Konkurrenceevneredegørelse 2010

Vækstvilkårene har det ikke for godt i Danmark. Årets konkurrenceevneredegørelse viser, at Danmark på mange områder placerer sig i det internationale midterfelt, og på nogle felter går det endda tilbage. Uddannelse og innovation er blandt de største udfordringer, men her går regeringen med bl.a. FFL11 imod sine egne og Vækstforums anbefalinger.

Regeringens Vækstforum holdt møde den 9.-10. september, hvor der blev fremlagt en diagnose for Danmarks vækstudfordringer. Diagnosen indeholder 10 barrierer, der iflg. Vækstforum hæmmer væksten i Danmark:

Konkurrenceevneredegørelse

·       Produktiviteten står i stampe

·       Konkurrenceevnen er under pres

·       Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande

·       Demografisk modvind

·       Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

·       Fornyelse og innovation ikke i top

·       For få nye vækstvirksomheder

·       Behov for en mere effektiv offentlig sektor

·       For lidt konkurrence

·       Et samfund uafhængigt af fossile brændsler

Regeringen vil i den kommende tid sammen med Vækstforum komme med mulige løsningsforslag på udfordringerne.

Bag den korte diagnose og de 10 barrierer ligger regeringens årlige konkurrenceevneredegørelse. Redegørelsen er en årlig status på Danmarks konkurrenceevne og vækstvilkår målt ved indikatorer og internationale sammenligninger på i alt 17 dimensioner/kapitler. Redegørelsen er endvidere en status på de målsætninger, som blev opsat i globaliseringsstrategien fra 2006 og senere i regeringsgrundlaget fra februar 2010.

I det følgende resumeres og vurderes de enkelte kapitler kort.

Velstand og sund samfundsøkonomi (kap. 1 og 12)

Det er regeringens mål, at Danmark i 2020 skal være blandt de ti rigeste lande i verden. I forhold til sidste års konkurrenceevneredegørelse er Danmark imidlertid kommet længere væk fra målet og er i 2008 kun nummer 11 målt i BNP pr. indbygger. Samtidig beskrives, at OECD regner med at Danmark frem til 2025 vil have den næstlaveste vækst blandt OECD-landene. I forhold til den offentlige sektor er Danmark imidlertid godt placeret idet Danmark er nummer seks i OECD-sammenhæng i forhold til den offentlige sektors saldo. Når der ses på den strukturelle saldo - altså hvor konjunkturudsvingenes påvirkning af det offentlige underskud ikke er med - er der endda tale om fjerdeplads.

FTF-vurdering

Regeringen har for at imødegå EU’s procedure for uforholdsmæssige underskud fremlagt et finanslovforslag, der har en negativ finanseffekt på 0,5 pct. Det betyder, at finansloven bidrager til at væksten bremses. Det mener FTF er at bremse alt for hurtigt op, inden et nyt opsving har fået ordentligt fodfæste. De positive placeringer i OECD-sammenhæng hvad angår den offentlige sektors økonomi, gør at der er plads til at fremrykke offentlige investeringer for at stimulere vækst og beskæftigelse. Investeringer som samtidig kunne påvirke produktiviteten positivt ved blandt andet at bidrage til at forbedre infrastrukturen. Danmarks styrkeposition i den internationale konkurrence er i høj grad et resultat af et stærkt og dynamisk samspil mellem en offentlig og privat sektor, hvor vækst og velfærd støtter hinanden.

Produktivitet (kap. 2)

Danmark havde i midten af 1990’erne en produktivitet (værdiskabelse pr. arbejdstime), der var ca. 30 pct. højere end gennemsnittet. I dag er den kun lidt over gennemsnittet på en 12. plads i OECD. I perioden 1998-2008 har produktivitetsvæksten i Danmark været den næstlaveste i OECD. Kun Italien har haft lavere vækst. Det er særligt bidraget fra virksomhedernes investeringer i kapital (maskiner, teknologi mv.), der er blevet lavere. Ser man på sektorerne er det særligt serviceerhvervene og byggeriet, som har haft en lav produktivitetsvækst.

