EFS’ kollektive forhandlingskomités vinter-seminar 2011

Collective Bargaining Committee Winter School Lissabon den 19.-21.1.2011 Seminaret havde som overskrift konsekvenserne af den økonomiske krise, hvor man nu kan begynde at mærke resultaterne af de forskellige hjælpepak-ker/indgreb der er gjort fra bl.a. EU og IMF i enkelte medlemslande. Samtidig kan det konstateres, at EU kommissionen gennem planer om økonomisk styring lægger op til indgriben i nationale forhandlingssystemer med krav om løn-nedsættelser og restriktioner på pensions – og tilbagetrædelsesregler. EFS har taget skridt over for kommissionen og parlamentet for at sikre retten til frie kollektive forhandlinger i EU`s medlemsstater.

Seminaret indledtes med et oplæg fra den portugisiske fagbevægelse, hvoraf det fremgik, at udviklingen var gået fra indgåelse af aftaler på sektorniveau til aftaler på virksomhedsniveau samtidig med, at aftaledækningen er for nedadgående.

Årsagen til flere virksomhedsaftaler skyldes et pres fra regeringen, som på den måde ønsker større fleksibilitet, aftalerne og virksomhederne imellem. Samtidig er der et pres fra arbejdsgiverne om, at de lokale samarbejdsudvalg skal erstatte fagforeningerne og i højere grad selv indgå aftaler om løn og ansættelsesvilkår.

Der er en tendens til, at principperne i de arbejdsretlige systemer tilsidesættes, hvor arbejdsretten ikke respekteres og fagbevægelsens indflydelse er under afvikling.

Væksten vurderes til i 2011 at være 0 % investeringerne falder og arbejdsløsheden øges samtidig med at eksporten falder og den offentlige gæld kan ikke afvikles.

I Portugal, som i en række andre lande, er der gennemtvunget aftaler om (lokal) fravigelse af de generelt fastsatte lønniveauer med den konsekvens at der, mange steder lokalt, er sket en forringelse af lønningerne.

Endvidere er det en udbredt tendens til, at man oplever et pres fra arbejdsgiverside med henblik på, at lokale samarbejdsudvalg, som ikke nødvendigvis repræsenterer de forhandlings- og aftaleberettigede organisationer får adgang til at indgå aftaler om løn- og arbejdsvilkår, men som ikke har den nødvendige ret til at iværksætte konflikt i tilfælde af uenighed.

En tendens som man kunne nikke genkendende til i andre europæiske lande.

Den generelle holdning var, at der er et stort behov for, at den europæiske fagbevægelse EFS nu skærper sin holdning over for EU kommissionen for at sikre den frie ret for fagbevægelsen til at forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Den økonomiske krise må ikke blive en undskyldning for EU kommissionen og de respektive regeringer til at undergrave den europæiske fagbevægelses ret til at forhandle og indgå kollektive aftaler om løn og øvrige ansættelsesvilkår.

Fra den græske fagbevægelse blev det oplyst, at aftaler og overenskomster er sat til side bl.a. gennem nedsættelsen af lønningerne, i kølvandet af indgrebene fra EU og IMF. Dog måtte det konstateres, at indgrebene er godkendt af regering og nationalforsamling.

Den græske fagbevægelse har indklaget regeringen for ILO-systemet med påstand om brud på konventionen om retten til frie forhandlinger.

I Spanien, som er under overvågning af EU og IMF, er den aftale der blev indgået i 2009 om bl.a. moderate lønforbedringer i den offentlige sektor nu blevet tilsidesat og lønningerne er blevet reduceret med 5 %. Og pensionerne er blevet fastfrosset.

EU’s nye økonomiske styringsplan (economic governance)
Udgangspunktet er Maastricht-traktatens krav om lav inflation på max. 3 %, offentlig gæld under 60 % af BNP og et underskud på statsbudgettet på højst 3 % (senere reduceret til 0 %).

Disse forudsætninger vil af kommissionen, som følge af den finansielle krise, blive forsøgt udvidet med yderligere nye politikområder med henblik på at inddæmme ubalancer i forhold til de opstillede kriterier for at undgå en forværring af konkurrenceevnen.

EU vil opsætte en ”måltavle”, men en række indikatorer, som bl.a. skal vise udenrigshandelsbalancen, gæld og effektiv valutakurs, herunder måling af lønniveau, produktivitet og udvikling i valutakurserne tilbage fra 1995. Denne ”måltavle” skal fungere som en alarm med henblik på evt. indgriben.

Tal viser, at siden 2009 har alle EU lande haft udfordringer med konkurrenceevnen særligt på grund af for høje lønninger, bortset fra Sverige og Storbritannien, som har haft høj konkurrenceevne på grund af den lave valutakurs.

Med udgangspunkt i de oven for anførte forudsætninger, er det kommissionens hensigt, at der skal gennemføres analyser og tages stilling til, hvordan man agter at afhjælpe en evt. ubalance. Dette skal ske i enighed blandt EU-medlemslandenes finansministre, som herefter skal komme med en anbefaling. Efterfølges denne anbefaling ikke, skal det være muligt at pålægge det enkelte land en (økonomisk) straf.

Eftersom man ikke nationalt kan ændre ved valutakursen, er der lagt op til at der skal ses på muligheder for at regulere på lønningerne i første omgang i den offentlige sektor, men også flaskehalse i den private sektor, som f.eks. rigide lønforhandlingssystemer og for høje mindstelønninger, skal medtages i en generel vurdering.

Forslagene til udvidelsen af forudsætningerne behandles i øjeblikket i europaparlamentet.

De nye tiltag er en udfordring af den europæiske fagbevægelse og dens ret til at regulere løn og øvrige ansættelsesvilkår på de europæiske arbejdspladser og der var enighed om, at EFS må sætte alle resurser ind i forhold til kommission og parlament for at imødegå tendenserne til at tilsidesætte fagbevægelsens rolle og til en generel forringelse af løn og øvrige ansættelsesvilkår på de europæiske arbejdspladser.

Fra en række lande blev spørgsmålet om indførelsen af en fælles europæisk mindsteløn taget op.Fra de nordiske lande blev spørgsmålet blankt afvist og der blev henvist til beslutning på Sevilla-kongressen, hvor det blev vedtaget, at de enkelte lande var frie til at forsøge indført faste regler om en mindsteløn, men uden at det gav forpligtelser for andre lande som ikke ønskede et sådant system.