Hvad mener din EU-kandidat om dine forhold på arbejdsmarkedet?

[ Bentes Blog ]

Den 7 juni er der EU Parlamentsvalg. Det er et vigtigt valg, og det er vigtigt, at så mange som muligt bakker op om ved at stemme. Vi står midt i den største økonomiske krise siden Anden verdenskrig, og den kan vi kun løse i et tæt samarbejde med andre lande både indenfor og udenfor EU. FTF's formand har skrevet til topkandidaterne for partierne til EU parlementsvalget for at høre deres mening om afgørende forhold for lønmodtagerne. Det er sket i samarbejde med den nordiske organisation, NHS- Klik på overskriften af hver af de fire emner for at se politikernes svar og kom gerne selv med en kommentar.

1: Offensiv for et socialt Europa

 

Den tidligere kommissionsformand Jacques Delors betonede, at det indre marked behøvede en social dimension. Det er også den vej vi mener, at EU bør gå. Det er nødvendigt med flere rettigheder for alle Europas lønmodtagere. Disse må vedtages i form af minimumsrettigheder, således at intet land kan gå under EU- minimumsrettigheder, samtidig med at det sikres, at de enkelte lande kan vælge højere niveauer.

Hvad mener du om, at sikre ensartede minimumsrettigheder ad den vej?

2: Forsvar for rimelige arbejdstidsregler

Det forslag, som kommissionen lagde frem som svar på EU-domstolens afgørelse om arbejdstid, ville betyde en forringelse af lønmodtagernes rettigheder. Det giver ikke folkelig opbakning med forringelser på et så væsentligt område. Vi mener, at direktivet burde strammes op, og at man må forhindre, at landene får en mulighed for at friholde sig fra direktivet.

Er du enig i dette synspunkt, eller ser du andre løsninger?

3: Ja til kollektive aftaler, nej til løndumping

Virksomheder som opererer i et andet EU-land skal respektere værtslandes kollektive aftaler og lovgivning. I det seneste år har der været flere EU-domme som har undermineret dette princip. Udstationeringsdirektivet bør derfor klargøre, at der ikke accepteres forskelsbehandling af nationale arbejdstagere og vandrende arbejdstagere fra andre EU-lande.

Hvordan mener du vi i Danmark og i EU bør agere for at sikre, at nationale, kollektive aftaler og lovgivning ikke underlægges retten til fri bevægelighed?

4: Fælles EU-politik mod arbejdsløshed

Europa gennemlever nu sin værste økonomiske krise siden 30'erne. EU må samordne en økonomisk politik, som sikrer bevarelsen af lønmodtagernes købekraft, og derved begrænse arbejdsløsheden. Det er også vigtigt, at Lissabon-strategien fornyes i 2010, således at der skabes en baggrund for jobskabelse og vækst.

Hvad er din holdning til dette problem?

 

 

FÃ¥ nyhedsbrev om Internationalt !

> Aktuelt

Politisk flertal siger nej til EU-indblanding i strejkeretten

03.05.12 [FTF nyhed]

Alle partier i Folketinget vender tommelfingeren nedad til EU-Kommissionens forslag om nye regler for strejkeretten. Forslaget kræver enighed mellem landene, og det har lange udsigter.

EU får tæsk for planer om at pille ved strejkeretten

19.04.12 [FTF nyhed]

Arbejdsgiverne i Danmark og en samlet europæisk fagbevægelse uddeler grumme hug til forslag om fælles EU-regler for retten til at strejke. EU-Kommissionen går alt for langt og har overhørt alle advarsler, lyder...

Godt at EU nu fokuserer på job og vækst

18.04.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har netop fremlagt plan, der skal bekæmpe arbejdsløsheden og øge beskæftigelsen i Europa. FTF glæder sig over, at spare-kursen i EU nu følges op af en mere offensiv vækstpolitik.