
Kirstine Petersen
Journalistisk medarbejder
Telefon: 3336 8824
Mobil:
Offentlige institutioner kan nu søge penge til projekter om god ledelse, metoder og nytænkning, der styrker velfærden.
Et nyt Videncenter for Velfærdsledelse skal sætte fokus på nye metoder til at styrke god ledelse i det offentlige. Frem til 11. maj i år modtager centret derfor ansøgninger om midler til projekter, der sætter fokus på god ledelse inden for netop velfærdsområderne.
Centret er virtuelt og drives i et samarbejde mellem Danske Regioner, KL og Personalestyrelsen. Formålet er at udvikle ledelse i det offentlige, herunder særligt inden for ældreplejen, daginstitutioner, skoler samt sundhedssektoren.
Der er derfor skudt gang i en ansøgningsrunde om midler fra en pulje på i alt 20 millioner kroner. Pengene skal bruges til at støtte projekter, som udvikler og afprøver nytænkning, metoder og ledelsespraksis, og derudover inspirerer andre ledere i den offentlige sektor, skriver Personalestyrelsen på deres hjemmeside.
De fire temaer, som projekterne skal arbejde indenfor, er udvalgt efter en workshop i 2010 hvor interessenter på området, bl.a. FTF, kom med forslag til anvendelsen af de afsatte midler.
Det er et krav til alle ansøgere, at mindst to parter går sammen om at søge midler, og at mindst en af parterne er en offentlige organisation inden for velfærdsområdet. Det er også et krav, at der er en rimelig medfinansiering af omkostningerne til et projekt fra projektholderen.
FTF opfordrer sine medlemsorganisationer til at indgå i projektsamarbejder for at sikre den fagpolitiske tilstedeværelse i projekterne.
15.05.12 [FTF analyse]
Næsten hver fjerde medarbejder over 50 år regner ikke med at kunne fortsætte i sit nuværende job til 65-års fødselsdagen. Jo mere belastende det psykisk arbejdsmiljø er, desto mere sandsynligt er det, at folk kvitter jobbet før pensionsalderen. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra FTF.
09.05.12 [FTF nyhed]
En ny aftale om løntilskud i Randers Kommune hindrer misbrug, hvor offentligt ansatte erstattes af folk med løntilskud. FTF vil have flere kommuner til at kopiere aftalen og kræver samtidig et opgør med kvoter.
08.05.12 [FTF nyhed]
Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.