FTF vurdering

Lav produktivitetsvækst er et markant problem, for produktivitetsvækst har historisk vist sig som den væsentligste faktor bag vækst og velstand. Redegørelsen berører kun meget kort de komplekse forklaringer, der kan være på den lave produktivitetsvækst. Utilstrækkelige investeringer er en forklaring, men det stagnerende uddannelsesniveau og manglende innovation og fornyelse er andre forklaringer, som ofte fremhæves. Redegørelsen burde også have kommenteret, at nogle af de lande med højest produktivitetsvækst er tidligere østbloklande med et andet udgangspunkt end Danmark, samt at der er store metodiske problemer forbundet med at måle innovation i servicesektoren og den offentlige sektor.

Arbejdsudbud (kap. 3)

Danmark ligger i midterfeltet blandt OECD-landene, når det handler om arbejdsudbud. Et øget arbejdsudbud vil kunne øge velstanden. Rapporten fremhæver, at der er udsigt til, at arbejdsudbuddet vil stagnere de kommende år. Arbejdsudbuddet vil kunne øges dels ved at flere deltager på arbejdsmarkedet dels ved at øge arbejdstiden for den enkelte.

FTF-vurdering

Et øget arbejdsudbud er væsentlig for frem over at sikre en holdbar finansiering af velfærden og skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft. Alternativet er forringet offentlig velfærd. Det er derfor helt nødvendigt, at der gennemføres reformer, som kan sikre et øget arbejdsudbud.  FTF har peget på, at en regering sammen med arbejdsmarkedets parter kan aftale mål for hvordan man gennem bedre arbejdsmiljø, mindre sygefravær og senere tilbagetrækning kan øge det samlede arbejdsudbud. Giver det ikke nok udelukker FTF ikke, at man også ser på den aftalte arbejdstid i overenskomsterne.

Folkeskolen (kap. 4)

I redegørelsens folkeskoleafsnit fylder PISA undersøgelsen fra 2006 stadigvæk en del, og der nævnes en række forhold, som også blev fremhævet i redegørelse 2009 og 2008. Resultaterne i øvrigt svarer stort set til sidste års redegørelse eller der er sket marginale ændringer.

Af nye oplysninger kan nævnes: Medio marts 2010 havde 96 % af eleverne i 9. og 10. klasse tilmeldt sig en ungdomsuddannelse eller anden uddannelse. Dette svarer til niveauet året før. Af lidt ældre dato findes oplysningen om at fem år efter afslutningen af folkeskolen er omkring 1/3 af en årgang endnu ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse eller har afbrud uden at gå i gang med en ny.

Det kan også nævnes, at det gennemsnitlige antal planlagte undervisningstimer i 1-9. klasse samlet set ligger over minimumstimetallet. I perioden 2006/07 – 2008/09 har det planlagte antal undervisningstimer ligget 727 timer over minimumstimetallet i perioden.

For nogle elever ligger det planlagte antal undervisningstimer dog under minimumstimetallet i et eller flere fag eller fagblokke. I den nævnte periode var det tilfældet for 21 % af eleverne. Andelen af elever, hvor det planlagte antal undervisningstimer lå under minimumstimetallet er steget betydeligt i forhold til perioden 2003/04 – 2005/05. Andelen er steget på alle klassetrin.

Endelig skal det nævnes, at specialundervisningen også fremhæves. Der henvises til en undersøgelse fra 2010, der viser at 14 % af folkeskolens elever modtager specialundervisning, og at udgifterne i skoleåret 2008/09 skønnes at udgøre en tredjedel af de samlede udgifter til folkeskolen.

FTF-vurdering

Det er bemærkelsesværdigt hvor meget PISA undersøgelsen fra 2006 fylder, når det tages i betragtning at helt nye resultater fra 2009 bliver offentliggjort om nogle måneder. (december 2010).

Det er endvidere bemærkelsesværdig, at der ikke reflekteres over en ny undersøgelse (BDO kommunernes revision), der viser, at fra 2002 til 2009 er udgifterne til udvidet specialundervisning steget medens udgifterne til almen undervisning samt tilknyttet specialundervisning er faldet i samme periode.

Eller sagt på en anden måde: At udgifterne til den udvidede specialundervisning er steget i perioden, har ikke medført, at de samlede udgifter til undervisning i folkeskolen er steget tilsvarende. Da udgifterne til almenundervisning er faldet i perioden tyder det på, at væksten i udgifterne til udvidet specialundervisning i kommunerne er blevet finansieret gennem en reduktion i udgifterne i almenundervisning.

Denne undersøgelse sætter redegørelsens tal om minimumstimetallet i relief, og kan muligvis give en mere nuanceret diskussion om folkeskolens økonomi.  

