Høringssvar: Vejledning om kommunal rehabilitering

Der er et stort behov for en tværministeriel vejledning om kommunal rehabilitering. Udkastet til vejledning indfrier imidlertid ikke forventningerne til, hvordan en vejledning kan forbedre samarbejdet og koordinationen mellem de fag – og forvaltningsområder, der har ansvar for den kommunale rehabilitering.

FTF har modtaget udkast til Vejledning om kommunal rehabilitering og har følgende bemærkninger:

FTF er enig i, at der er et stort behov for at sikre samarbejde og koordinering mellem de fag- og forvaltningsområder, der har ansvaret for, at der er sammenhæng og kvalitet i den enkelte borgers rehabiliteringsforløb, - således som formålet med denne vejledning er beskrevet. Den tværministerielle vejledning er derfor et godt og nødvendigt initiativ.

Desværre lever udkastet ikke op til forventningerne. Udkastet er for overfladisk og mangler præcision, klarhed, sammenhæng og helhed.

Det er således FTF’s vurdering, at vejledningen kræver en meget grundig gennemskrivning, hvis den skal inspirere og understøtte den kommunale rehabiliteringsindsats.

Hvem retter vejledningen sig til

I indenrigs- og Sundhedsministeriets høringsbrev fremgår, at vejledningen retter sig til kommunale planlæggere og sagsbehandlere, men at også borgere og foreninger kan have nytte af vejledningen.

Da vejledningens sigte er at opnå samarbejde og koordination mellem de fag- og forvaltningsområder, der har ansvar for sammenhæng og kvalitet i et rehabiliteringsforløb, er det særdeles mangelfuldt og besynderligt, at disse fag– og forvaltningsområder ikke også er nævnt som målgruppe for vejledningen. Det drejer sig fx om faggrupper fra sundhedsområdet og det pædagogiske område.

Endvidere vil et mÃ¥lrettet og konstruktivt samarbejde ogsÃ¥ kunne omfatte inddragelse af forskellige andre interessenter, som fx den enkeltes faglige organisation.  

Kapitel 1 – Rehabilitering og funktionsevne

Der redegøres for nogle eksempler på definition af begrebet rehabilitering. Men der vejledes ikke om, hvilken definition der kan anvendes, så den har sammenhæng til de lovbestemte tilbud, der kan inddrages et rehabiliteringsforløb. I afsnit 1.3 fremføres, at kommunerne kan tilbyde en række andre ydelser og tilbud, end dem der fremgår af vejledningen, som et led i et tilrettelagt rehabiliteringsforløb. Men hvad skal målgruppen for vejledningen med den oplysning? Den oplysning virker ret forvirrende, da vejledningen så må være ret så mangelfuld.

Derfor savner FTF ministeriernes anbefaling til, hvilken definition på rehabilitering, der kan anvendes som grundlag for en kommunal rehabiliteringsindsats i Danmark.

Kapitel 2 – Det gældende regelsæt for den kommunale rehabiliteringsindsats

Ved læsning af de enkelte lovgivningsafsnit kommer det frem, at det virker lidt tilfældigt, hvilke bestemmelser der er medtaget og de er ikke altid relevante for netop et rehabiliteringsforløb. Som eksempler kan nævnes virksomhedspraktik, fleksjob og opfølgning pÃ¥ sygedagpenge. Det er blot afskrivning af forskellige lovbestemmelser uden tanke for, hvordan disse bestemmelser kan spille sammen med fx genoptræningsplaner, der isoleret set er refereret i sundhedsafsnittet.   

FTF vil opfordre til, at de 4 afsnit om hhv. sundhedslovgivningen, sociallovgivningen, beskæftigelseslovgivningen, undervisningslovgivningen helt udgår i den eksisterende form og erstattes af et præciseret procesbeskrivende afsnit om det nødvendige samarbejde og samspil mellem de relevante aktører, herunder:

·         Hvem der er berettiget til et rehabiliteringsforløb, jf. bemærkninger til kapitel 3

·         Hvem der har initiativpligten og ansvaret for at tilbyde et rehabiliteringsforløb

·         Ansvar – og kompetencefordeling mellem regioner og kommuner

·         I dette afsnit kan der opfordres til, at der i samspil mellem relevante aktører udarbejdes en rehabiliteringsplan og en vejledning i, hvordan der kan samarbejdes om planens gennemførelse. En rehabiliteringsplan, som er udarbejdet i samrÃ¥d med alle relevante aktører og den enkelte borger, bør være den fælles plan, som alle respekterer og disponerer ud fra.

·         Anbefalinger til, hvornÃ¥r et rehabiliteringsforløb bør starte. Det skal allerede sættes i spil, nÃ¥r regionen eller kommunen fÃ¥r kendskab til den begivenhed, der berettiger til et rehabiliteringsforløb.

·         Hvem der koordinerer og hvordan dette hensigtsmæssigt kan foregÃ¥r.

Èt af de største problemer i dag er netop uklarheder overfor ovennævnte, hvilket ofte betyder, at tilbud fra den ene sektor kolliderer med tilbud fra en anden sektor til stor gene for borgeren.

Vejledningen bør således være mere procesbeskrivende i samarbejdsformen forud for et rehabiliteringsforløb end en gennemgang af tilfældigt udvalgte lovbestemmelser, som sagsbehandlere i kommunerne i øvrigt allerede har et godt og grundigt kendskab til.

Det vil således være bedre, at henvise til allerede eksisterende vejledninger på de respektive områder, så den enkelte sagsbehandler selv sorterer i de mulige tilbud fra forskellige gældende regler, afhængig af hvad borgeren har behov for. De nuværende henvisninger til lovparagraffer i udkastet til vejledning kan evt. oplistes i et bilag med de mindst indgribende foranstaltninger først, så de fremgår mere tydeligt (punktvis) og på tværs af de 4 områder.

Kapitel 3 – Målgrupper for rehabilitering

Her er igen en beskrivelse af udvalgte diagnose målgrupper, der adskilles i rekrutteringen fra hhv. sundhedsområdet, socialområdet, beskæftigelsesområdet og undervisningsområdet. Det er uhensigtsmæssigt. Langt de fleste borgere, som er berettiget til rehabilitering har netop sammensatte og komplekse problemstillinger, der kræver en helhedsorienteret observation af funktionsnedsættelser, der kan henføres til alle fire områder.

Derfor foreslås afsnittet erstattet af en kortere beskrivelse af ovennævnte sammensatte problemstillinger, så man får et samlet billede af, hvilke borgere der med fordel kan tilbydes et helhedsorienteret rehabiliteringsforløb.

Kapitel 4 – Ansvar, koordinering og samarbejde om rehabiliteringsforløb

Indholdet bør præciseres, sÃ¥ aktørernes ansvar og kompetence fremstÃ¥r mere tydeligt og det bør komme pÃ¥ et tidligere tidspunkt i vejledningen, jf. bemærkninger til Kapitel 2.