EU bekræfter klimamål – tvivl om ulandshjælp

[ Info ]

EU-landenes udenrigsministre bekræftede i går deres fælles oplæg til klimakonferencen i København. På et pressemøde i Bruxelles i aftes sagde udenrigsminister Per Stig Møller og Storbritanniens David Miliband, at alle står ved de beslutninger, der blev truffet på topmødet i oktober.

Begge understregede, at EU er parat til at gå videre, så EU reducerer CO2-udledningerne med 30 procent og ikke 20. Men begge bekræftede, at det stadig kræver, at der er en god aftale i København. Hverken den danske eller britiske udenrigsminister gav noget bud på, hvad det betyder.

Per Stig Møller understregede bagefter, at det bliver op til forhandlerne i København at afgøre, hvornår man er i mål. Der er nu rammer for forhandlingerne, og alle EU-landene er repræsenteret på topmødet.

Udenrigsministrene kom heller ikke med noget bud på, hvad EU konkret vil tilbyde ulandene i bistand for at gå med i en aftale. Per Stig Møller fremhævede, at der er mange vidt forskellige bud og lagt en ramme. Men noget konkret tal er ikke lagt frem.

Netop spørgsmÃ¥let om penge til ulandene er et af konferencens hovedemner. Ifølge Berlingske Tidende i dag tager EU en del af sin støtte fra den bistand, de fattige lande allerede er lovet som ulandshjælp. Bladet citerer den britiske bistandsorganisation Oxfam, der er kommet i besiddelse af et fortroligt notat fra EU.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs siger til bladet, at EU-landene i oktober blev enige om, at klimabistanden "ikke må underminere" den almindelige udviklingshjælp. Men Tyskland, Frankrig og de fleste mindre EU-lande har argumenteret for, at klimapengene skal kunne tages af de eksisterende budgetter.

På udenrigsministrenes møde i går lagde Polen op til, at der skulle foretages en konsekvensanalyse af, hvad prisen på klimapolitikken bliver. Forslaget fra Polen blev dog afvist.
Kilde: fagligt.eu

 

FÃ¥ nyhedsbrev om Internationalt !

> Aktuelt

Politisk flertal siger nej til EU-indblanding i strejkeretten

03.05.12 [FTF nyhed]

Alle partier i Folketinget vender tommelfingeren nedad til EU-Kommissionens forslag om nye regler for strejkeretten. Forslaget kræver enighed mellem landene, og det har lange udsigter.

EU får tæsk for planer om at pille ved strejkeretten

19.04.12 [FTF nyhed]

Arbejdsgiverne i Danmark og en samlet europæisk fagbevægelse uddeler grumme hug til forslag om fælles EU-regler for retten til at strejke. EU-Kommissionen går alt for langt og har overhørt alle advarsler, lyder...

Godt at EU nu fokuserer på job og vækst

18.04.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har netop fremlagt plan, der skal bekæmpe arbejdsløsheden og øge beskæftigelsen i Europa. FTF glæder sig over, at spare-kursen i EU nu følges op af en mere offensiv vækstpolitik.