Oplæg til ny innovationsstrategi

Innovationen halter i Danmark, og en ny strategi er yderst tiltrængt. Regeringens oplæg indeholder en række udmærkede elementer, men medarbejder- og bruger-perspektivet er helt fraværende stik mod OECD’s nyeste anbefalinger. Desuden fremstår den offentlige sektors rolle i skabelsen af ny innovation og vækst meget svagt i oplægget.

Regeringen har netop præsenteret et oplæg til en ny innovationsstrategi, ”Styrket innovation i virksomhederne”. Regeringen vil i løbet af efteråret drøfte oplægget med interessenter og Vækstforum forud for den endelige strategi.

Afsættet for oplægget er en kort analyse af udviklingen i produktivitet og innovation i Danmark. Produktivitetsvæksten i Danmark hører til blandt de laveste i OECD, og det skyldes bl.a. faldende investeringer i produktionsudstyr/teknologi. Men en stor del af den lave vækst skyldes også nogle mindre synlige forhold, herunder innovation. Det viser sig også ved, at Danmark kun placerer sig i det internationale midterfelt på innovationsområdet, og analysen konkluderer, at Danmark har for få innovative virksomheder, samt at virksomhederne får for lidt ud af deres innovationsaktiviteter.

Oplægget indeholder i alt 37 initiativer inden for 8 indsatsområder. Der er tale om initiativer for i alt ca. 4 mia. kr. i 2010-12, der allerede er finansieret bl.a. fra globaliseringspuljen. De 8 indsatsområder er:

1.       Mere brugervenlige og effektive innovationstilbud (bl.a. ny webportal og call-center til de eksisterende innovationsordninger).

2.       Bedre udnyttelse af innovationspotentialet i grøn omstilling og på velfærdsområdet (bl.a. gennem Fornyelsesfonden, der blev oprettet ved årsskiftet, og innovationsalliancer under Rådet for Teknologi og Innovation).

3.       Styrket adgang til rådgivning, kompetencer og viden om nye innovationsformer (bl.a. ved at GTS-institutterne tilbyder innovationstjek i virksomheder)

4.       Bedre lånemuligheder og lettere adgang til risikovillig kapital (bl.a. ved drøftelser med pensionskasserne om tilvejebringelse af 5 mia. kr. i risikovillig vækstkapital).

5.       Styrkelse af GTS-institutterne (bl.a. med større indsats overfor innovations-passive virksomheder og samarbejde med universiteter).

6.       Bedre rammer for international videnhjemtagning og samarbejde med udenlandske aktører (bl.a. med videreførelse af de tre danske innovationscentre i bl.a. Silicon Valley).

7.       Bedre videndeling og samspil mellem offentlig forskning og erhvervslivet (bl.a. en ny matchfond, der belønner universiteter der formår at tiltrække forskningsmidler fra virksomheder).

8.       Mere forretning ud af viden (bl.a. ved forenkling af virksomheders forhandling af intellektuel ejendom - IPR).

FTF kommentar

Regeringen lovede helt tilbage i 2007, at den ville fremlægge en ny innovationsstrategi, så det er ikke spor for tidligt, at den nu præsenterer et oplæg til den endelige strategi. Ikke mindst i lyset af den økonomiske krise er det afgørende, at der skabes en mere målrettet satsning på innovation som et af de midler, der kan få Danmark tilbage på vækstsporet. At der er nok at gå i gang med viser analysen også med de nedslående resultater om Danmarks middelmådige placering i de internationale sammenligninger.

Mange af de 37 initiativer er for så vidt fornuftige nok. Bl.a. er det tiltrængt med en forenkling af de nuværende innovationsordninger, så det bliver nemmere for virksomhederne at finde rundt i og benytte ordningerne. En undersøgelse, som DI foretog i 2008, viste at der var ikke mindre end 88 forskellige innovationsordninger under en række forskellige ministerier. Regeringen skriver i oplægget, at nogle af ordningerne allerede er blevet sammenlagt, men undgår behændigt at skrive, hvor mange forskellige ordninger, der stadig eksisterer.

Det er også positivt med satsningen på innovationspotentialet i grøn omstilling og velfærdsteknologi. Der er bare ikke tale om nye initiativer men allerede igangsatte aktiviteter hovedsageligt i den nye Fornyelsesfond, som bl.a. har erstattet det tidligere Program for Brugerdreven innovation.

Flere af initiativerne lægger op til en stærkere forankring af innovationsindsatsen i GTS-systemet (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter). GTS-systemet har rigtig mange kvaliteter, men GTS-systemet er rettet mod den teknologiske innovation, og man bør tænke bredere, da der kan være virksomheder med helt andre innovationsbehov, der har mere brug for at blive rådgivet af personer med fx antropologiske eller andre kompetencer, som ikke findes i dag i GTS-systemet – det gælder fx i forhold til medarbejder- og brugerdrevne innovationsprojekter.

I det hele taget er den alvorligste ”blinde plet” i oplægget, at de medarbejder- og brugerdrevne innovationsformer er helt fraværende. Det på trods af, at OECD i sin nye innovationsstrategi anbefaler, at man i langt højere grad sætter mennesker – altså medarbejdere og brugere - fri til at være kreative og udvikle nye produkter og processer på arbejdspladserne (”Empowering people to innovate”). Dermed gør OECD op med den traditionelle forestilling om, at forsknings- og udviklingsaktiviteter er den primære kilde til innovation, og det burde regeringen også tage bestik af i sin innovationsstrategi. Fx bør der indgå initiativer, som igangsætter forskning i medarbejderdreven innovation – hvilke metoder virker, hvor virker de, og hvordan udbredes de gode eksempler? En sådan opsamling af viden kunne eksempelvis foregå i et nyt nationalt videncenter for innovation. Der bør også etableres offentlige efteruddannelsestilbud i innovationsledelse, der kan styrke medarbejdere og lederes evne til at indgå i innovationsarbejde.

En yderligere mangel ved oplægget er den manglende anerkendelse af den offentlige sektors rolle i innovationsarbejdet. Oplæggets afsæt er målsætningen fra regeringens 2020-plan om, at danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden. Det er en udmærket målsætning, som også er nødvendig, hvis vi skal bevare vores velstand og velfærd. Men den offentlige sektor skal også være innovativ og udvikle sig, hvis virksomhederne skal sikres de optimale vækstbetingelser. Det gælder ikke mindst i en tid, hvor nulvækst og besparelser truer velfærden mange stader.

Tilbage i 2006 indgik det da også i regeringens globaliseringsmålsætninger, at private virksomheder og offentlige institutioner skulle være blandt de mest innovative i verden. Udover at sikre kernevelfærd i form af pasning, uddannelse, sygehuse mv. har den offentlige sektor også en stor rolle som katalysator og efterspørger. Fx ligger der efter FTF’s opfattelse et uudnyttet potentiale i offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI), hvor medarbejderne i begge sektorer deltager i udviklingen af helt nye produkter og services indenfor bl.a. velfærdsteknologi, som både gavner vækst og velfærd – og i bedste fald også eksportmulighederne.

Enten burde regeringens nye innovationsstrategi være bredere i sit sigte, eller også burde den parallelt med den virksomhedsrettede strategi planlægge og prioritere en ny strategi for innovation i den offentlige sektor. At der er stort potentiale og behov for offentlig innovation illustreres bl.a. af projektet ”Velfærdens innovatører”, som FTF deltager i på anden sæson. Her er samlet ca. 3.000 velfærdsledere, der er med til at finde nye innovative løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

Link til oplægget:

www.oem.dk/sw29305.asp