Regeringens oplæg til Vækstforums møde den 3—4. juni

Regeringen har til mødet i Vækstforum den 3.-4. juni udsendt et oplæg. Sigtet er, at bedre uddannelser skal drive væksten. FTF er enig i perspektivet, men savner konkrete initiativer, ikke mindst i forhold til de erhvervsrettede videregående uddannelser. Her uddannes mere end halvdelen på det videregående niveau, men Regeringen har ingen ambitioner på området.

Hovedudfordringerne ifølge regeringens oplæg til Vækstforum

Danmark har brug for, at der er adgang til dygtige og veluddannede medarbejdere, som gør det attraktivt at investere, drive virksomhed og skabe højproduktive arbejdspladser i Danmark.

Regeringen mener, at vi er i fare for at sakke agterud i uddannelseskapløbet, fordi andre lande satser massivt på uddannelse i disse år.

Danmark er et at af de lande, der bruger flest ressourcer på uddannelse i forhold til BNP. Bl.a. fremhæves udgifterne til folkeskolen og til uddannelsesstøtte. Og der er sat ambitiøse mål om, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og mindst 50 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse. Endvidere er det målet, at unge i hovedreglen skal være færdiguddannede i 25-års alderen. Selvom der er sat en række initiativer i gang for at fremme disse mål mener regeringen, at der er grund til at tage fat på de problemer, der fortsat er i det danske uddannelsessystem.

Eleverne i folkeskolen skal lære mere. Det fremhæves, at danske elevers læsefærdigheder i 3. klasse i perioden 1991 til 2006 er forbedret med det der svarer til et klassetrin, men der oplistes også en række af de problemfelter, der omhandler folkeskolen, og hvor nogle stammer fra internationale undersøgelser om folkeskolen (PISA-undersøgelsen fra 2006). Fokus sættes på elevernes faglige færdigheder, som blot er på niveau med gennemsnittet for OECD-landene.

Regeringen har fokus på den danske folkeskoles udgiftsniveau mv. Endnu en gang fremhæves, at Danmark ligger i den høje ende, hvad angår udgiften til folkeskolen, at danske lærere bruger en forholdsvis lille andel af samlede arbejdstid på undervisning, og at lærerne tildeles den samme forberedelsestid, uanset lærernes personlige og faglige kompetencer, og uanset den undervisningsopgave, de skal løse.

Det fremhæves i den forbindelse, at der er brug for målrettet efteruddannelse af folkeskolens lærere og større viden om, hvilke indlæringsmetoder, der virker.

Flere skal tage en ungdomsuddannelse. Andelen, der forventes at tage en ungdomsuddannelse, er i 2008-prognosen 80,7 pct. af en ungdomsårgang. Hertil kommer 3,7 pct., der uddanner sig til videregående niveau uden en ungdomsuddannelse. Problemet er frafald på ungdomsuddannelserne, især på erhvervsuddannelserne.

Andelen der tager en videregående uddannelse er knap 47 pct. i 2008-prognosen. De unge er alt for længe om at nå igennem uddannelsessystemet, og det ekstra tidsforbrug betyder velstandstab for den enkelte og for samfundet. Kvaliteten i uddannelserne er ikke altid tilfredsstillende, fx er der flere studieretninger på universiteterne, hvor de studerende ikke får undervisning nok.

Uddannelserne skal være bedre til at tilpasse sig efterspørgslen i den private sektor. Virksomhederne skal have adgang til arbejdskraft med relevante og høje kvalifikationer og uddannelserne skal være målrettet højproduktive jobs i samfundet.

Endelig skal der være flere udfordringer til de allerdygtigste, så de kan blive endnu bedre.

FTF kommentarer

Folkeskolen
I oplægget fylder beskrivelsen af folkeskolens udfordringer en meget væsentlig del, eksempelvis kan nævnes:

·         Graden af uro i timerne og respekt om undervisningen. Her kommer Danmark ud med en rigtig dårlig score.

·         Behovet for at den eksisterende viden om, hvad der virker i undervisningen, i højere grad anvendes i den daglige pædagogiske praksis.

·         At danske lærere ligger i bunden, når det gælder deltagelse i faglig kompetenceudvikling

·         At der bør sættes større fokus på sammenhængen mellem lærernes resultater, indsats og løn

·         At ledelse er en betydelig faktor for læringen

·         At læsning og andre grundlæggende færdigheder skal være på plads for at få det fulde udbytte i alle fag.

·         De høje udgifter til specialundervisning og de stigende statslige udgifter til efterskolerne.

·         Muligheden for i højere grad at tiltrække den bedste ende af en studenterårgang til læreruddannelsen

De fremhævede elementer i redegørelsen og de mange spørgsmål til Vækstforummets medlemmer viser, hvilken detaljeret diskussion, regeringen ønsker at få rejst om folkeskolen. Måske drejer det sig også om, at det er svært at fokusere på, hvad det egentlig er, man vil prioritere højest.

