Fortsatte opgør om EU-topmødes konklusioner

Det Europæiske Råd fik konklusionerne med en europluspagt i hus på topmødet i Bruxelles, men endnu før stats- og regeringsledernes fly var lettet med retning mod de europæiske hovedstader, blev skytset rettet mod især den tyske kansler, Angela Merkel, og den britiske premierminister, David Cameron.

Men allerede på topmødet var den portugisiske premierminister, José Socrates, i centrum for debatten og måske især den ikke-tilstedeværende portugisiske politiske opposition, der havde væltet ham før topmødet, fordi den ikke ville være med til den fjerde krisepakke på godt et år.Samtidig arbejder både Rådet og Europa-Parlamentet på den pakke af forslag til økonomisk styring, som indeholder temaer fra europluspagten som både skattepolitik og lønpolitik, overvågning af den politiske og økonomiske udvikling og direkte krav til lande, der ikke følger henstillinger op i nationale handlingsplaner.

Yderligere EU-nyheder på fagligt.eu

Angela Merkel bliver mødt med spørgsmål, hvad europluspagten reelt kommer til at koste tyskerne. Merkel fik nedsat betalingen til den kommende stabilitetsmekanisme, ESM’en, ned og trukket indbetalingerne ud, så de bliver fordelt over flere år. Men det står fast, at Tyskland som den største indskyder i den europæiske centralbank, ECB, skal indbetale 21,7 milliarder euro af de 80 milliarder i fonden og samtidig garantere for 168,3 milliarder euro.

Før topmødet var billedet, at Tyskland måtte indbetale 10 milliarder euro i 2013, men det er et valgår. Som Der Spiegel skriver så var det ikke den bedste regning at sende til skatteyderne på det tidspunkt. Merkel har stået fast på, at Tyskland ikke længere bare betaler ud til EU ved kasse et, men bliver nu mødt med, at det alligevel igen er de tyske skatteydere, der skal betale for økonomisk morads i andre EU-lande.

Prisen for britiske skatteydere er også det, som den konservative premierminister David Cameron bliver mødt med. Han måtte lørdag konstatere, at over 250.000 briter demonstrerede mod den barske nedskæringspakke, han vil gennemføre. Samtidig afviste han at svare på, hvad det samtidig vil koste briterne, hvis Storbritannien igen må træde til og støtte et land, der ikke kan klare betalingerne.

Storbritannien er ikke med i europluspagten, men har hidtil hjulpet ikke mindst Irland under krisen. På topmødet fik han ifølge BBC allerede opkald fra vrede, konservative medlemmer af det britiske parlament med krav om, at Storbritannien blev holdt ude fra en mulig senere hjælp til Portugal.

Cameron sagde efter topmødet, at han ikke ville gå ind på det og deltale i spekulationerne om et andet lands krise.

Britiske beregningen anslår, at prisen briterne kan blive op til fire milliarder euro (knap 40 milliarder kroner).

Krav til Portugal
Portugals krise tog en stor del af opmærksomheden på topmødet, hvor José Socrates stadig fastholdt, at nogen umiddelbar ansøgning om hjælp ikke var aktuel.

Portugal skal imidlertid ifølge Reuters allerede i april finde nye 4,5 milliarder euro for at klare gamle lån og samme beløb i juni. Flere og heriblandt både formanden for ECB, Jean-Claude Trichet, og formanden for eurogruppen, Jean-Claude Juncker, sagde ved topmødets afslutning, at det var helt afgørende, at der blev støtte til den krisepakke, som Portugals socialistiske premierminister, José Socrates, blev væltet på onsdag aften.

Pakken, som samtlige fem oppositionspartier afviste, betyder blandt andet en pensionsreform, der skærer op til ti procent af de offentligt ansattes pensioner, sociale besparelser, højere skat og også højere takster på offentlig transport.

Det anses for givet, at eurolande vil kræve pakken gennemført, hvis Portugal inden længe må søge økonomisk hjælp som det tredje euroland efter Grækenland og Irland. José Socrates har forsvaret sin krisepakke med, at den kan blive endnu strammere, hvis Portugal skal have hjælp og den Internationale Valutafond, IMF, kommer ind i billedet.

Den politiske krise i Portugal kan vare flere måneder, før den ny regering kommer til. Imens kan Portugal imødese uro om sin økonomi og udsving i renten på lån. Allerede torsdag kom renten op på 7,9 procent og fortsatte opad fredag til over ti procent.

Afviser indgreb i lønninger og skat
Imens søger Irland at få lettet på sine betalinger på gæld og renten på nye lån. Den ny premierminister, Enda Kenny, sagde efter topmødet til irske Independent, at han var sikker på, at renten på redningspakken på 85 milliarder euro ville blive sat ned med en procent. Men det står helt klart, at især Frankrig kræver, at Irland nu giver sig og tilpasser sin selskabsskat på 12,5 procent til det niveau, skatten er i andre EU-lande.

På topmødet blev det slået fast, at den ny europluspagt ikke griber ind i lønfastsættelsen og parternes kollektive forhandlinger. Det står også fast, at EU ikke berører fastsættelsen af direkte skatter i medlemslandene.

I pagten ligger dog samtidig, at landene i pagten skal sørge for, at lønfastsættelsen i den offentlige sektor støtter den private sektors konkurrenceevne – udviklingen i lønningerne i den offentlige sektor sender således et signal til den private sektor.

Netop de områder er med i den pakke af forslag, som EU-Kommissionen spillede ud med i efteråret, og som både EU-Kommissionen og det ungarske EU-formandskab på topmødet forventede på plads inden juli.

De fem forordninger og det enkelte direktiv omhandler hele den økonomiske styring, som skal hindre, at EU løber ind i nye kriser, og som stiller krav til landene.

Seks forslag til økonomisk styring
De seks forslag skal sikre, at de økonomiske politikker i EU og ikke mindst euroområdet bliver koordineret bedre end i dag. Fire af forslagene omhandler finanspolitiske spørgsmål og herunder en gennemgribende reform af stabilitets- og vækstpagten med blandt andet klare sanktioner.

To nye forordninger skal sikre, at de makroøkonomiske ubalancer, der er ved at opstå i EU og euroområdet, opdages og håndteres effektivt, inden de fører til nye kriser.

Det hedder blandt andet, at der bliver taget hensyn til, om en ubalance kan have negative konsekvenser for andre landes økonomier og også, hvad landene har gjort for at få styr på økonomien.

Landet vil få en henstilling for ”at vejlede den med hensyn til de passende politiske reaktioner. Den pågældende medlemsstats politiske reaktion på ubalancer bør være rettidig og benytte alle tilgængelige politiske instrumenter, som er underlagt de offentlige myndigheders kontrol. Den bør være skræddersyet til de specifikke forhold om omstændigheder i den pågældende medlemsstat og dække de vigtigste økonomisk-politiske områder, herunder om muligt finans- og lønpolitik, arbejdsmarkeder, produkt- og tjenestemarkeder samt regulering af den finansielle sektor.”

Kilde: faagligt.eu