Tre samlede EU-formandskaber med fokus på vækst og job

Tre lande markerer til nytår, at EU-samarbejdet går ind i en ny udvikling. Spanien, Belgien og Ungarn bliver de første lande, der indleder et samlet EU-formandskab for det kommende halvandet år. Den fælles linje bliver i genopretningens tegn efter den økonomiske krise, en fælles linje i klimapolitikken, en styrkelse af det indre marked og også et tættere samarbejde om en indvandrepolitik.

Spanien premierminister José Zapatero, understregede på et pressemøde i Bruxelles i forbindelse med EU-topmødet, at de tre lande søger at skabe kontinuitet, stabilitet, styrke og fællesskab i den ny form for samarbejde.

Læs mere på EU-portalen fagligt.eu

I fællesskab med den belgiske premierminister, Herman Van Rompuy og Ungarns Gordon Bajnai præsenterede han det første fælles logo for det samarbejde om formandskaber, som Lissabon-traktaten baner vejen for.

De tre landes ledere understregede samtidig, at formandskabet ændres på et tidspunkt, hvor EU også står over for forandringer. Herman Van Rompuy fremhævede, at de tre lande har forskellig historie. Spanien har haft en klar orientering mod Latinamerika, Belgien mod Afrika og Ungarn mod øst. Den fremtidige udvikling i Europa skulle fremme en balance. Ikke et Europa, der så er sydpå, men også mod andre verdenshjørner.

Et arbejdspapir fra de tre lande lægger vægt på samarbejdet om den Lissabon-strategi for vækst, beskæftigelsen konkurrenceevne og social samhørighed, der skal fornys til næste år. Alle tre lande lægger vægt på processen for arbejdet de kommende 18 måneder. Den bliver et nøgleområde for alle landene. Et tættere europæisk samarbejde om de forskellige elementer i Lissabon-processen er vejen ud af krisen.

De tre lande satser i arbejdspapiret således på alle de områder, der hidtil har været i processen. Holdningen er, at de styrker både de enkelte lande og befolkningerne generelt i landene. Papiret taler både om at styrke alle frihederne i det indre marked med vægt på den fri bevægelighed og servicesektoren og konkurrenceevnen. Men det hedder også, at forbrugerinteresserne skal styrkes og også den sociale beskyttelse. Krisen har haft økonomiske og sociale konsekvenser.

Der står imidlertid intet om, hvordan formandskaberne vil sikre, at den reelle fri bevægelighed og øgede service over grænser også inden for finansmarkedet bliver kombineret med den sociale samhørighed og de ærlige arbejdsforhold, som papiret også går ind for.

Bedre regulering, regelforenkling og bedre forhold for de små og mellemstore virksomheder er andre punkter, der før øget prioritet. Det fører til øget konkurrenceevne, som de tre landes regeringer finder, er drivkraften til effektivitet, vækst og innovation. Igen er der ikke noget om sammenhængen med den øgede sociale samhørighed, som også er et mål. Det hedder dog, at man må se på sammenhængen mellem økonomisk politik, beskæftigelsen og social- og miljøpolitikken.

Kilde: fagligt.eu