
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645
"Konfliktretten er en krumtap i den danske model. Derfor er jeg meget glad for, at man nu har lavet en bred politisk aftale om at forsvare den dansk model i EU", siger formand for FTF Bente Sorgenfrey
Et bredt flertal i Folketinget indgik i går en aftale om dansk EU-politk, der bl.a fastslår, at Danmark skal sige nej til enhver form for EU-tiltag, der blander sig i den danske arbejdsmarkedsmodel - en model hvor arbejdsmarkedets parter suverænt kan indgå aftaler om bl.a løn og øvrige ansættelsesvilkår, og hvor arbejdsmarkedets parter også er høringsberettigede i forbindelse med lovgivningsinitiativer, når det drejer sig om arbejdsmarkedet.
Europa-politisk aftale af 21. februar 2008
I aftalen lægges der stor vægt på, at retten til lovlige kollektive kampskridt skal forsvares. Dette spørgsmål er blevet særligt aktuelt, efter EF-domstolens afgørelse i den såkaldte Laval-sag, hvor domstolen afgjorde, at en konflikt iværksat af svenske fagforeninger med henblik på at sikre udefra kommende arbejdere samme løn som svenske arbejdere, var ulovlig.
Forsvar for den danske model
"Det er tilfredsstillende, at det danske Folketing på denne måde offensivt forsvarer den danske aftalemodel" siger FTS's formand Bente Sorgenfrey.
"Den danske aftalemodel har ikke mindst i de senere år vist sin styrke ved at gøre det muligt at indrette de danske arbejdspladser på en måde, der har ført Danmark frem som mønsterstat, når det drejer sig om markant at øge konkurrenceevnen og sikre en effektiv arbejdsindsats. Der ingen tvivl om, at den danske partsmodel er et helt afgørende element for flexicutityfilosofien, som er sat på den europæiske dagsorden. At få gennemført flexicurity med succes forudsætter en grundlæggende tillid og tryghed mellem arbejdsmarkedets parter".
"Det er derfor helt afgørende, at det danske Folketing understreger, at retten til lovlig konflikt skal bevares uantastet som en integreret del af partsaftalemodellen", siger Bente Sorgenfrey.
03.05.12 [FTF nyhed]
Alle partier i Folketinget vender tommelfingeren nedad til EU-Kommissionens forslag om nye regler for strejkeretten. Forslaget kræver enighed mellem landene, og det har lange udsigter.
19.04.12 [FTF nyhed]
Arbejdsgiverne i Danmark og en samlet europæisk fagbevægelse uddeler grumme hug til forslag om fælles EU-regler for retten til at strejke. EU-Kommissionen går alt for langt og har overhørt alle advarsler, lyder...
18.04.12 [FTF nyhed]
EU-Kommissionen har netop fremlagt plan, der skal bekæmpe arbejdsløsheden og øge beskæftigelsen i Europa. FTF glæder sig over, at spare-kursen i EU nu følges op af en mere offensiv vækstpolitik.