Det kan undre at diskussionen ønskes på et tidspunkt, hvor vi snart får undersøgelsen fra den seneste PISA-undersøgelse, nemlig i november/december måned. Især når regeringen lægger så stor vægt på at kunne dokumentere, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Når dette er sagt, har oplægget fat i en lang række relevante områder, herunder bl.a. behovet for at sikre rammer og muligheder for efteruddannelse af lærere som en afgørende forudsætning for kvalitetsudvikling i folkeskolen. Herudover er der behov for at sikre ressourcer til kvalitetssikring af lærernes grunduddannelse og en udbygning og udvikling af videncentre på professionshøjskolerne, der aktivt kan bidrage til den nødvendige kobling mellem forskning, uddannelse og praksis på grundskoleområdet.

Endelig må det understreges, at sammenhængen mellem lærernes resultater, indsats og løn hører hjemme under overenskomstområdet og skal afklares mellem parterne på området.

Ungdomsuddannelserne
Det kan undre, at problemstillingen om overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelses behandles så stedmoderligt. Her kunne forhold som bedre vejledning af ”de svage elever” og et intensivt samarbejde mellem folkeskole, Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelserne have stået mere i centrum. Overgangen er nemlig betydningsfuld for, hvordan de unge klarer sig igennem ungdomsuddannelserne.

I afsnittet om ungdomsuddannelserne sættes i øvrigt fokus på de relevante problemstillinger, der lige nu dominerer på ungdomsuddannelserne. Det drejer sig om at få langt flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse, at få frafaldet på ungdomsuddannelserne ned, at sætte problemstillingen om, at drengene udgør en særlig udfordring i relation til rekruttering og gennemførelse i centrum, og det kæmpestore problem med manglende praktikpladser på erhvervsuddannelserne, og de vækstproblemer der ligger i at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden.

Videregående uddannelser
Regeringen retter igen hele opmærksomheden mod de lange videregående uddannelser og forskning på universiteterne.

FTF er enig i, at der er god grund til at styrke indsatsen på disse områder, men det er tankevækkende, at Regeringen vedvarende undlader at rette fokus mod de korte og mellemlange erhvervsrettede videregående uddannelser. Den kendsgerning, at over halvdelen af alle videregående uddannelser er på akademi- eller professionsbachelorniveau fylder slet ikke i Regeringens overvejelser om, hvordan vi styrker Danmark i den globale konkurrence eller som velfærdsnation.

De erhvervsrettede videregående uddannelser er kendetegnet ved, at der er et tæt samspil mellem viden fra forskning og udvikling, uddannelsens teoretiske del - på professionhøjskolerne og uddannelsens praksisrettede del, som foregår i praktikken i konkrete jobfunktioner.

Netop koblingen af teori og praksis, som er funderet på viden af høj kvalitet og aktualitet, er afgørende for, at de studerende får udviklet en høj faglighed og dermed grundlaget for en målrettet og effektiv opgaveløsning med høj kvalitet i både den private og offentlige sektor.

Det gælder for samtlige professioner og uddannelser, at et tæt samspil mellem forskning, grunduddannelser / efter-videreuddannelser og praksis er en afgørende forudsætning for, at ny viden udvikles og anvendes. Men det er nødvendigt, at denne form for viden prioriteres politisk og økonomisk.

Professionshøjskolerne har fået knap 60 mio. kr. årligt i 2010, 2011 og 2012 til at skabe mere systematisk viden. Erhvervsakademierne har fået 0 kr. Sektoren har således i 2010 fået tildelt 1,7 pct. af  globaliseringspuljen til forskning og udvikling. Det er endda mindre end i 2009, hvor andelen var 2,1 pct. Det skal bl.a. ses i lyset af, at begge områder i loven har en udviklingsforpligtelse og – om end forskelligt formuleret – en forpligtelse til at samarbejde med forskningsinstitutionerne og formidle nyeste viden i uddannelserne.

Det er indlysende, at rammerne og  ressourcerne ikke tilstrækkelige til at institutionerne reelt kan løfte deres udviklingsforpligtelse og være attraktive samarbejdspartnere for bl.a. universiteterne, som forudsat i lovgivningen..

Der er brug for mere forskning i emner, som har relevans for professionernes arbejdsfelt, eksempelvis forskning inden for sygepleje og fysioterapi. Fordi professionshøjskoler og erhvervsakademier ikke selvstændigt kan bedrive forskning, er de helt afhængige af, at forskningsmiljøer på universiteterne investerer forskningskræfter i professionernes arbejdsfelter.

Der er i universiteternes forskningsmiljøer begrænset interesse for at forske i professionernes arbejdsfelter, fordi de grunduddannelser, der skal anvende forskningsresultaterne, ikke ligger i universitetsregi. Uddannelserne er dermed ikke med til at generere det økonomiske grundlag for forskningsmiljøerne.

Det er derfor væsentligt at sikre, en mere målrettet prioritering af  de strategiske forskningsmidler med henblik på professions- og akademiuddannelserne og deres arbejdsfelt. De har brug for en  bedre vidensbasering, og at der gøres mere for at sikre, at forskningsresultater konkret nyttiggøres i et tæt samarbejde med offentlige og private virksomheder.

Det er vigtigt, at professionshøjskolerne inddrages i universiteternes forskningsprojekter. Når det drejer sig om forskningsprojekter, der er finansieret af de strategiske forskningsmidler, er der mulighed for politisk at gøre denne inddragelse til et vilkår for at støtte projekter – dermed skabes også større sikkerhed for formidling af forskningsresultater. Samarbejdet er den sikreste vej til videnspredning og hurtig omsætning af forskningsresultater til både undervisning og praksis.

.