Optræk til hårdt opgør om videregående uddannelser

Linjerne bliver trukket skarpt op, før EU-landenes undervisningsministre sidst på måneden diskuterer et udspil fra EU-Kommissionen om en modernisering af de videregående uddannelser. Dagsordenen for modernisering af de videregående uddannelser er for snævert sat, mener FTF.

Selv om alle lande og parterne i landene stort set alle er enige om, at der skal satses på de videregående uddannelser for at fremme vækst og beskæftigelse, er der uenighed om vejen mod målet. Uenigheden gælder især Kommissionens tanker om øget konkurrence inden for uddannelsessystemet, hvor frie universiteterne skal være, og om der skal være en større grad af specialisering, så forskere lukker sig inde i deres egen verden og undervisere i deres.

FTF-høringssvar om EU-kommissionens meddelelse om modernisering af Europas videregående uddannelser

Dertil kommer, at der især fra den faglige verden er modstand mod, at Kommissionen først og fremmest satser på et større samspil mellem undervisningsverdenen, det politiske system og erhvervslivet. De brede samfundsinteresser og herunder faglige organisationer får ikke megen opmærksomhed. Men også indslusningen til de videregående uddannelser adskiller parter. Fra faglig side peges der på, at det er væsentligt, at folk, der ikke er gået den lige vej fra gymnasium til universitet, også får mulighed for at få adgang til de højere uddannelser, og at også opnåede kvalifikationer fra arbejdspladsen tæller med.

Oplægget til diskussionerne er EU-Kommissionens meddelelse ”Fremme af vækst og beskæftigelse – en dagsorden for modernisering af Europas videregående uddannelser”. Meddelelsen har tidligere været omtalt på fagligt.eu. Målet med den særlige strategi er at placere uddannelsesområdet stærkt i hele strategien for Europa 2020, der blandt andet har som mål, at 40 procent af de unge får en videregående uddannelse, fordi det er de bedst uddannede, der får fremtidens job.

Manglende social dialog
Kommissionens meddelelse kommer samtidig med, at Europa-Parlamentet har vedtaget sin egen rapport om en dagsorden for nye kvalifikationer og job. På en række punkter rejser den de samme problemstillinger og har den samme satsning.

Kommissionen taler om i højere grad at inddrage de højere uddannelsesinstitutioner i udarbejdelsen af integrerede lokale og regionale udviklingsplaner. Den regionale støtte skal målrettes til samarbejdet mellem de højere uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. Det kan føre til, at der bliver oprettet regionale ekspertise- og specialiseringscentre. Kommissionen taler om ”videnalliancer”.

Europa-Parlamentet støtter direkte, at arbejdsgiverne inddrages i ledelsen af uddannelsesinstitutioner samt i fastsættelsen af kurser, undervisningsmetoder, lærlingeuddannelser, vurderingsmodeller og kvalifikationer. Hverken Kommissionen eller parlamentet omtaler i den forbindelse den rolle, lønmodtagernes organisationers kan spille.

Styrke konkurrenceelementet – støtte efter resultater
Europa-Parlamentet fremhæver, at det er væsentligt at bevare et førsteklasses uddannelsessystem, der garanterer alle fri og lige adgang. Samtidig understreger parlamentet, at medlemsstaterne stadig er ansvarlige for størstedelen af socialpolitikken, velfærdspolitikken, skattepolitikken, dele af arbejdsmarkedspolitikken, sundhedspleje og uddannelse. Parlamentet finder det vigtigt, at politikken er afstemt efter nationale, regionale og lokale forhold i de enkelte lande.

Kommissionen mener, at medlemslandene skal målrette støtten efter resultater, og at private finansieringer er et godt supplement. Der skal indføres et konkurrenceelement. De offentlige bidrag kan være løftestang for private investeringer i uddannelser.

Kommissionen ventes at komme med et helt nyt system til rangordninger af uddannelsesinstitutioner, et såkaldt U-Multirank.

Anerkendelse af uddannelser
Studerendes ophold i udlandet står højt på EU-Kommissionens ønskeliste. De forskellige programmer som Erasmus blive udviklet videre, og Kommissionen vil også indføre et Erasmus-program, så studerende, der tager en kandidatgrad i et andet EU-land, kan få lån.

Godkendelse af uddannelser fra de forskellige lande har EU længe arbejdet på. Kommissionen lægger op til at udbygge det europæiske meritoverførelses- og meritakkumulationssystem, ECTC, og lette anerkendelse af den uddannelse, studerende har fået også gennem praktikophold.

Selv om alle finder, at uddannelse er vejen til fremtidens job, anerkender både Kommissionen og Europa-Parlamentet, at mange i dag er overkvalificerede til de job, de har. Parlamentet udtrykker direkte bekymring over, at højtuddannede accepterer beskæftigelse, der er overkvalificerede til, eller endog ufaglært arbejde. Det medfører hjernespild i EU, hedder det.

Både parlamentet og Kommissionen ønsker, at der bliver mere viden om fremtidens behov for uddannede. Parlamentet nævner, at der i 2015 ventes at mangle mellem 384.000 og 700.000 IT-folk. Begge institutioner vil styrke den europæiske arbejdsformidling, EURES, så folk tager hen, hvor der er efterspørgsel efter deres kvalifikationer.

Kilde: fagligt.eu og Erik Schmidt, FTF