Den internationale konkurrence om at få placeret et hovedsæde eller en specialistfunktion for en stor bank er benhård. Men ikke for hård for Danmark - København bør sammen med den svenske del af Øresundsregionen hvæsse kløerne og kaste sig ind i kampen. Det mener FTF, som netop har offentliggjort sit vækstudspil ”Vækst²”. 

FTF's kampagnesite om vækst

Det er vigtigt at satse på, at København og Øresundsregionen bliver et finansielt vækstområde. Lykkes det, vil væksten her være en drivkraft for vækst i hele landet, hedder det i vækstudspillet.

Derfor bør Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde med relevante myndigheder og parter udarbejde en strategi for at udnytte hovedstadens vækstpotentiale, mener FTF.

Helt særlig skandinavisk arbejdsstyrke
Sådan en vækststrategi bør bygge på den store fordel, som hovedstadsområdet har i kraft af forbindelsen til Skåne. Den udveksling af arbejdskraft mellem Sverige og Danmark, der finder sted i Øresundsregionen, giver særlige muligheder for at finansielle virksomheder kan trække på arbejdsstyrken i begge lande, hvor forskellige styrker og kompetencer hos medarbejderne kan suppleres med hinanden.

VIDEO på Facebook: Bente Sorgenfrey om FTF's vækstudspil

Værdien af at kunne rekruttere skandinavisk arbejdskraft skal synliggøres langt mere i forhold til virksomhederne, påpeger FTF.

Sats på klynger
At styrke udvalgte brancher er et eksempel på såkaldt klyngesatsning. Og netop klynger kan være en rigtig fornuftig vej til vækst, mener FTF.

Klynger består af beslægtede virksomheder og vidensinstitutioner, der både samarbejder og konkurrerer. Traditionelt er en klynge også geografisk begrænset (som fx biotek i Hovedstadsregionen og offshore i Esbjerg), men det kan også dække større områder og lande.

Der er en klar sammenhæng mellem klynger og vækst. Jo flere, der er beskæftiget i specialiserede klynger, desto rigere er regionen. Det fremgår af en helt ny analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriets analyseenhed, FORA

FTF foreslår, at der udarbejdes en national og langsigtet klyngestrategi, der understøtter fortsat udvikling i klyngeprojekter. Det offentlige skal, hvor det er nødvendigt, sørge for samarbejdet i klyngerne.

Nyt samarbejde mellem offentlige og private er nøglen til vækst

Spredt og kortsigtet
Copenhagen Finance IT- Region (CFIR-klyngen) er et godt eksempel på klyngedannelse, der virker, fremhæver FTF i sit vækstoplæg.

CFIR-klyngen fokuserer på at udvikle ny finansiel IT. Inden for få år har CFIR-klyngen vist, at der med relativt enkle midler kan realiseres et stort innovativt potentiale. 

Denne klynge er et eksempel på, at et innovativt samspil mellem private aktører, forskningsinstitutioner og det offentlige kan bidrage til Danmarks fremtidige vækst og udvikling.

Men de politiske rammer for klynger som disse er præget af spredte initiativer og kortsigtet finansiering. Det kunne gøres mere effektivt med en national klyngepolitik, mener FTF.

Klynger giver velstand

Andel (procent) af personer i globale erhverv, der er beskæftiget i en specialiseret klynge, opdelt på metropol- og ikke-metropol regioner. Fx arbejder 36% i klynger i de 10 rigeste ikke-metropolregioner, mens kun 19% arbejder i klynger i Danmark uden for metropolen.

Kilde: FORA, produktivitet i Danmark, 2011