Giv en pige ret i 16 dage

[ EU-info ]

Verden rundt bliver mennesker som du og jeg udsat for vold på grund af deres køn. De får tæv – et blåt øje og brækkede lemmer. De bliver nægtet retten til at bestemme over deres egen krop, og hvad der sker med den – uønsket sex, uønskede graviditeter, uønsket arbejde. De bliver ikke set som mennesker – og de kan ikke gå deres vej: har du ingen rettigheder, har du ingen kontrol.

| 24.11.10 14:17

Den internationale kampagne ”16 dage mod vold” sætter spot på de mennesker, der ikke bliver set som mennesker. Kvindernes U-landsudvalg støtter ”16 dage mod vold” og vil i den forbindelse fortælle om vores arbejde for pigers og kvinders rettigheder.

Her kan du hver dag i kampagnens 16 dage læse en ny historie om en pige eller kvinde i Mali, hvor Kvindernes U-landsudvalgs kampagne ”Giv en pige ret” kører.

Vold er ikke kun et blåt øje
Der er mange former for vold. Kvindernes U-landsudvalg støtter den internationale kampagne ”16 dage mod vold”, fordi rettigheder er den bedste beskyttelse mod den vold, verdens piger og kvinder bliver udsat for hver dag.

Hvis du har ret til ikke at blive slået
Hvis du har ret til at nægte din ægtefælle sex
Hvis du har ret til at gå alene rundt udenfor
Hvis du har ret til at gå i skole, til at arbejde, til at blive skilt, til selv at vælge, hvem du vil have børn med, og hvem du vil giftes med ...

Så er du bedre sikret mod vold og overgreb – du kan forsvare dig selv, og du kan leve et bedre, mere produktivt og ikke mindst værdigt liv.

Derfor vil vi hver dag i kampagnens 16 dage fortælle en historie om rettigheder i Mali, hvor vores kampagne ”Giv en pige ret” kører.

”GIV EN PIGE RET”
Det handler om at få lov til at gå i skole og til at stemme ved valg. Det handler om at måtte se sine børn i tilfælde af skilsmisse og om ikke blive smidt på gaden i tilfælde af ægtefællens død. Kort sagt en værdig tilværelse med helt basale rettigheder.

Rettigheder, du kun kan få, hvis du har en fødselsattest, en vielsesattest eller et identitetskort – og de er dyre. Derfor er der kun ganske få piger og kvinder i Mali, der har et af de papirer, og derfor eksisterer de ikke i lovens øjne. De er ikke en del af samfundet, de har svært ved at forsørge deres familier, og andre mennesker kan behandle dem, som de har lyst.

På landet mangler 98 procent af de fattige piger en fødselsattest; i byerne ligger tallet mellem 30 og 35 procent.

Kampagnen ”Giv en pige ret” har som mål, at mindst 1000 fattige piger og kvinder i Mali får de nødvendige personlige papirer.

Og det gør vi ved at sælge gavebeviser i Danmark. Hvert solgt gavebevis svarer til en attest.

Du kan købe gavebeviserne i vores og dermed give en pige eller kvinde i Mali papir på hendes ret.

Pigerne kan bryde fattigdommen
Mali er det fjerde fattigste land i verden, og et nyfødt barn kan ikke forvente at blive mere end 54 år.

Halvdelen af befolkningen lever for under én dollar om dagen, arbejdsløsheden er stor, og fordi en del af landet ligger i den glohede Sahara-ørken, er der ikke nok mad.

Mange unge mænd forlader simpelthen Mali for at finde arbejde andre steder, mens kvinderne er nødt til at blive tilbage for at forsørge deres familier.

Situationen i Mali er ikke håbløs. Det handler om at få givet kvinderne rettigheder, ressourcer og indflydelse, så de kan bestemme over deres eget liv og over deres krop. På den måde kan de bryde fattigdommen og forbedre deres eget og deres familiers liv.

 

 

Få nyhedsbrev om Internationalt !

 
FTF støtter kampagnen
 

FTF støtter kampagnen "Giv 1000 piger og kvinder i Mali papir på deres ret" med 5.000,- kr.

Læs mere om kampagnen her

 

> Aktuelt

Politisk flertal siger nej til EU-indblanding i strejkeretten

03.05.12 [FTF nyhed]

Alle partier i Folketinget vender tommelfingeren nedad til EU-Kommissionens forslag om nye regler for strejkeretten. Forslaget kræver enighed mellem landene, og det har lange udsigter.

EU får tæsk for planer om at pille ved strejkeretten

19.04.12 [FTF nyhed]

Arbejdsgiverne i Danmark og en samlet europæisk fagbevægelse uddeler grumme hug til forslag om fælles EU-regler for retten til at strejke. EU-Kommissionen går alt for langt og har overhørt alle advarsler, lyder...

Godt at EU nu fokuserer på job og vækst

18.04.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har netop fremlagt plan, der skal bekæmpe arbejdsløsheden og øge beskæftigelsen i Europa. FTF glæder sig over, at spare-kursen i EU nu følges op af en mere offensiv vækstpolitik.