som dansk og europæisk fagbevægelse har presset på for. Men FTF vil have regeringen til at garantere, at EU ikke...
25.01.12 [FTF nyhed]
EU's regeringschefer er alt for fokuserede på at spare sig ud af krisen. EU skal også investere i vækst og job, lyder det fra FTF's formand, da hun som vicepræsident for den europæiske fagbevægelse mødtes med EU's...