Ungdomsuddannelser (kap. 5)

Knap 82 pct. af de 25-34-årige havde mindst en ungdomsuddannelse i 2007. Andelen er svagt stigende. I internationale sammenligninger ligger Danmark i midterfeltet, når det drejer sig om dette forhold. Danmark er siden sidste års redegørelse rykket fem pladser tilbage (fra en 8.plads til en 13.plads) Dette skyldes dog en metodeændring fra 2006.

81 pct. af en ungdomsårgang fra 2008 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det svarer omtrent til niveauet året før. Set over en længere årrække har andelen fra 2000 været uændret eller svagt faldende.

På de gymnasiale ungdomsuddannelser var det i 2008 mellem 73 pct. (HF) og 84 pct. (stx), der færdiggjorde deres uddannelse. På de erhvervsrettede ungdomsuddannelser var det i 2008 under halvdelen, der fuldførte deres uddannelse. Der er dog nye positive tendenser. I skoleåret 2008/2009 var andelen af elever, der har afbrudt et grundforløb faldet til 21 pct. sammenlignet med skoleåret 2007/08 (26 pct.).

Der er flere almengymnasiale end erhvervsgymnasiale, der overgår til videregående uddannelse. Tallene fra årgang 2006 der påbegyndte en videregående uddannelse inden for godt to år er henholdsvis 2/3 og ½. Denne andel er for begge områder steget siden 2002.

Beskæftigelsen for de unge, der har en erhvervsuddannelse er generelt høj. Af de nyuddannede med en erhvervsrettet ungdomsuddannelse var 95 pct. i beskæftigelse i 2007. Blandt de unge, der afslutter en erhvervsuddannelse fortsætter ca. 6 pct. med en videregående uddannelse inden for de efterfølgende to år. Andelen har ligget relativt stabilt i flere år.

Endelig skal det nævnes, at ved udgangen af juni 2010 var der ca. 9.100 praktikpladssøgende elever, herunder ca. 3.900 i skolepraktik. Det sidste er en stor stigning i forhold til samme måned året før.

FTF-vurdering

Vi er med 81 pct. af en ungdomsårgang (2008), der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, stadigvæk langt fra regeringens mål om at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Det skal dog nævnes, at regeringens initiativer i relation til overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse fra sommeren 2010 (ungepakke 2) muligvis kan skabe en nødvendig positiv udvikling.

Frafaldet fra erhvervsuddannelserne – trods en ny positiv tendens – er for stor og udviklingen må følges nøje. Det samme gælder praktikpladssituationen og skolepraktikområdet, hvor regeringen har bebudet nye initiativer i efteråret 2010.

Videregående uddannelser (kap. 6)

Redegørelsen fokuserer på andelen af 25-34-årige, der gennemfører en uddannelse, hvor målet tilsyneladende er, at Danmark skal befinde sig i top 5.  I Danmark havde omkring 35 pct. af de 25-34-årige i 2007 en videregående uddannelse. Set i OECD-sammenhæng er det pænt over middel.

Ifølge redegørelsen viser profilmodellen, at knap 47 pct. af de unge, der gik i 9. klasse i 2008, vil gennemføre en videregående uddannelse inden for 25 år, hvilket svarer efter redegørelsen til niveauet året før. Det anføres, at andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en videregående uddannelse, set over en længere årrække er steget. Især forventes en væsentlig stigning i andelen, der gennemfører lang videregående uddannelse, fra 14 pct. i 2000 til 19 pct. i 2010.

Det fremhæves, at andelen af unge under 21 år, der optages på videregående uddannelser, er stadig stigende. Men i OECD-sammenhæng ligger Danmark relativt lavt med andelen af studerende, der har afsluttet deres videregående uddannelse inden de fylder 25. Dette forklares med den relativt sene alder ved påbegyndelse af videregående uddannelse og ekstra tidsforbrug i form af studieskift mv.

En stigende andel af de studerende gennemfører den uddannelse, de påbegynder. Det gælder for kandidatuddannelser, universitetsbachelorer og for akademiuddannelserne, men ikke for de mellemlange videregående uddannelser, hvor fuldførelsesprocenten har været faldende i perioden 2000 - 2008.

