Nyhedsbrev fra Ulandssekretariatet 1. december 2007, international aids-dag

[ Notat ]

Læs de seneste nyheder fra Ulandssekretariatet

| 04.12.07 14:18

Film om aids blandt bygningsarbejdere i Zambia på dk4, lørdag kl. 19.30
”At leve med AIDS i Zambia” fortæller historien om hvordan hiv/aids-smitten tackles af parret John og Agnes, samt mere generelt blandt de rejsende bygningsarbejdere og deres familier i et land, hvor hver femte er smittet. Filmen vises på dk4 på den internationale aids-dag, lørdag den 1. december kl. 19.30.

BAT lancerer nyt hiv/aids-program i det sydlige Afrika
BAT-Kartellet har i disse dage en delegation på rundrejse i det sydlige Afrika, hvor de er med til at lancere det nye program ”Hiv/aids blandt bygningsarbejdere i det sydlige Afrika”. Læs mere om den faglige hiv/aids-indsats i det sydlige Afrika på www.ulandssekretariatet.dk

Fernisering på kunst om frihed, fredag kl. 16
Via Aids-netværket har vi modtaget følgende invitation: Patientforeningen Hiv-Danmark og lægemiddelfirmaet Abbott inviterer til fernisering fredag den 30. november kl. 16.00 på Stadens Museum for Kunst på Christiania. På denne kunstudstilling kommer hiv-smittede med bud på, hvad frihed betyder. Hiv bliver hermed sat i forskellige perspektiver med lidt over 60 værker af små tyve kunstnere. Anonyme som åbne hiv-smittede udstiller deres kunstværker, som kan købes på selve udstillingen. Læs mere på http://ulandssekretariatet.dk/node/820.

Tankevækkende hiv/aids-kunst fra Afrika
Med sine provokerende sæbeskulpturer af raske og syge kønsdele satte den ugandiske kunstner Lilian Nabulime tanker i gang hos beskueren og åbnede debatter om hiv/aids i samfund, hvor sygdommen er tabu. Lilian Nabulime gæstede Danmark i oktober i forbindelse med udstillingen ”Fokus på Østafrika”, læs mere på http://www.ulandssekretariatet.dk/

Swaziland: Fagbevægelsen har succes på tv
SFTU er braget igennem til befolkningen på landsdækkende tv med et program, hvor landsorganisationen fortalte om hiv/aids-projektet og hvad fagbevægelsen gør på området. Det har affødt en storm af seer-ønsker om at få flere af den type udsendelser, og de offentligt ansatte kræver nu at regeringen lægger en forstærket indsats på hiv/aids-området. Læs mere om Ulandssekretariatets støtte til hiv/aids-projektet i Swaziland på http://www.ulandssekretariatet.dk/

HIV/AIDS forebyggelse bygger bro mellem industriarbejdere og arbejdsgivere i Tanzania
Forbundet af industriansatte i Tanzania, TUICO, gennemfører i forbindelse med den international aids-dag en kampagne ude på industriarbejdspladserne med særlig fokus på de unge industriarbejdere. Det foregår i samarbejde med myndighederne og arbejdsgiverne og de omkringliggende landsbyer. Igennem arbejdsmiljø- og hiv/aids-arbejdet har industriforbundet aftalt med ledelsen på virksomhederne, at de industriansatte får tid til at lade sig hiv-teste frivilligt. Læs mere om arbejdsmiljø- og hiv/aids-indsatsen i Tanzania på http://www.ulandssekretariatet.dk/

BILS markerer aids-dagen på gaden
I Bangladesh markerer vores partnerorganisation BILS aids-dagen ved at gå på gaden sammen med andre organisationer i et nationalt træf. BILS har tidligere arbejdet med oplysning blandt transportarbejdere om forebyggelse af hiv/aids, et projekt som er støttet af den danske ambassade i Dhaka. Læs mere hos BILS 

 

Få nyhedsbrev om Internationalt !

 
Fakta og links
 

Hvis du ønsker uddybning, er du meget velkommen til at ringe til Ulandssekretariatets leder Anders Stig Møller på 33 73 74 40

 

> Aktuelt

Nordisk fagbevægelse får vigtig indrømmelse inden topmøde

03.02.12 [FTF nyhed]

Den nordiske fagbevægelse har afværget et forsøg på at gøre en lovfastsat EU-mindsteløn til politik for den fælles europæiske fagbevægelse ETUC.

Danske lønninger skal kun forhandles i Danmark

31.01.12 [FTF nyhed]

FTF er glad for, at EU’s regeringschefer ud over finanspagten blev enige om en væksterklæring, sådan som dansk og europæisk fagbevægelse har presset på for. Men FTF vil have regeringen til at garantere, at EU ikke...

Bente Sorgenfrey til EU’s præsident: Invester i vækst

25.01.12 [FTF nyhed]

EU's regeringschefer er alt for fokuserede på at spare sig ud af krisen. EU skal også investere i vækst og job, lyder det fra FTF's formand, da hun som vicepræsident for den europæiske fagbevægelse mødtes med EU's...