Sort økonomisk udsigt må ikke føre til overdrevne spareøvelser

Regeringens økonomiske redegørelse tegner et kulsort billede af økonomien og ledigheden de næste år. Det må dog ikke føre til usund økonomisk slankekur, advarer FTF.

Jesper Egelund, Journalist | 20.12.11 12:33

Der er få lyspunkter at finde i den økonomiske redegørelse, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) netop har fremlagt. I forhold til den forgående redegørelse regner regeringen nu med en vækst på beskedne 1,0 procent i 2012. I august var forventningen 1,8 procent.

Den ene procents vækst er endda efter den såkaldte kickstart af økonomien, som den nye regering har vedtaget.

Derfor er det vigtigt at holde fast i en strategi, hvor investeringer og vækst står højt på dagsordenen, mener FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.

"Vi bliver nødt til at holde fast i, at målrettede investeringer i vækst og job er en del af svaret på den krise, vi er havnet i. Derfor har kickstarten også sikret, at krisen ikke er endnu værre," siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.

Undgå økonomisk chokbehandling
Hun understreger, at fokus på en stærk økonomi er nødvendigt, men det må ikke tage overhånd.

"Vi må ikke havne i en situation, hvor vi har sparet al vores velfærd væk for hele tiden at have balance i økonomien," siger Bente Sorgenfrey med henvisning til regeringens forventninger til 2013.

Vi bliver nødt til at holde fast i, at målrettede investeringer i vækst og job er en del af svaret på den krise, vi er havnet i.

Bente Sorgenfrey, formand FTF

Her er der lagt op til meget lav vækst i den offentlige sektor, og det plejer at føre til spare- og fyringsrunder, når budgetterne skal balancere rundt om i landet.

"Derfor kan vi godt blive lidt nervøse for, at regeringen allerede nu vil stramme for meget til skade for beskæftigelsen og velfærden," siger Bente Sorgenfrey.

Ledigheden topper i slutningen af 2012
Ifølge den økonomiske redegørelse vil ledigheden stige i hele 2012 og ende pÃ¥ omkring 175.000 i anden halvdel af Ã¥ret. Det vil blandt andet ramme nyuddannede og unge hÃ¥rdt. 

FTF foreslår derfor, at der allerede nu bliver kigget på de værktøjer, som kan hindre ledighed og ikke mindst langtidsledighed blandt de unge. Det kan fx være nødvendigt med endnu mere brug af jobrotation og efteruddannelse.

"FTF deltager naturligvis gerne i en aktiv beskæftigelsespolitik, hvor indsatsen for den ledige bedst muligt bliver hjulpet i job. Vi må ikke komme i en situation, hvor en årgang eller generation tabes permanent, og her har vi muligheden med en ordentlig og målrettet beskæftigelsespolitik," siger Bente Sorgenfrey.

 

Kontaktinformation

Bente Sorgenfrey

Bente Sorgenfrey

Formand

Telefon: 3336 8801

Mobil: 4045 2645

Lisbeth Baastrup

Lisbeth Baastrup

Konsulent

Telefon: 3336 8849

Mobil: 2020 8849

Få nyhedsbrev om Beskæftigelse !

> Aktuelt

Godt psykisk arbejdsmiljø får os til at arbejde længere

15.05.12 [FTF analyse]

Næsten hver fjerde medarbejder over 50 år regner ikke med at kunne fortsætte i sit nuværende job til 65-års fødselsdagen. Jo mere belastende det psykisk arbejdsmiljø er, desto mere sandsynligt er det, at folk kvitter jobbet før pensionsalderen. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra FTF.

FTF vil droppe kvoter for løntilskud

09.05.12 [FTF nyhed]

En ny aftale om løntilskud i Randers Kommune hindrer misbrug, hvor offentligt ansatte erstattes af folk med løntilskud. FTF vil have flere kommuner til at kopiere aftalen og kræver samtidig et opgør med kvoter.

Godt at 2020-plan sætter skub i jobrotation

08.05.12 [FTF nyhed]

Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.