Referat af EFS-eksekutivkomitemøde dën 1.-2.12.2010

På dagsordenen var der bl.a. den økonomiske krise, kollektive forhandlinger, det indre maked og livslang læring.

Papirerne til de bagvedliggende papirer og notater kan fås ved henvendelse til FTF’s sekretariat.

Ad. 4: Nominering af den kommende generalsekretær
Bernadette Tesch-Segol fra UNI Europa blev enstemmigt valgt.

Hun vil formelt blive valgt på EFS’ kongres i maj, men da traditionen er, at den kommende generalsekretær spiller en central rolle i kongresforberedelsen, herunder de øvrige valgte i sekretariatet, vælger eksekutivkomiteen en kommende generalsekretær.

Ad. 5. Den økonomiske krise
Der har været en række demonstrationer overalt i Europa og generalstrejke i Portugal. EFS har udpeget den 15. december som aktionsdag med demonstration i Bruxelles, og aktiviteter overalt i Europa.

På EFS’ hjemmeside er der opbygget en julekalender, hvor pakkerne er de bonusbeløb der udbetales til toppen i bankerne samtidig med, at arbejdsløsheden stiger overalt i Europa.

EFS planlægger at afholde en konference med fokus på de store beskæftigelsesmæssige konsekvenser, som krisen har, og for at komme med forslag til løsninger.

Et af EFS’ forslag til minimering af krisen er, at der skabes et system med euroobligationer i regi af den Europæiske Centralbank. Det foreslås, at op til halvdelen af statsgælden i de enkelte eurolande kan indløses til den billigere rente, som det forventes, at Euro-obligationer vil få.

I sit indlæg nævnte Bente Sorgenfrey, at tanken om at komme op med konkrete forslag til forbedring af vækst og job situationen var rigtig, men at det var nødvendigt med en række overvejelser om, hvad konsekvenserne af de fremlagte forslag ville blive, specielt hvad angår stabiliteten om euroen. Bente foreslog, at vi brugte den kommende konference og tiden frem til kongressen til at komme op med en række konkrete gennemarbejdede forslag til skabelse af vækst og stabilitet.

I sin opsummering nævnte generalsekretær John Monks, at det fremlagte papir ville blive tilført de fremførte argumenter, og at det ville blive brugt i den kommende konference som et debatoplæg, som der kunne arbejdes videre med.

Ad. 6: Europæisk energi politik
På ministerrådsmødet den 2. december vil EU's energipolitik for perioden 2011-2020 blive debatteret.

Fra EFS’ side er det vigtigt, at der sikres en effektiv og økonomisk energiproduktion. Dette er udmøntet i 20 punkter, som stiller krav til den energipolitik, som skal være gældende i de næste 20 år.

Efter en længerevarende debat blev resolutionen vedtaget.

Ad. 7: Kollektive forhandlinger
Som følge af konsekvenserne af den økonomiske krise, bl.a. en opbremsning af lønudviklingen og i nogle sektorer en egentlig lønnedgang, samt en stigende arbejdsløshed og en øget brug af usikre ansættelser, var det nødvendigt at gøre opmærksom på EFS helt principielle holdning vedrørende adgangen til kollektive forhandlinger og retten til at indgå bindende aftale om løn og øvrige ansættelsesvilkår.

På eksekutivmødet var der derfor fremlagt et forslag til beslutning til forsvar for de faglige organisationers ret til kollektive forhandlinger om løn- og øvrige ansættelsesvilkår i Europa.

Efter en række bemærkninger til støtte for beslutningsforslaget, blev dette vedtaget.

Ad. 8: Det indre marked
Kommissionen har fremlagt et forslag til revision af det indre marked. Forslaget er lagt frem som en åben høring frem til den 28. februar 2011, og indeholder 50 forslag til ændringer, hvoraf ca. halvdelen er egentlige lovændringer.

For EFS er det helt afgørende, at disse ændringer i det indre marked også sikrer den sociale dimension, således som det var udgangspunktet for den europæiske fagbevægelses accept af det indre marked fra 1985. Siden er der sket meget specielt på den frie bevægelighed for arbejdskraft, således at det er vigtigere end nogensinde, at kollektive aftaler sikres en lige stilling med den frie bevægelighed. Derudover må revisionen respektere, at det sociale charter nu er en del af traktaten.

FTF har igennem lang tid ønsket, at EU-domstolen blev tilført ekspertise fra de sociale parter, og dette er indskrevet i notatet, og med et ønske om at dette fører til skabelsen af en egentlig europæisk arbejdsret, som alene skal beskæftige sig med europæisk lovgivning og europæiske aftaler.

Notatet blev vedtaget.

Ad. 9: Ligebehandling og ikke-diskriminering af vandrende arbejdskraft
Bl.a. på baggrund af de domme der er faldet ved den europæiske domstol i en række sager (Rueffert, Viking, Laval, Luxembourg og sidst pensionssagen mod Tyskland) synes der at være en trend mod, at der træffes afgørelser, som forsøger at tilsidesætte nationalt aftalte ansættelsesvilkår, hvis disse strider mod mere generelle principper fastlagt via afgørelserne ved domstolen.

