Svag fremgang for konkurrenceevnen

Konklusionen i årets konkurrenceevneredegørelse er, at vækstvilkårene er styrket i Danmark. Efter FTF's vurdering er der imidlertid stadig for mange områder, hvor Danmark klarer sig middelmådigt, og som hæmmer nye vækstmuligheder.

Den årlige Konkurrenceevneredegørelse fra regeringen er en tilbagevendende status på Danmarks konkurrenceevne og vækstvilkår målt ved indikatorer og internationale sammenligninger på i alt 16 dimensioner/kapitler. Det drejer sig om bl.a. produktivitet, uddannelse, arbejdsudbud, innovation og effektive markeder.

Redegørelsen er endvidere en status på de målsætninger, som blev opsat i globaliseringsstrategien fra 2006 og senere i regeringsgrundlaget fra februar 2010.

Regeringens overordnede konklusion er, at vækstvilkårene er styrket, bl.a. fordi det går lidt fremad på uddannelsesområdet. Nedenfor gennemgås centrale dele af redegørelsen, og der er efter FTF's vurdering lang vej endnu på mange felter, hvis Danmark for alvor skal have gang i væksten igen.

Fokus på produktivitet og arbejdstid
Det er velkendt, at den danske produktivitetsvækst har været lav set over en Ã¥rrække. Af redegørelsen fremgÃ¥r det, at Danmark fortsat har en af de allerlaveste vækstrater i OECD, hvis man ser pÃ¥ perioden 1999-2009. Produktiviteten er godt nok steget kraftigere i det seneste Ã¥r, men det er normalt, at produktiviteten stiger midlertidigt i bunden af en lavkonjunktur. Den bagvedliggende trend er stadig en meget lav produktivitetsvækst. Ã…rsagerne til den lave produktivitetsvækst er lidt af et mysterium, men der er en veldokumenteret sammenhæng mellem uddannelse og produktivitet, hvorfor styrkelse af de videregÃ¥ende uddannelser indgÃ¥r centralt i FTF's vækstoplæg, Vækst².

Redegørelsen viser videre, hvordan det danske arbejdsudbud er et stykke efter de bedste lande. Erhvervsfrekvensen er høj, men arbejdstiden væsentligt lavere ned i de fleste andre OECD-lande. Den vinkel har fået medierne til at slå på, at regeringen med denne redegørelse faktisk også går ind for højere arbejdstid, jf. S-SF's hovedforslag i Fair Løsning. Endvidere kan man undre sig lidt over, at arbejdsudbuddet ikke er steget mere, hvis marginalbeskatningen er så central for arbejdsudbuddet, som regeringen hævder. Ved senere års skattereformer er marginalbeskatningen netop reduceret, så den i dag er omkring OECD-gennemsnittet for lav- og mellemindkomster.

Uddannelsesniveauet stiger svagt
I international sammenhæng er Danmark gået fra en 12. til en 7. plads på opgørelsen over, hvor stor en del af de 25-34-årige, der har en videregående uddannelse. Dette baseres dog på forholdsvis gamle tal fra 2008. Samtidig er andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en videregående uddannelse, også steget i Danmark til ca. 49 pct. Dermed er regeringens 50 pct.-målsætning næsten indfriet. Her har FTF dog peget på, at der er behov for en ny og mere ambitiøs målsætning. En ny analyse fra AE-rådet viser således, at målsætningen skal hæves til mindst 55 pct., hvis efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft skal imødekommes. Med den nuværende målsætning vil der iflg. analysen mangle 150.000 personer med en videregående uddannelse i 2020.

Innovationen er stadig middelmådig
Ca. 40 pct. at de danske virksomheder er innovative, dvs. de har indført nye produkter eller processer inden for en treÃ¥rig periode. Det placerer kun Danmark i midterfeltet i OECD-sammenhæng efter bl.a. Tyskland, Sverige og Finland. Den manglende innovationskraft i Danmark indgik ogsÃ¥ centralt i Vækst², hvor FTF bl.a. foreslÃ¥r større satsning pÃ¥ medarbejderdreven og brugerdreven innovation og bedre rammer for offentlig-privat innovationssamarbejde (OPI), hvor man kan udnytte det dynamiske samspil mellem de to sektorer til at skabe ny vækst og bedre velfærd.

På iværksætterområdet har Danmark traditionelt en høj etableringsrate, men til gengæld ligger Danmark kun i midterfeltet, når det gælder andelen af nye virksomheder med høj vækst (vækstiværksættere). Opgørelsen begrænses dog af, at der endnu ikke er internationale tal efter krisens start i 2008.

Fortsat høje lønomkostninger
Danmark har den 10. laveste strukturledighed i OECD, men den faktiske ledighed er under krisen steget til lidt over 4 pct. Det har været med til at afdæmpe lønstigningstakten både i Danmark og i udlandet. Stadig er lønomkostningerne i Danmark dog de højeste i OECD kun overgået af Norge. Da produktiviteten ikke er fulgt med op, konkluderer redegørelsen, at Danmarks lønkonkurrenceevne er svækket med ca. 15 pct. siden 2000.

FTF's generelle opfattelse er, at danske virksomheder konkurrerer på mange andre parametre end løn. Desuden er der udvist ansvarlighed og løntilbageholdenhed i de seneste overenskomster på både det offentlige og private område. Redegørelsen viser da også, at forskellen mellem lønstigningstakterne i Danmark og udlandet er snævret ind i 2010.

Offentlig regulering og administration
En effektiv offentlig sektor er med til at understøtte konkurrenceevnen, og her er Danmark helt i top iflg. Verdensbankens opgørelser af den offentlige sektors effektivitet og kvalitet i reguleringen. Samtidig er Danmark også det land i OECD, hvor de offentlige serviceudgifter fylder mest i forhold til BNP (ca. 30 pct. af BNP i 2009). Hertil skal dog bemærkes, at BNP faldt drastisk i netop 2009 i Danmark. Renser man for konjunkturudsving fylder den offentlige sektor ca. 29 pct. af BNP, hvilket dog stadig er blandt de højeste i OECD. I regeringens 2020-plan er målsætningen, at de offentlige udgifter skal falde til knap 27 pct. af BNP i 2020.

Afsnittet om den offentlige sektor i redegørelsen illustrerer glimrende, at den offentlige sektor ogsÃ¥ har en vigtig rolle i vækstskabelsen. Danmark har en effektiv offentlig sektor af høj kvalitet, hvilket flugter godt med, at FTF i Vækst² har det dynamiske samspil mellem offentlig og privat som fundamentet for skabelsen af ny vækst i Danmark.

Konkurrenceevneredegørelse 2011 på Økonomi og -Erhvervsministeriet's hjemmeside