Danske lønninger skal kun forhandles i Danmark

FTF er glad for, at EU’s regeringschefer ud over finanspagten blev enige om en væksterklæring, sådan som dansk og europæisk fagbevægelse har presset på for. Men FTF vil have regeringen til at garantere, at EU ikke blander sig i forhandlingen af danske lønninger og pensioner.

Flemming Andersen, Kommunikationschef | 31.01.12 10:37

De europæiske regeringschefer blev i aftes enige om både en finanspagt og en vækst- og joberklæring.

Finanspagten etablerer bl.a. en ny gældsbremse i de 25 lande, som pagten omfatter, og det vil sætte en ny grænse for Danmarks statsunderskud.

Den nye væksterklæring forpligter bl.a. landene til at tage flere initiativer, der kan få unge hurtigt i arbejde eller uddannelse.

Om Finanspagten siger formand for FTF Bente Sorgenfrey:

"Vi skal have orden i økonomien - i Danmark og i EU. Det er vi enige i. Men det er vigtigt, at finanspagten ikke betyder, at EU på nogen måde griber ind i forhandlingen af danske løn- og pensionsvilkår. De vilkår skal vi nok selv aftale mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. FTF vil bede regeringen garantere, at der ikke kommer en EU-indblanding i de danske forhandlinger - ligesom vi fik en garanti fra den tidligere regering i forbindelse med Europlus-pagten, der er forløberen for den nye finanspagt".

Om Væksterklæringen siger Bente Sorgenfrey:

"Vi kan ikke spare os ud af krisen. Vi skal have skabt vækst og nye job. Det er positivt, at regeringscheferne har lyttet til den europæiske fagbevægelse, der har krævet, at der også kom en vækstpakke. Særlig positivt er det, at vækstpakken i indledningen slår fast, at vækstinitiativerne skal tages i samarbejde med arbejdsmarkedets parter under hensyn til de nationale systemer. Det foreslog jeg selv EU's præsident Herman Van Rompuy, da jeg mødtes med ham i onsdags".

Bente Sorgenfrey pointerer, at der også er ting i den nye vækst-erklæring, som FTF er skeptisk overfor - blandt andet, at der lægges op til en "afbureaukratisering" for de små- og mellemstore virksomheder. Det frygter FTF betyder, at de lettes for en række vigtige arbejdsmiljøkrav.

 

 

Kontaktinformation

Bente Sorgenfrey

Bente Sorgenfrey

Formand

Telefon: 3336 8801

Mobil: 4045 2645

Andy Andresen

Andy Andresen

Udviklingschef

Telefon: 3336 8811

Mobil: 2426 4811

FÃ¥ nyhedsbrev om Internationalt !

> Aktuelt

Politisk flertal siger nej til EU-indblanding i strejkeretten

03.05.12 [FTF nyhed]

Alle partier i Folketinget vender tommelfingeren nedad til EU-Kommissionens forslag om nye regler for strejkeretten. Forslaget kræver enighed mellem landene, og det har lange udsigter.

EU får tæsk for planer om at pille ved strejkeretten

19.04.12 [FTF nyhed]

Arbejdsgiverne i Danmark og en samlet europæisk fagbevægelse uddeler grumme hug til forslag om fælles EU-regler for retten til at strejke. EU-Kommissionen går alt for langt og har overhørt alle advarsler, lyder...

Godt at EU nu fokuserer på job og vækst

18.04.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har netop fremlagt plan, der skal bekæmpe arbejdsløsheden og øge beskæftigelsen i Europa. FTF glæder sig over, at spare-kursen i EU nu følges op af en mere offensiv vækstpolitik.