EU-parlamentet i strid med nationale politikere om patient-direktiv
Europa-Parlamentet lægger op til en ny politisk strid med nationale politikere, efter et stort flertal i dag vedtog en betænkning om patienters muligheder for at blive behandlet i udlandet. Mens parlamentet finder, at de enkelte lande kun undtagelsesvis kan kræve at anerkende patientens behandling, fandt ministre fra en række lande under deres seneste debat, at lande kan kræve en forhåndsgodkendelse, hvis de skal refundere beløb for behandlingen i udlandet.
I Europa-Parlamentet advarede en række medlemmer da også mod forslaget efter afstemningen ved middagstid. Christel Schaldemose, S, talte om en klar fare ved, at der ikke er sikkerhed for en lægelig, faglig vurdering, når patienter rejser til et andet land for behandling.
"Vi ønsker, at patienterne skal have en lægelig vurdering af, om de kan få behandling i udlandet", siger Christel Schaldemose, der frygter, at det i stedet bliver administratorer i kontorerne, der ser på, om folk efter regler er berettiget til en behandling.
Parlamentets forslag taler om, at der kan kræves forhåndsgodkendelser før behandlingerne. Men kun, hvis landet kan bevise, at systemet med behandlinger i udlandet får deres eget sundhedssystem til at bryde sammen.
"Det kan ikke være rigtigt, at medlemslandene skal ud at føre bevis for, at deres sundhedssystemer risikerer at blive undergravet", siger Christel Schaldemose.
Regionsudvalget i EU, der består af lokale politikere fra de 27 EU-lande, har samme holdning og er i en betænkning gået ind for forhåndsgodkendelser. Danske Regioner skrev i et brev før afstemningen til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, at det er vigtigt, at patienten ved, i hvor høj grad behandlingen dækkes økonomisk, og at der ikke er tale om uhensigtsmæssig efterbehandling.
”En forhåndstilladelse skal give trygge rammer for patientmobiliteten og samtidig medvirke til, at de europæiske sundhedssystemer kan planlægge kapaciteten på den mest optimale måde,” hedder det i brevet fra Danske Regioner.
Margrete Auken, SF, stemte sammen med sin Grønne gruppe i parlamentet imod forslaget. De Grønne fandt, at forslaget lægger op til et neoliberalt markedssyn på sundhed og krævede også, at landene kan kræve en forhåndsgodkendelse.
"Vi er selvfølgelig i høj grad for at forsvare patienters rettigheder, men dette direktiv giver meget lidt for at nå de mål. Det risikerer at sætte lægelig turisme over den generelle adgang til en kvalitet i den hjemlige sundhedspleje", siger Margrete Auken, der frygter, at det kun er en gruppe velbjærgede patienter, der nu vil shoppe rundt i de forskellige sundhedsordninger i landene.
Tvivl om forslagets indhold
Forslaget blev vedtaget med 297 stemmer for, 120 imod og 152 især socialister, der undlod at stemme.
Karin Riis-Jørgensen, V, har længe talt ivrigt for den fri ret til behandling i udlandet og afviser, at det handler om at udvide det indre marked i EU til at omfatte sundhed. Hun og hendes politiske lejr finder, at forslaget netop sætter patienten og ikke liberalismen i højsædet.
"Direktivet giver patienterne ret til ikke-hospitalsbehandling i et andet medlemsland i den udstrækning, at de ville have fået dækket omkostningerne i deres eget land", siger hun.
Dermed mener både hun og partifællen Niels Busk, at hospitalsindlæggelser kræver en henvisning fra ens egen læge.
"Selvfølgelig skal patienterne stadig have en henvisning fra deres egen læge. Patientsikkerheden kommer i første række, og derfor skal der naturligvis fra sundhedsfaglig side siges god for en behandling og et behandlingsforløb, inden patienten tager af sted", siger Niels Busk.
Han mener, at den praksis intet har med en forhåndsgodkendelse at gøre, og at der dermed er en række misforståelser, der må ryddes af vejen.
Christel Schaldemose finder, at det netop var de mulige misforståelser, som socialistgruppen ønskede at få fjernet med forslag omafklaring af netop forhåndsgodkendelserne.
"Hvorfor stemte de borgerlige så ikke for vore forslag, så det ville stå 100 procent klart, hvad der er tale om. Som det ligger nu, så må det være sådan, at patienten selv kan tage ud, og det er og bliver betænkeligt", siger Christel Schaldemose.
Hun venter, at det ny parlament til efteråret får en hård forligsprocedure med ministrene i rådet, hvor der stadig må være spørgsmål, der skal afklares og herunder forhåndsgodkendelserne.
Bedre information - og en ombudsmand for sundhed
Der kan også stadig blive debat om, hvor grænsen mellem en hospitalsbehandling og en ambulant, lægelig behandling ligger. Og der kan blive tvivl om efterbehandlinger.
Derimod er der bred enighed om, at der er forbedringer i forslaget som bedre oplysning om muligheder for behandling og sikkerhed for, at patienter ikke skal lægge ud for behandling. Den liberale gruppe lægger samtidig vægt på et forslag om at få en særlig europæisk ombudsmand for patienter.
Kilde: Fagligt.eu