FTF-vurdering

Det er positivt, at flere unge går tidligere i gang med en videregående uddannelse, og at frafaldet generelt er faldende. Men ser man på uddannelsesprognosen er det værd at bemærke, at udviklingen har været negativ i perioden fra 2001 (47,4 pct.) til 2008 (46,6 pct.). Det er et problem, at det især er de lange videregående uddannelser, der har stigende gennemførelsesprocent og at det især er de lange videregående uddannelser, som forventes at står for stigningen i uddannelsesniveauet. Professionsbacheloruddannelserne udgør en faldende andel, og akademiuddannelserne er nogenlunde konstant.

Optaget 2010 viser stor fremgang, også på akademi- og professionsbacheloruddannelserne, og der er håb om, at den negative udvikling frem til 2008 er brudt. Men set i forhold til arbejdsmarkedsbehovet er det bekymrende, at de korte og mellemlange videregående uddannelser taber terræn.

KL, Danske Regioner, Rektorkollegiet og FTF har med den Nationale Strategi for Velfærdsuddannelserne sat fokus på rekruttering til uddannelserne, forholdet mellem teori og praksis og på udvikling af uddannelser og professioner. Der er stadig brug for samarbejdet om disse indsatsområder. Regeringen skal satse bredere end kun på folkeskolen og de lange videregående uddannelser. Desværre gør den det stik modsatte med FFL11, hvor der er lagt op til besparelser på professionshøjskolerne på ca. 900 mio. kr. over de næste fire år.

Regeringens 2020-mål omfatter slet ikke mål for akademi- og professionsbacheloruddannelserne eller for deres uddannelsesinstitutioner. Den prioritering genfindes i finanslovsaftaler og udmøntningen af globaliseringspuljen. Men Danmarks muligheder for fortsat vækst og velfærd forudsætter, at der uddannes tilstrækkelig mange højtkvalificerede professionelle til både funktioner i det private erhvervsliv og til de offentlige velfærdsområder.

Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation (kap. 7)

Andelen af innovative virksomheder i Danmark er ca. 30 pct., hvilket placerer os i det internationale midterfelt. I Danmark er store virksomheder oftere innovative end små, men den tendens findes endnu stærkere i OECD-sammenhæng, hvorved de store danske virksomheder klarer sig relativt dårligere på innovation end de små. Én innovationskilde kan være kunder og brugere (brugerdreven innovation), og her har Danmark en beskeden 14.-plads i OECD, da kun ca. 25 pct. af de innovative virksomheder angiver kunder som meget vigtige kilder til innovation.

Samtidig investerer danske virksomheder 2 pct. af BNP i deres egen forskning og udvikling, som er det 7. højeste niveau i OECD. Sverige og Finland topper listen med næsten 3 pct. af BNP.

FTF vurdering

Manglende innovation og fornyelse er en af de centrale barrierer for ny vækst, hvilket også blev understreget under Vækstforum-mødet. De internationale tal viser med al tydelighed, at der er nok at tage fat på. Regeringen henviser igen og igen til, at der er gode rammevilkår for innovation, så det er op til virksomhederne selv at udnytte det bedre til innovation og vækst. Senest har regeringen præsenteret en ny innovationsstrategi, som indeholder nogle udmærkede tiltag for at koordinere og forenkle den offentlige innovationsindsats bedre, men som slet ikke er vidtrækkende nok. Der mangler fx nogle konkrete og ambitiøse bud på, hvordan man mere aktivt får brugere og medarbejdere i spil i innovationsprocesserne. OECD’s nye innovationsstrategi konkluderer netop, at noget af det vigtigste er at sætte mennesker fri til at innovere. Der mangler desuden anerkendelse af den offentlige sektors rolle i innovationen, dels at det kræver innovation hvis velfærden skal udvikles og understøtte vækst, dels at der er et potentiale i innovationssamarbejde mellem offentlige og private virksomheder – fx inden for velfærdsteknologi.

Offentlig forskning (kap. 8)

Det fremhæves, at den offentlige forskning er drivkraft for innovation og fornyelse i både den offentlige og private sektor, og at de videnskabelige publikationer er en væsentlig kilde til spredning af forskningsresultater. Det fremhæves, at antallet af videnskabelige publikationer pr. indbygger er blandt de højeste i OECD (3.plads) og at der er en tilsvarende høj grad af citation fra publikationerne, men når det drejer sig om nyttiggørelse og kommercialisering ligger Danmark under OECD-gennemsnittet.  Endvidere lægges der vægt på, hvordan danske universiteter placeres i internationale rankings. Regeringens 2020-plan har som mål, at mindst et dansk universitet skal være blandt de ti bedste i Europa. Status er nu, at to danske universiteter er blandt de 20 bedste i Europa.