Denne tendens synes at åbne for de principper der af den europæiske fagbevægelse blev afvist i forbindelse med afvisningen af det første forslag til udstationeringsdirektiv (Bolkesteindirektivet), der forsøgte at fastsætte et princip om, at en udstationeret medarbejder skulle have de ansættelsesvilkår, der gælder i det land, hvorfra man er udstationeret (”hjemlandsprincippet”), hvor det herskende princip ifølge den almindelige europæiske arbejdsret er et værtslandsprincip der betyder, at en udstationeret medarbejde skal omfattes af værtslandets ansættelsesvilkår.

Derfor er det for EFS vigtigt at arbejde for, at der bliver indført et juridisk bindende princip om, at vandrende arbejdere bl.a. udstationerede, men også medarbejdere fra andre lande der ønsker at arbejde i et bestemt – andet – land skal være omfattet af et ikke diskrimineringsprincip, som fastlægger, at uanset hvorfra man kommer, er man omfattet af værtslandets ansættelsesvilkår. Dels for at sikre indgåede kollektive overenskomster, dels for at sikre anstændige ansættelsesvilkår for alle, og dels for at undgå useriøs konkurrence og social dumping.

Forslaget til resolution blev vedtaget.

Ad. 10: Generalsekretærens meddelelser

Finansiel regulering
Ekspertgrupperne vedr. en regulering af den finansielle sektor er af bl.a. EFS blevet kritiseret for at være alt for snævert sammensat af personer fra den finansielle sektor.

Kommissionær Barnier har nu besluttet at ændre sammensætningen af arbejdsgrupperne, så de bliver bredere sammensat.

Den finansielle transaktions skat er nu meget central i EU-systemet, hvor ideen støttes af Kommissionen. Dog med den tilføjelse, at det skal være en global skat. Dette er EFS ikke enig i, da man i UK har en skat på omsætning af aktier uden, at dette har medført, at handlen er flyttet andre steder hen.

I oversigten indgår ligeledes en rapport om G20-mødet i Seoul den 11.-12. november sammen med en kort gennemgang af status på arbejdstid direktivet samt virksomheds lovgivning.

Da der var en meget lang dagsorden, hvor en række af generalsekretærens rapports punkter indgik, blev punktet hurtigt afsluttet.

Ad. 11: Livslang læring
Resolutionen behandles i eksekutivkomiteen på et meget relevant tidspunkt. Med vedtagelsen af den nye EU-strategi ”EU2020” har det uddannelsespolitiske område fået en stærk placering i strategien, der har som mål at styrke væksten i EU over den næste 10 års periode.

Konkret indeholder ”EU2020” to flagskibsinitiativer, hvor uddannelse spiller en afgørende rolle. Det er i ”Youth on the Move” og i det netop offentliggjorte initiativ ”New skills and jobs”. I de kommende år vil særligt disse to dele af EU 2020 strategien resultere i en række konkrete udspil fra Kommissionen, hvor et styrket samarbejde på uddannelsesområdet er i fokus.

Selve udkastet til resolution er bygget op over 4 hoveddele.

Del 1 sætter rammen og konteksten for resolutionen. Der fremhæves de mange udfordringer som lønmodtagerne i EU står overfor – ikke mindst konsekvenserne af den aktuelle krise, herunder de omfattende nedskæringer af den offentlige sektor. Der peges også på den afgørende udfordring at sikre job der skaber kan skabe vækst.

Del 2 og 3 er en gennemgang af de initiativer, som er taget i EU med EU 2020 i fokus, men også andre aktuelle tiltag nævnes. I afsnittet om ETUC’s svar oplistes ligeledes de seneste års aftaler og initiativer.

Del 4 er resolutionens væsentligste afsnit. Her beskrives de 8 indsatsområder i ETUC’s fremtidige strategi. Det er disse 8 områder der vil udgøre rammen for samarbejdet mellem medlemsorganisationer og afsættet for ETUC meldinger på området.

De 8 områder er:

Understøtte høj kvalitet i grunduddannelserne på alle uddannelsesniveauer.

Sikring af lige adgang til uddannelse og træning, herunder målet om en egentlig ret til uddannelse.

Anerkendelsen af ikke formel og uformel læring, hvor parterne skal spille en afgørende rolle.

Lette overgangen fra uddannelse til arbejde, og lettere overgange internt i uddannelsessystemerne. Der lægges også vægt på at sikre såvel almene som specifikke kompetencer.

Sikringen af finansiering af uddannelsesindsatsen gennem tilstrækkelige offentlige midler og gennem arbejdsgiverfinansiering.

De faglige organisationers deltagelse i social dialog om livslang læring er afgørende og skal styrkes.

Anvendelsen af de forskellige EU initiativer og værktøjer skal fremmes bl.a. den europæiske kvalifikationsramme, ECTS systemet og programmet for livslang læring.

Fokus på de faglige organisationers egen uddannelse af medlemmer og faglige repræsentanter.

Resolutionen blev meget positivt modtaget og blev vedtaget uden ændringer.