
Søren Kargaard
International konsulent
Telefon: 3336 8825
Mobil: 4040 8825
Regeringen får en mild kritik af EU-kommissionen for at øge statsunderskuddet uden at angive, hvordan den i fremtiden vil holde underskuddet under tre procent af BNP.
Kritikken kommer, efter Kommissionen har vurderet det stabilitets- og konvergensprogram, som regeringen har sendt til Kommissionen. I alt ti lande fik i dag deres økonomiske politik vurderet, og kritikken af Danmark og Luxembourg er mild.
Faktisk får de to lande endog ros for at holde de offentlige underskud under tre procent i 2009 trods krisen. Men Kommissionen bemærker, at der sker en kraftig forværring i begge lande i år. I Danmark ventes underskuddet at komme op på fem procent.
Selv om det gradvis bliver mindre, savner Kommissionen oplysninger om, hvordan regeringen vil få underskuddet ned på grænsen ved de tre procent.
”Danmark opfordres til at øge indsatsen for at sikre, at den planlagte overskridelse af referenceværdien på tre procent af BNP holdes under kontrol, og til at angive, hvilke foranstaltninger der vil blive truffet for at understøtte budgetkonsolideringen,” hedder det i Kommissionens bemærkninger.
Kommissionen påpeger, at de fleste lande er meget optimistiske, når de selv vurderer udviklingen. Kommissionen savner generelt også, at de øvrige lande angiver, hvad optimismen bygger på med angivelser af, hvordan økonomien vender og underskuddene kommer ned igen.
EU-kommissær Olli Rehn anerkender, at landene har haft problemer med at holde budgetterne i ro under den økonomiske og finansielle krise, og at finanspolitikken måtte indrettes, så den støttede den økonomiske udvikling.
Men de seneste to år har revet tæppet væk under 20 års finanspolitisk konsolidering. Det betyder, at senest næste år må vi gradvis vende tilbage til en stram budgetpolitik, sagde talte Olli Rehn, der er kommissær for økonomiske og monetære anliggender, i forbindelse med offentliggørelsen af Kommissionens kritik i Bruxelles.
Kilde: fagligt.eu
03.02.12 [FTF nyhed]
Den nordiske fagbevægelse har afværget et forsøg på at gøre en lovfastsat EU-mindsteløn til politik for den fælles europæiske fagbevægelse ETUC.
31.01.12 [FTF nyhed]
FTF er glad for, at EU’s regeringschefer ud over finanspagten blev enige om en væksterklæring, sådan som dansk og europæisk fagbevægelse har presset på for. Men FTF vil have regeringen til at garantere, at EU ikke...
25.01.12 [FTF nyhed]
EU's regeringschefer er alt for fokuserede på at spare sig ud af krisen. EU skal også investere i vækst og job, lyder det fra FTF's formand, da hun som vicepræsident for den europæiske fagbevægelse mødtes med EU's...