FTF-vurdering

Det er afgørende at sikre forskning og udvikling tilstrækkelige ressourcer, men man kan endnu engang konstatere, at forskningsindsatsen er meget svag, når det drejer sig om videnfelter af særlig interesse for professionerne. Det er et problem, og det er stadigvæk et problem, at nyttiggørelsen af offentlig forskning ikke udvikler sig positivt.

FTF finder det er helt utilstrækkeligt at opgøre nytten af viden i patenter, licenser mv. Dermed fjernes fokus fuldstændig fra omsætning af viden til fx store offentlige virksomheder. Danmarks forudsætninger for at forny og udvikle velfærdsydelserne kræver ny viden. Den prioriteres ikke af regeringen. Af globaliseringspuljens mange milliarder til forskning og udvikling er mindre end 2 pct. afsat til professionshøjskolernes udvikling af ny viden. Og erhvervsakademierne har en udviklingsforpligtelse, som slet ikke er finansieret.

Der er brug for at prioritere midlerne, så både universiteternes og professionshøjskolernes videnudvikling tilgodeses. Og der er brug for mere effektive metoder til at sikre omsætning af viden, så den kommer til nytte i praksisfeltet. Det kan ske, hvor bevillinger gives med samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, professioner og forskningen som en forudsætning.

Iværksættere (kap. 9)

Danmark har traditionelt en høj etableringsrate i Europa, men til gengæld ligger Danmark kun i midterfeltet når det gælder andelen af nye virksomheder med høj vækst (vækstiværksættere). Der foreligger endnu ikke internationale tal efter finanskrisen i 2008, men danske tal viser, at både antallet af nye virksomheder og vækstiværksættere er faldet i 2008-2009.

Rammevilkårene for iværksættere vurderes generelt gode. Danmark ligger lidt over midten mht. ventureinvesteringer i pct. af BNP. Der er også forholdsvis få administrative byrder forbundet med opstart af ny virksomhed. Andelen af højtuddannede i nye virksomheder er steget svagt fra 2001 til 2007, men der foreligger ingen internationale data herfor.

FTF vurdering

Den økonomiske krise har naturligt nok bevirket, at antallet af nye virksomheder og vækstiværksættere er faldet i både Danmark og andre lande. Det, der fortsat er bekymrende, er, at Danmark tilsyneladende stadig har en høj etableringsrate, men at de færreste nye virksomheder kommer ind i solide vækstforløb. Det kan til dels have noget at gøre med, at det er forholdsvist nemt at starte – og lukke – ny virksomhed i Danmark, men det peger snarere i retning af, at rammevilkårene ikke er gode nok. Redegørelsen berører her kort finansieringsmuligheder og administrative byrder, men med til rammevilkårene hører også offentlige investeringer i uddannelse, forskning, innovation og teknologi.

Konkurrence (kap. 10)

Der er ingen samlet international indikator for konkurrenceniveauet i hverken den offentlige eller private sektor. Målt på forbrugerpriserne er Danmark det land med mindst konkurrence, selv når der korrigeres for forskelle i velstandsniveau. Målt på virksomhedernes overskudsgrad ligger Danmark dog i midterfeltet. I den offentlige sektor har Danmark en højere markedsorientering og mere frit valg end i OECD som helhed. Danmark er også et af de lande, der har den mindst konkurrencebegrænsende lovgivning i Europa og OECD.

FTF vurdering

Redegørelsen giver ikke noget entydigt billede af, om konkurrencen blandt private virksomheder har det markant dårligere i Danmark end i resten af OECD. Der er fx mange andre konkurrenceparametre end selve prisen. Der har tidligere været peget på, at Danmark er god til at opnå højere priser på eksportvarer end importvarer, hvilket bl.a. kan skyldes, at Danmark er berømmet for sine designprodukter, der kan give en merpris.

Derimod er det ret tydeligt, at konkurrenceudsættelsen af den offentlige sektor er mere markant i Danmark end i de fleste andre OECD-lande. Problemet er imidlertid, at der stadig ikke foreligger systematisk dokumentation for, at man ved udbud og udliciteringer både kan spare ressourcer og samtidig bevare kvaliteten mv.

Fleksibelt arbejdsmarked (kap. 11)

Danmark har den 8. laveste strukturelle ledighed blandt OECD-landene. Dette tilskrives bl.a. de lempeligere vilkår for ansættelser og afskedigelser af medarbejdere samt en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der sikrer at ledige hurtigt kommer i beskæftigelse.

