Europagten får finansministres telefoner til at gløde

EU-landenes ledere, deres embedsmænd og EU-institutionerne holder tæt kontakt for at få afklaret detaljerne i den europagt, stats- og regeringslederne i eurolandene blev enige om på topmødet i forrige uge.

I dag er det finansministrene, der griber knoglen og pÃ¥ et telefonmøde i første omgang vil drøfte, hvordan de lever op til forslaget om at skyde yderligere 200 milliarder euro i Den Internationale Valutafond, IMF, til hjælp i krisen.

Flere EU-nyheder på fagligt.eu

Telefonmødet bliver ifølge Reuters ikke kun for eurolandenes ministre, men også for landene uden for møntsamarbejdet. Det er håbet, at lande uden for eurozonen også bidrager til en styrket krisekasse i IMF. Det ventes, at ikke-eurolandene sætter 50 milliarder af til IMF’s hjælpekasse.

På topmødet fik EU-landene ti dage til at melde ind, om de ville bidrage. Flere lande og heriblandt Sverige, der ventes at stå uden for pagten, har meddelt, at landet skyder penge i IMF.

Ministrene ventes også at drøfte overgangen fra eurozonens midlertidige redningsfond, EFSF, til den permanente redningsfond, ESM. Topmødet fremrykkede ESM’en med et år, så det er meningen, den træder i kraft til sommer. Et af de udestående spørgsmål er imidlertid, hvordan beslutninger i hjælpefonden kan gå fra enstemmighed til flertalsafgørelser, så enkelte lande ikke kan blokere for beslutninger.

Samtidig ventes det også, at ministrene tager hul på diskussionerne om hjælpefondens størrelse. Topmødet lagde op til, at spørgsmålet kommer op på topmødet til marts, men de seneste dages økonomiske diskussioner og finansmarkedernes stadige tvivl om euroens stabilitet og styrke og også europæiske bankers bæredygtighed har fremskyndet krav om afklaringer.

Senest meddeler ifølge The Observer kreditvurderingsselskabet Standard&Poor, at Frankrig kan miste sin AAA-kreditvurdering inden jul og risikerer dermed at komme til at betale mere for sine lån. Frankrig har behov for lån på 400 milliarder euro til næste år. Stiger renten bare en procent, koster det skatteyderne 400 milliarder euro – i et valgår. Frankrig betaler i forvejen en rente, der er omkring en procent højere end den, Tyskland betaler.

Andre selskaber har sagt, at de overvejer at sætte kreditværdigheden for Belgien, Spanien, Italien, Slovenien, Cypern og Irland ned.

Kilde: fagligt.eu