EFS advarer stats- og regeringsledere mod besparelser

Det finansielle marked er problemet for den økonomiske udvikling og ikke landenes underskud. I stedet for at forsyne virksomheder med ordentlige vilkår for lån, bruger bankerne og de finansielle institutioner i stedet pengene på at spekulere mod de stater, der hjalp dem ud af deres krise.

Det er noget af den meddelelse, generalsekretæren for den europæiske fagbevægelse EFS, John Monks, i formiddag afleverer til de nuværende og de kommende formandskaber for EU og også EU-kommissionen og for formanden for Det Europæiske Råd på et særligt socialt topmøde, før stats- og regeringslederne indleder deres topmøde sidst på eftermiddagen.

Læs mere på fagligt.eu

I modsætning til BusinessEuropa, der også deltager i det sociale topmøde og offentliggjorde deres budskab forleden, advarer EFS mod at stramme landenes budgetter og skære ned på de offentlige udgifter. For krisen er ikke ovre. Og krisen må ikke føre til, at regeringerne slækker på reglerne for et velfungerende arbejdsmarked og fører til atypiske ansættelser med lemfældige arbejdsvilkår og flere privatiseringer inden for den offentlige sektor.

Hvad end de siger, dem der skriger oppe fra tagene, så er krisen langt fra forbi. Arbejdsløsheden fortsætter med at stige især blandt unge mennesker, er meddelelsen fra John Monks.

EFS angriber, at nogle regeringer allerede taler om, at de skal afskaffe særlige ordninger, der bekæmpede krisen. Det sker på et tidspunkt, hvor arbejdsløsheden stiger, og fire millioner job gik tabt alene i 2009.

EFS anmoder stater om ikke at vaske hænderne, men fortsat støtte økonomierne, lyder meldingen fra John Monks, der frygter, at en opbremsning af støtten får alvorlige sociale konsekvenser.

Spar ikke - invester samtidig
I stedet for besparelser finder EFS, at EU burde vedtage en fælles strategi, så landene investerede en procent af EU’s samlede BNP i nye udviklinger, der skabte fornyelse og gode job. De fælles investeringer ville styrke den samlede økonomi.

EFS finder, at virksomheder, der fyrer folk i stor stil og samtidig henter store overskud hjem, må gå i spidsen med bidrag til en ny Europæisk Tilpasningsfond.

Der må investeres i et arbejdsmarked, der skaber fremtidens job også inden for det grønne område og ikke bare tilpasser job til dagens behov.

Der må forhandles om en ny social dagsorden, der støtter væksten i EU, hjælper arbejdsløse med at finde job og især retter sig mod de unge, der er den gruppe, der især er ramt af arbejdsløshed.

En øget satsning på udannelse og efteruddannelse er noget af det, der forener arbejdsgiverne, EU-kommissionen og EFS. EFS beklager, at virkeligheden er, at der også her sker besparelser.

Fagbevægelsen finder, at den sociale dialog må udbygges på sådanne områder. I EU må landene indgå et tættere samarbejde med en egentlig økonomisk ledelse, der bliver i stand til at gribe ind over for banker og finansielle spekulanter og sikrer, at der bliver bedre lånevilkår med nye europæiske obligationer eller Eurobonds.

Det sociale topmøde
De sociale trepartstopmøder har været holdt hvert forår siden 2003. Kommissionen foreslog året før, at de blev oprettet for at lette samarbejdet om den økonomiske politik og især social- og arbejdsmarkedspolitikken.

I Lissabon-traktaten er det slået fast, at de bidrager til at fremme den sociale dialog. Både de private arbejdsgivere, BusinessEurope, de små og mellemstore virksomheders UEAPME og offentlige arbejdsgiveres CEEP deltager i møderne sammen med EFS, EU-formandskabet og de to kommende formandskaber samt EU-kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd.

Kilde: fagligt.eu