Penge på vej til ledige unge

Forhandlingerne om den nye ungepakke er afsluttet. Aftalen er indgået på en dyster baggrund, og det er på høje tid, at der sættes ind over for den stigende ungdomsledighed, mener FTF.

Kirstine Petersen, Journalistisk medarbejder | 07.07.11 09:00

Regeringen, DF, Kristendemokraterne og de radikale har indgået forlig om aftalen "En styrket indsats over for unge ledige", også kaldet ungepakken. Pakken skal hjælpe unge, der rammer arbejdsløshedsmuren efter endt uddannelse. Der er bl.a. fundet penge til at muliggøre jobrotation for ledige med en mellemlang videregående uddannelse til fx sygeplejersker, bioanalytikere, pædagoger eller lærere.

Det betyder, at unge nyuddannede kan gå ind som erstatningsarbejdskraft, når ordinært ansatte er på efter- og videreuddannelse. Den ordning var ikke med i regeringens oprindelige udspil. FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, er dog ikke overbevist om, at midlerne er tilstrækkelige.

"Der er desværre tale om et meget kortsigtet perspektiv, da der kun er fundet penge for resten af i Ã¥r, og ingen kan tro pÃ¥, at problemet er løst ved Ã¥rsskiftet. Væksten i den private sektor lader vente pÃ¥ sig, og nedskæringerne i den offentlige sektor Ã¥bner ikke for mange nye jobs. SÃ¥ der vil nok være brug for en ny ungepakke senere pÃ¥ Ã¥ret", siger Andy Andresen, der er udviklingschef i FTF.

Jobrotation

I 2006 blev jobrotationsordningen gjort permanent for visse faggrupper som følge af Velfærdsaftalen. For gruppen med en kort eller mellemlang videregående uddannelse (KVU og MVU) blev der sat et loft på midlerne til jobrotation på 10 mio. kr. om året. For de øvrige ledige er der ikke noget loft. Den stigende ledighed har betydet, at de 10 mio. kr. til KVU og MVU allerede blev opbrugt midt på året, og de ekstra midler, der nu er afsat er derfor hårdt tiltrængt.

En dyster baggrund for aftalen
FTF er tilfreds med, at unge med en professionsuddannelse tilgodeses i aftalen. De er ellers hidtil blevet overset i indsatsen på trods af, at arbejdsløsheden i disse grupper nu har overhalet den generelle ledighed blandt unge. De seneste tal viser en stigende ledighed for unge på FTF-områderne, som nu er på 6,6 procent. Det er over gennemsnittet for alle 16-29årige, hvor ledigheden i maj var 6,4 procent.

Det er derfor på høje tide, at der sættes ind over for den stigende ungdomsledighed, mener FTF. Der er allerede alt for mange unge, der ikke kan finde job, og flere og flere unge på FTF-områderne kan ikke finde et arbejde. Der er derfor en række positive initiativer i aftalen, mener hovedorganisationen.

FTF hæfter sig bl.a. positivt ved, at der nu åbnes mulighed for "opkvalificeringsjob" til alle ledige uanset uddannelse. Den ordning har hidtil kun været forbeholdt unge ufaglærte og faglærte samt personer med forældet uddannelse. Også den målrettede indsats over for unge ledige inden for bygge- og anlæg er positiv, mener FTF. Ca. 20 procent af de unge bygningskonstruktører var således berørt af ledighed i maj måned.

 

Kontaktinformation

Andy Andresen

Andy Andresen

Udviklingschef

Telefon: 3336 8811

Mobil: 2426 4811

Lisbeth Sølvhøj

Lisbeth Sølvhøj

Konsulent

Telefon: 3336 8818

Mobil:

Få nyhedsbrev om Beskæftigelse !

> Aktuelt

Godt psykisk arbejdsmiljø får os til at arbejde længere

15.05.12 [FTF analyse]

Næsten hver fjerde medarbejder over 50 år regner ikke med at kunne fortsætte i sit nuværende job til 65-års fødselsdagen. Jo mere belastende det psykisk arbejdsmiljø er, desto mere sandsynligt er det, at folk kvitter jobbet før pensionsalderen. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra FTF.

FTF vil droppe kvoter for løntilskud

09.05.12 [FTF nyhed]

En ny aftale om løntilskud i Randers Kommune hindrer misbrug, hvor offentligt ansatte erstattes af folk med løntilskud. FTF vil have flere kommuner til at kopiere aftalen og kræver samtidig et opgør med kvoter.

Godt at 2020-plan sætter skub i jobrotation

08.05.12 [FTF nyhed]

Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.