Social dialog i Østafrika

[ EU-info ]

FTF har som CAC-medlem været i Arusha og Bujumbura for at følge op på programmet for Østafrika som i perioden 2007-2011 især har fokus på den sociale dialog mellem den Østafrikanske Union (EAC) og den Østafrikanske Fagbevægelse (EATUC) på 3 niveauer (mellem EATUC og EAC, mellem de nationale hovedorganisationer og nationalstaterne og endeligt på arbejdspladsniveau mellem TR og arbejdspladsens ledelse)

Indledning
Ulandssekretariatet har struktureret sit arbejde i udviklingslandene i programmer – frem for projekter – for at sikre en mere langsigtet indsats i de lande, man arbejder i. Programmet i Østafrika blev iværksat sent i 2007 og løber foreløbigt til og med juni 2011. Ulandssekretariatet har et kontor i Arusha, Tanzania, hvor Østafrika-samarbejde er centreret både på landeniveau og på fagbevægelsesniveau. Kontoret har siden august 2008 været fuldt bemandet med 1 udstationeret dansk rådgiver, en lokalt ansat projektassistent og 1 lokalt ansat bogholder.

Kontoret ligger sammen med EATUC’s kontor for at styrke samarbejdet og opnå stordriftsfordele på kontorhold m.v.

EATUC består af Kenya, Tanzania, Uganda, Zanzibar, Rwanda og Burundi. De 2 sidstnævnte er IKKE en del af det program Ulandssekretariatet arbejder med i perioden 2007-2011, men vil blive en del af det nye program for 2011-2015.

Møder i forbindelse med CAC-mødet
Der var arrangeret en vifte af forskellige mødeaktiviteter i anledning af programkomiteens besøg, så vi fik dels en indføring i og en dialog om de udfordringer man stod med på de forskellige niveauer i programmet, dels fik lejlighed til at se dagligdagens udfordring i praksis og endelig dels fik lejlighed til at øse af vores egne erfaringer.

Billedet der tegner sig af programmets udvikling er særdeles positivt og giver forhåbning om, at projektet forlænges:

Dialogen mellem EATUC og EAC er blevet væsentligt styrket. Èn af EATUC’s stærkeste kontakter forfremmes netop nu til Director i EAC og håbet er, at det giver øget mulighed for at bringe EATUC synspunkter på banen. Siden sidst er ulandssekretariatets rådgiver blevet anvendt til sparring og råd undervejs af EATUC i alle spørgsmål både på embeds- og politisk niveau og hans gennemslagskraft og legitimitet i programmet og i øvrigt er øget betydeligt. Hvilket tydeligt også har gavnet fremdriften i programmet både på regionalt niveau (EATUC) og på nationalt niveau (de enkelte landes hovedorganisationer).

Alle lande i programmet besøges af landerådgiveren hvert kvartal og det er tydeligt, at det dybdegående kendskab rådgiveren dermed får til landene, hovedorganisationerne og deres ligheder og forskelle højner niveauet virkelig meget i det løbende samarbejde. Ikke mindst fordi der efterhånden står meget stor respekt om rådgiverens faglighed og integritet.

På nationalt niveau har der i alle lande været aktiviteter som både kvalitets- og kvantitetsmæssigt er tilfredsstillende. Der er blevet uddannet TR der kan uddanne andre, der er blevet udarbejdet materialer og der er blevet arbejdet i Committee of Experts med at løfte det politiske niveau i både det regionale og nationale samarbejde med union/regeringer.

De er dog store nationale forskelle ift hvordan den nationale sociale dialog forløber, hvor stor indflydelse fagforeningerne har (og hvor mange medlemmer) og dermed også hvor meget aktivitet der kan rummes indenfor programmet. COTU i Kenya er ekstremt stærk hvilket bl.a. sås under valget i oktober 2010 og dermed bevæger COTU sig på højt niveau indflydelsesmæssigt, mens COSYBU i Burundi har meget lidt indflydelse og derfor har brug for mere grundlæggende organiseringsaktiviteter og træning i lobbyisme, strategi mv.

Programmet for 2011-2015 blev diskuteret bilateralt med alle landes generalsekretærer for at sikre at deres behov blev imødekommet i det  fremadrettede program. I Kenya, Tanzania, Uganda og Rwanda opereres der med aktiviteter i hele perioden. I Burundi er der en særlig situation, der gør, at man først forsøger med 1-3 aktiviteter i 2011-2012 inden man beslutter om der skal være nye aktiviteter.

 

Kontaktinformation

Marianne Heide

Marianne Heide

Personale- og administrationschef

Telefon: 3336 8803

Mobil: 2040 8803

FÃ¥ nyhedsbrev om Internationalt !

> Aktuelt

Politisk flertal siger nej til EU-indblanding i strejkeretten

03.05.12 [FTF nyhed]

Alle partier i Folketinget vender tommelfingeren nedad til EU-Kommissionens forslag om nye regler for strejkeretten. Forslaget kræver enighed mellem landene, og det har lange udsigter.

EU får tæsk for planer om at pille ved strejkeretten

19.04.12 [FTF nyhed]

Arbejdsgiverne i Danmark og en samlet europæisk fagbevægelse uddeler grumme hug til forslag om fælles EU-regler for retten til at strejke. EU-Kommissionen går alt for langt og har overhørt alle advarsler, lyder...

Godt at EU nu fokuserer på job og vækst

18.04.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har netop fremlagt plan, der skal bekæmpe arbejdsløsheden og øge beskæftigelsen i Europa. FTF glæder sig over, at spare-kursen i EU nu følges op af en mere offensiv vækstpolitik.