
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645
Ny bred politisk aftale gør et indhug i regeljunglen for ledige og syge. FTF bifalder aftalen, men opfordrer samtidig ministeren til langt mere omfat-tende forenkling på området.
Regeringen, S, DF, LA og de radikale og Kristendemokraterne har i dag indgået en aftale om 44 initiativer, der skal formindske bureaukratiet i beskæftigelsesindsatsen. Aftalen betyder bl.a., at arbejdsløse ikke længere skal møde op til samtaler i jobcentret og a-kassen eller i aktivering, hvis de inden for seks uger starter i et nyt job, skal på barsel, efterløn eller pension.
Formand for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey, bifalder, at der med aftalen nu om-sider er taget hul på at afbureaukratisere på beskæftigelsesområdet.
”Det er almindelig sund fornuft, at ledige, der er på vej i job, på barsel eller på pension, ikke skal møde op til samtaler i jobcenteret”, siger hun.
Minister får over 200 forslag til mindre administrativt bøvl
Bente Sorgenfrey noterer også med tilfredshed, at der nu er pillet nogle tidsler ud af den bu-ket, som regeringen fremlagde som sit forhandlingsudspil.
”Afbureaukratisering er ikke så ligetil, som det måske umiddelbart lyder. Regler handler jo også om borgernes rettigheder. Derfor er vi tilfredse med, at nogle af regeringens forslag, der ville begrænse lediges muligheder for adgang til seks ugers selvvalgt uddannelse og forringe betingelser for revalidering, ikke er med i aftalen”, siger hun.
Lang vej igen
FTF’s formand mener, at aftalen kun bør være et første lille skridt i retning af en mere omfat-tende regelsanering på beskæftigelsesområdet. Hun peger på, at ministeren startede med et katalog på 389 forslag.
”FTF fremsendte før jul sammen med LO over 200 forslag til en mere forenklet beskæftigel-sesindsats. Så der er fortsat nok at tage fat på, og det opfordrer vi ministeren til at gøre”, siger hun.
15.05.12 [FTF analyse]
Næsten hver fjerde medarbejder over 50 år regner ikke med at kunne fortsætte i sit nuværende job til 65-års fødselsdagen. Jo mere belastende det psykisk arbejdsmiljø er, desto mere sandsynligt er det, at folk kvitter jobbet før pensionsalderen. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra FTF.
09.05.12 [FTF nyhed]
En ny aftale om løntilskud i Randers Kommune hindrer misbrug, hvor offentligt ansatte erstattes af folk med løntilskud. FTF vil have flere kommuner til at kopiere aftalen og kræver samtidig et opgør med kvoter.
08.05.12 [FTF nyhed]
Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.