Udstilling åbner kampagne om anstændigt arbejde

[ Info ]

Der er fokus på anstændigt arbejde, når Ulandssekretariatet skyder kampagnen ’Anstændigt arbejde’ i gang med en udstilling af samtidskunst fra Filippinerne. Her vil man kunne se filippinsk dagligdag på foto og moderne malerier kredsende om tidens samfundsspørgsmål.

Michael Kjærgaard, Journalist, studerende | 18.02.10 10:33

Med åbningen af udstillingen ’Crossover’ fredag den 27.februar i Brøndsalen ved Frederiksberg Have sætter Ulandssekretariatet spotlyset på ny kunst fra Filippinerne, som dermed bliver startskuddet på kampagnen ’Anstændigt Arbejde.

På udstillingen vil man kunne se nye spændende og vedkommende kunstværker fra Filippinerne, der alle kredser om aktuelle samfundsemner som emigration, globalisering, korruption samt presset mod de traditionelle filippinske kulturværdier.

En af de udstillende kunstnere er den kvindelige fotograf Nana Buxani, som udstiller med en serie billeder af unge filippinere fra forskellige miljøer, mens de arbejder og lever. Nana Buxani har tidligere arbejdet sammen med ILO og TIME Magazine.

”Vi vil gerne fokusere på den kreativitet, energi og vilje, der er i Filippinerne i stedet for at fokusere på problemerne,” fortæller sekretariatsleder Mads Bugge Madsen om udstillingen.

Kunstudstillingen ’Crossover’ er en del af Ulandssekretariatets kampagne ’Fokus på anstændigt arbejde’. Kampagnen sætter fokus på de udfordringer, som fagbevægelsen i udviklingslandene står over for i form af korruption, fattigdom, arbejdsløshed, vold, undertrykkelse, globalisering og demokrati.

Udstillingen 'Crossover' kan ses i Brøndsalen, Frederiksberg Runddel 1, fra 27. februar til 7. marts 2010. Udstillingen er åben for alle mandag – søndag kl. 10 – 17, og der er fri entré.

 

 

Kontaktinformation

Få nyhedsbrev om Internationalt !

 
Læs mere om kampagnen Anstændigt arbejde
 
 

> Aktuelt

Politisk flertal siger nej til EU-indblanding i strejkeretten

03.05.12 [FTF nyhed]

Alle partier i Folketinget vender tommelfingeren nedad til EU-Kommissionens forslag om nye regler for strejkeretten. Forslaget kræver enighed mellem landene, og det har lange udsigter.

EU får tæsk for planer om at pille ved strejkeretten

19.04.12 [FTF nyhed]

Arbejdsgiverne i Danmark og en samlet europæisk fagbevægelse uddeler grumme hug til forslag om fælles EU-regler for retten til at strejke. EU-Kommissionen går alt for langt og har overhørt alle advarsler, lyder...

Godt at EU nu fokuserer på job og vækst

18.04.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har netop fremlagt plan, der skal bekæmpe arbejdsløsheden og øge beskæftigelsen i Europa. FTF glæder sig over, at spare-kursen i EU nu følges op af en mere offensiv vækstpolitik.