Herudover nævnes det, at arbejdsmarkedspolitikken skal medvirke til at fastholde lediges kvalifikationer.

Det fremhæves også at de danske dagpengeregler indebærer en relativ høj kompensation ved ledighed, særligt for lavtuddannede.

Blandt regeringens initiativer nævnes bl.a. forkortelsen af dagpengeperioden og aftalen om bekæmpelse af langtidsledighed.

FTF-vurdering

Den danske arbejdsmarkedsmodel, der indeholder et samspil mellem aftaler indgået af arbejdsmarkedets parter, en aktiv beskæftigelsespolitik samt et udbygget arbejdsløshedsforsikringssystem, har spillet en afgørende rolle for, at Danmark har et fleksibelt arbejdsmarked.

Imidlertid er modellen under pres. Kompensationsgraden i arbejdsløshedsforsikringssystemet er for store grupper på arbejdsmarkedet lavt og faldende. Flere og flere undlader at forsikre sig, hvilket betyder at mange står uden et økonomisk sikkerhedsnet, når de mister deres arbejde. Der er derfor et behov for at gøre det mere attraktivt at forsikre sig.

Beskæftigelsespolitikken har fået et ensidigt fokus på at sikre, at de ledige hurtigst muligt kommer i job. I den prioritering er der sket en reduktion i uddannelsesindsatsen. Dette svækker virksomhedernes muligheder for at få den arbejdskraft, de har behov for og det svækker de lediges chancer for at opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Forkortelsen af dagpengeperioden og indsatsen til bekæmpelse af langtidsledighed bidrager ikke samlet set til at styrke det fleksible arbejdsmarked. Tværtimod indebærer initiativerne en svækkelse af den aktive arbejdsmarkedspolitik, idet der ikke sker en styrket indsats samtidig med at dagpengeperioden forkortes.

Effektiv offentlig service og regulering (kap. 13)

Danmark ligger nr. 1 på Verdensbankens indeks for effektiv administration og nr. 2 mht. kvalitet i den offentlige regulering. Danmark er også meget langt fremme mht. digitalisering og bredbåndsudbredelse. De offentlige udgifter i pct. af BNP er de højeste i OECD, men resultaterne er også i top: fx har danske sygehuse det højeste antal operationer pr. ansat og den laveste patientliggetid i OECD, og på dagtilbudsområdet har Danmark den højeste dækningsgrad blandt 0-2-årige og en af de højeste dækningsgrader for 3-5-årige.

FTF vurdering

Regeringens mål er, at den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive i verden, og her er endeligt et mål, som faktisk er indfriet. Det illustrerer på glimrende vis, at den offentlige sektor også har en vigtig rolle at spille i vækstskabelsen herhjemme. Man må så også spørge i hvor høj grad det er regeringens fortjeneste, at målet er indfriet. Med genopretningsplanen og finanslovforslaget er der lagt op til massive besparelser i store dele af den offentlige sektor, og med ABT-fonden som hæderlig undtagelse har man ikke hidtil givet mange reelle muligheder for at det offentlige kan effektivisere på en klog og nyskabende måde. Fx har afbureaukratiseringsarbejdet i både offentlige og private virksomheder mødt kritik for at være ambitiøst nok, og i regeringens nye innovationsstrategi er der ikke et ord om, hvordan den offentlige sektor skal blive mere innovativ.

Velfungerende finansielle markeder (kap. 14)

Redegørelsen indeholder også i år en analyse af, hvor effektive de danske finansmarkeder er i forhold til andre OECD-lande. Den danske placering i OECD-sammenhæng er imidlertid noget blandet. Aktiemarkedet er blevet mere effektivt, mens kreditmarkedet nu er under OECD-gennemsnit.

FTF-vurdering

Forringelsen af kreditmarkedernes effektivitet viser, at der er et behov for at iværksættes initiativer, der sikrer kapital til virksomhederne, så de kan fortsætte deres virksomhed og investeringer til gavn for både vækst, beskæftigelse og eksport.

Velfungerende finansielle markeder som borgere, virksomheder og det offentlige kan have tillid til, er et væsentligt fundament i et moderne samfund. Med den finansielle krise blev det overraskende synligt, hvor skrøbelige de finansielle systemer i langt de fleste lande var.

