Nulvækst i Danmarks innovation

[ Notat ]

Nulvækst er ikke længere forbeholdt de offentlige finanser – Danmarks innovationsevne står også i stampe som det eneste EU-land, viser ny undersøgelse.

I den nye udgave af EU’s innovationsrangliste, European Innovation Scoreboard 2009, indtager Danmark nu en femteplads. Grundniveauet er derfor stadig relativt højt, men udviklingen er gået helt i stå, hvormed Danmark bliver overhalet af andre lande. Sidste år lå Danmark således nr. fire på listen. Listen toppes igen i år af Schweiz, Sverige og Finland, som alle er trukket yderligere fra Danmark i 2009.

Ranglisten dannes ud fra en innovationsscore, der går fra 0 til 1. Innovationsscoren er udregnet på baggrund af EU-landenes præstationer på i alt 29 forskellige indikatorer. Indikatorerne handler om rammebetingelser for innovation (uddannelses- og forskningsniveau og kapitaladgang), om aktiviteter i virksomhederne (investeringer og iværksætteri mv.) samt outputs og effekter (andel innovative virksomheder mv.).

Danmark klarer sig godt på rammebetingelserne, dvs. uddannelses- og forskningsniveauet er relativt højt og adgangen til kapital er god.

Derimod klarer Danmark sig dårligt med hensyn til output og effekter: Danmark ligger fx under EU-gennemsnittet hvad angår andelen af innovative virksomheder, og udviklingen har sågar været negativ det seneste år. Det bevirker, at Danmark som det eneste land samlet set har en nulvækst i innovationsscoren i forhold til sidste år. Til sammenligning har de fem øverste lande på listen samlet set har øget deres innovationsscore med 1,5 pct., mens de 10 næste lande på listen har en samlet vækst på 2,7 pct.

 

Kontaktinformation

Jens Krogstrup

Jens Krogstrup

Konsulent

Telefon: 3336 8820

Mobil: 2892 3497

Få nyhedsbrev om Beskæftigelse !

 
Se hele rapporten
 
 

> Aktuelt

Minister dropper forringelse af lediges uddannelse

08.02.12 [FTF nyhed]

De tre hovedorganisationer AC, FTF og LO glæder sig over, at ledige stadig kan komme på fagspecifikke kurser. Regeringen ville ellers - i lighed med den forrige regering - afskaffe muligheden, men har endelig ombestemt sig. Det er godt nyt for ledige med en videregående uddannelse, der derfor stadig har ret til at anvende fagspecifikke kurser som led i selvvalgt uddannelse.

Intet nyt i OECD’s anbefalinger til dansk økonomi

26.01.12 [FTF nyhed]

Mere konkurrence, pas på med overførselsindkomster og effektiviser. Anbefalingerne fra OECD til Danmark kører i samme rille. Det mener FTF, der efterlyser mere fokus på, at spareøvelser og styr på budgettet ikke skaber...

Bente Sorgenfrey til EU’s præsident: Invester i vækst

25.01.12 [FTF nyhed]

EU's regeringschefer er alt for fokuserede på at spare sig ud af krisen. EU skal også investere i vækst og job, lyder det fra FTF's formand, da hun som vicepræsident for den europæiske fagbevægelse mødtes med EU's...