Afgørende uge for finanspolitisk pagts tidsskema og holdbarhed

Skemaet for vedtagelsen af eurozonens ny finanspolitiske pagt er lagt, men ugen vil vise, om landene vil danse om juletræet sammen, eller der stadig er så store problemer med at placere gaverne under træet, at stjernen i toppen ikke bliver tændt.

Mandagens telefonmøde mellem EU-landenes finansministre vil give noget af svaret. Samtaler mellem den tyske udenrigsminister, Guido Westerwelle, og både den britiske udenrigsminister og EU-skeptiker, William Hague, og vicepremierministeren, EU-tilhængeren Nick Clegg, vil bidrage til en afklaring af positionerne til et udbygget, europæisk, finansielt samarbejde. Og er der en ting, EU-landenes ledere er enige om, så er det, at det haster med at berolige markederne. Topmødets beslutninger den 9. december har ikke overbevist de magtfulde spekulanter på markederne om, at der er ro om euroen og eurozonen.

Flere EU-nyheder på fagligt.eu

Den italienske viceøkonomiminister, Vittorio Grilli, sagde det klart til en avis søndag, at Europa ikke har været i stand til at overbevise markederne om, at den ledelse mod krisen, der tegner sig, er nok.

Der er behov for mere integration og flere effektive instrumenter. Vi er ikke der endnu, sagde Vittorio Grilli ifølge Reuters.

Det, der var behov for, var blandt andet, at den midlertidige krisefond, EFSF, og den kommende permanente krisefond, ESM, blev styrket, så de havde mere råderum og midler at skyde i kriselande.

Netop det punkt er ikke afklaret efter topmødet tidligere på måneden og i den forbindelse heller ikke den Europæiske Centralbank, ECB’s rolle.

ECB afviser at pumpe penge ud i stor stil
Flere kreditvurderingsselskaber som Fitch påpeger, at en del af den fortsatte uro om euroen er uenigheder om den rolle, den Europæiske Centralbank, ECB, skal spille. Den ny leder, italieneren Mario Draghi, afviser, at banken bare kan trykke euro og gå ind på markederne og købe landes gældspapirer. Han siger videre til Financial Times, at der på lang sigt ikke er nogen modsætning mellem vækst og den nedskæringspolitik, lande gennemfører for at få balance på budgetterne.

Frankrig har fra ECB’s start ønsket, at den fik en bredere politisk rolle end at sikre prisstabilitet og ønsker, at ECB nu får en ny rolle som pengeindskyder. Tyskland har hele tiden stået fast på, at prisstabilitet er det vigtigste og bankens opgave at sikre stabiliteten.

ECB har hidtil købt for over 200 milliarder euro af betrængte landes papirer. Vejen ud af krisen var dog ifølge Draghi, at alle landene fik styr på deres budgetter og dermed kom i gang med besparelser.

Stadig uklarhed om styrkelsen af IMF
Der er stadig også uklarhed om det økonomiske grundlag for krisefonden EFSF og efterfølgeren, den permanente krisefond, ESM. Det spørgsmål ventes først afklaret på topmødet i marts.

Derimod skal EU-landenes ledere i denne uge meddele, om de skyder ekstra penge i den Internationale valutafond, IMF. Flere lande har meddelt, at de ikke vil bidrage. Også eurozonens Finland har problemer, fordi der ikke er et tilstrækkeligt stort flertal i parlamentet, der støtter, at finnerne bidrager.

Eurozonen skal finde 150 milliarder euro, mens landene udenfor ventes at bidrage med 50 milliarder euro. Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, har meddelt, at han venter, at Tyskland vil betale sit fulde bidrag til ESM næste år, men Tyskland vil ikke være den store gavegiver til IMF, hvis andre lande holder igen. Det tyske bidrag er på 45 milliarder euro af de 150 milliarder.

I de tysk-britiske samtaler i dag ventes at indgå, om Storbritannien vil skyde 30,9 milliarder euro i IMF.

Ni lande kan vedtage europagten
Mens der dermed stadig er usikkerhed om detaljerne i den ny finanspolitiske pagt og vedtagelserne på topmødet, synes mulighederne for at få den vedtaget i en eller anden form at komme nærmere.

Det står klart, at pagten træder i kraft, når ni eurolande har vedtaget den. Har enkelte lande problemer i parlamentet eller må holde folkeafstemning, hindrer det ikke, at den ny finanspolitiske europagt kommer fra start.

Det Europæiske Råds jurister har kigget de første udkast igennem og fastslået, at den endelige tekst kan være klar i slutningen af januar.

Efter de første behandlinger er det også afklaret, at ikke-euro-lande, der tilslutter sig pagten, ikke vil være omfattet af sanktioner, men bliver det den dag, de tilslutter sig euroen.

Det generelle princip bliver, at landene skal have balance på budgetterne og maksimalt have et underskud på 0,5 procent af BNP, når inflationen ikke er medtaget. Er underskuddet på over tre procent, falder hammeren, og der vanker sanktioner.

Vejen til pagten
Efter denne uges samtaler og drøftelser mødes et forum på omkring 100 deltagere fra EU-landene, EU-kommissionen, Europa-Parlamentet og ECB den 20. december og drøfter de nærmere detaljer og status.

I slutningen af januar skal teksten være klar.

Derefter bliver der hurtigt et nyt møde i DER.

Pagten kommer derefter op på det ordinære møde i DER den 1. og 2. marts under dansk EU-formandskab. Det ventes dog også, at der bliver et separat møde for eurozonen og de lande, der har tilsluttet sig pagten.

I juli træder den permanente krisefond, ESM, i funktion.

Slutningen af 2012, den ny pagt skal være ratificeret i landene.

Kilde: fagligt.eu