FTF mener også det er nødvendigt med et stærkt tilsyn med og regulering af den finansielle sektor også på tværs af landegrænser, så tilliden til den finansielle sektor kan genoprettes og fastholdes og der løbende kan ske en vurdering af, om der tages for omfattende risici, der kan bringe systemet i fare.

Åbenhed overfor omverdenen (kap. 15)

Kapitlet belyser Danmarks position i verdenshandlen og internationale rammevilkår. Finanskrisen i 2008 medførte et kraftigt fald i verdenshandlen. I Danmark faldt eksporten med 12 pct. hvilket dog var mindre end i flere andre lande. I dag er verdenshandlen næsten tilbage på niveauet før krisen. I Danmark og i mange andre lande er det tabte terræn imidlertid ikke genvundet endnu – Danmark har endda genvundet mindre eksport end OECD-gennemsnittet har genvundet. Desuden ligger Danmark betydeligt efter mange andre OECD-lande mht. eksportandel til højvækstmarkeder som fx Kina og Indien. Hvad angår udenlandske investeringer i Danmark ligger Danmark lidt over midten men efter en række andre små og velstående lande som fx Sverige og Nederlandene.

Lønomkostningerne i Danmark er blandt de højeste i OECD og blev i 2008 kun overgået af Norge. Da der samtidig ikke har været produktivitetsvækst jf. ovenfor er de såkaldte enhedslønomkostninger steget betydeligt mere end i udlandet. Selskabsskatten i Danmark og i de gamle EU-lande har været faldende over en årrække. Den danske selskabsbeskatning ligger stadig lidt under gennemsnittet i EU-15.

FTF vurdering

De forskellige eksporttal viser med al tydelighed, at en lille og åben økonomi som den danske er meget sårbar i en global økonomisk krise. Samtidig er det foruroligende, at Danmark i mindre grad end andre lande har formået at genvinde eksporten efter krisen. Det er endnu et tegn på, at der er hårdt brug for nye vækstinitiativer i Danmark. Det gælder både i forhold til at satse på danske styrkepositiver, men i nok så høj grad ved at styrke i de rammevilkår, som skaber vækst for virksomheder i Danmark – fx uddannelse, forskning, innovation, kapitaladgang, teknologi, og moderne og effektive offentlig institutioner.

Mht. lønomkostningerne er det positivt, at Vækstforum anerkendte at det er et anliggende for arbejdsmarkedets parter efter at regeringen i sit oplæg til mødet havde fremhævet høje lønninger som et selvstændigt problem for Danmarks vækstmuligheder.

Klima og miljø (kap. 16)

Danmark er en af de mindst energiintensive økonomier i OECD, men på CO₂-udledning og vedvarende energi ligger Danmark kun lidt bedre end OECD-gennemsnittet. På miljøområdet udleder Danmark flere pesticider og mere kvælstof end gennemsnittet.

FTF vurdering

Tallene viser, at selvom Danmark ofte betragtes som foregangsland på klima- og miljøområdet, så er virkeligheden lidt mere nuanceret. Det vidner bl.a. om, at andre lande også gør meget for at få del i de grønne vækstmuligheder. Der er utvivlsomt et stort potentiale i at skabe grøn vækst og bæredygtig udvikling, men man skal også være opmærksom på, at den globale konkurrence er meget hård på området, fordi der har været så meget politisk fokus. Problemstillingen med at veksle ”beskidte” jobs til grønne jobs er derfor vanskelig, ikke mindst nu hvor beslutningstagernes fokus på området måske er reduceret pga. det skuffende klimatopmøde og de store offentlige budgetunderskud.

Sammenhængskraft (kap. 17)

Danmark var i 2005 det land med de laveste indkomstforskelle. Det nævnes, at indkomstforskellene frem til 2007 dog er steget bl.a. som følge af stigende huspriser.

Det nævnes, at antallet af personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet er fortsat med at falde ind i 2009 bl.a. som følge af, at flere indvandrere fra ikke-vestlige lande har opnået beskæftigelse.

FTF-vurdering

Rapportens oplysninger om udviklingen i indkomstforskellene i Danmark er forældede. Senest har skattelettelserne i skattereformen fra 2010 betydet en markant sænkning af marginalskatterne for de højestlønnede.

Faldet i antallet af personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet i 2009 ændrer ikke ved, at antallet af personer med helbredsproblemer og andre problemer ud over ledighed er vokset med ca. 42. 000 personer fra 2000 til 2008.