FTF vurdering af Regeringens plan "Holdbar vækst"

Regeringens nye vækstplan indeholder en række positive elementer om især offentlige investeringer og flere praktikpladser. Imidlertid er planen samlet set usikker i sin virkning, når man tænker på de store vækstproblemer, Danmark står overfor og det må frarådes, at konvertere efterlønsmidler til forbrug. Desuden er finansieringen af planen ikke klart beskrevet.

Generelt om planen

Download notatet her

Regeringen har den 23. august 2011 fremlagt en ny vækstplan, ”Holdbar vækst”, i lyset af de tiltagende krisetegn i den globale økonomi henover sommeren. Planen indeholder en række initiativer rettet mod bolighandel, privat forbrug, offentlige investeringer og ungdoms- og langtidsledighed, der i alt beløber sig til knap 11 mia. kr. i perioden 2011-2013. Derudover vil regeringen fremrykke den skattefrie tilbagebetaling af efterlønsbidrag, så det kan ske allerede fra 1. januar 2011. Samlet vurderer regeringen, at planen vil øge BNP med ca. 0,3 pct. og beskæftigelsen med 6-8.000 personer i 2012 og 2012.

FTF-vurdering

FTF har i foråret fremlagt et samlet vækstoplæg: Vækst² med en lang række bud på nødvendige initiativer, der bør indgå i en vækststrategi, der kan sikre grundlaget for den nødvendige vækst.

Regeringens nye plan indeholder flere positive enkeltelementer, der flugter FTF’s oplæg. Det gælder bl.a. fremrykningen af offentlige investeringer, initiativer i forhold til de ledige og vedrørende praktikpladsproblemerne. Planen vil imidlertid have begrænsede og på flere måder også usikre effekter, hvilket den forholdsvis beskedne beskæftigelseseffekt også vidner om.

FTF er imod, at opsparede efterlønsmidler skal bruges til at stimulere privatforbruget. Borgerne bør nøje overveje, om de bruger efterlønsmidlerne på pension eller forbrug. Det kan få store konsekvenser for pensionisttilværelsen og især kvinder skal være særligt varsomme, da de har en langt mindre pensionsformue end mænd.

Det må dog forventes at mange gør brug af udbetalingen af efterlønsbidraget til indbetalinger på pension, hvilket vil øge det underskud der kommer på det offentlige budget i 2012. Regeringen har selv beregnet, at udbetalingen af efterlønsbidraget vil øge det offentlige underskud med 21 mia. kr., og dermed det beløb, som regeringen skal have lånefinansieret i 2012.

Gang i boligmarkedet

Regeringen vil gennem midlertidig suspension af tinglysningsafgiften, ejendomsværdiskatten og grundskylden sætte gang i bolighandlerne og dermed også en række afledte forbrugsudgifter, der typisk følger med en bolighandel. Suspensionen skal gælde fra 20. august 2011 til udgangen af 2012. Initiativerne vil samlet koste 1,6 mia. kr. og for en bolighandel til 2 mio. kr. vil det eksempelvis nedbringe omkostningerne med 36.400 kr.

FTF-vurdering

Kommer der for alvor gang i bolighandlen igen, vil det utvivlsomt hjælpe forbrug og vækst i gang i samfundet. Problemet med initiativet er imidlertid, at det er meget usikkert, om dette initiativ vil sætte gang i boligmarkedet. En bolighandel er typisk den allerstørste privatøkonomiske beslutning, man foretager sig, og det er næppe handelsomkostningerne, der kun udgør en meget beskeden andel af den samlede købspris, der afgør om men træffer beslutningen eller ej. Desuden er der den indbyggede usikkerhed, at suspensionen kun dækker 16 måneder, hvorfor boligmarkedet kan blive ramt endnu hårdere, når ordningen udløber. Det fremgår endvidere af planen, at suspensionen af den kommunale grundskyld udformes som et nedslag i statskassen. Det er her afgørende, at det reelt bliver budgetneutralt for kommunerne, som i forvejen kæmper hårdt for at få budgetterne for 2012 til at hænge sammen.

Private investeringer

BoligJobordningen, som blev indført i forårets 2020-forhandlinger, skal udvides til også at omfatte sommer- og fritidshuse, samtidig med at fradragsloftet skal forhøjes fra 15.000 til 20.000 kr. årligt pr. person. Dette vil alt medføre merudgifter (mindreindtægter i skattetekniske forstand) på 2,8 mia. kr. Desuden skal der ske en fremrykning på 2,5 mia. kr. af rammen til renovering af almene boliger. Endvidere forlænges ordningen med de særlige iværksætterlån (kom-i-gang-lån) med 150 mio. kr., og der afsættes ekstra 150 mio. kr. til forskellige ordninger, der understøtter udviklingen af grønne vækstteknologier.

FTF-vurdering

FTF har fra starten været skeptiske overfor BoligJobplanen, fordi den dels ikke løser Danmarks reelle vækstproblemer med lav produktivitet og mangel på uddannede, dels har en stærk kritisabel finansiering med bl.a. beskæringer af Forebyggelsesfonden, ABT-fonden, aktiveringsindsatsen, EU-bidraget og en besparelse på 5 pct. i hele centraladministrationen. Nu lægges der op til en markant udvidelse af ordningen, hvilket blot vil forøge usikkerheden ved ordningen og dens finansiering. Det er nemlig meget uklart, om finansieringen reelt vil kunne matche efterspørgslen efter ordningen.

Fremrykning af offentlige investeringer

Regeringen vil fremrykke offentlige investeringer med i alt 3,2 mia. kr. i 2012. Halvdelen skal ske ved at udvide lånepuljen til kommunernes kvalitetsfondsprojekter, således at alle ansøgninger for 2012 imødekommes, mens den anden halvdel skal anvendes til planlagte statslige investeringer i vej- og baneprojekter mv.

FTF-vurdering

Fremrykning af offentlige investeringer er en god og sikker måde til at sætte gang i den private beskæftigelse og samtidig forbedre offentlige anlæg. Det er positivt, at regeringen nu vil bruge dette instrument. FTF har tidligere dokumenteret, at regeringen ”skylder” offentlige investeringer for 7 mia. kr., da der i 2009-2010 kun blev realiseret 5 mia. kr. mod de lovede 12 mia. kr.

Regeringen anfører, at alle kommunale ansøgninger til lånepuljen nu imødekommes, men der kan sagtens have været kommuner, der har holdt igen med ansøgningerne pga. lånepuljens begrænsede størrelse. Desuden er kommunerne nu midt i en vanskelig budgetlægning, hvorfor det hurtigst muligt skal afklares, hvordan de ekstra lånemidler konkret fordeles.

Styrket indsats mod langtidsledighed

I vækstplanen indgår 7 initiativer, der har til formål at forebygge langtidsledighed: 

• Ret til løntilskud i de sidste 6 måneder af dagpengeperioden

• Forlængelse af virksomhedsrettet praktik fra 4 til 13 uger

• Tidligere mulighed for jobrotation efter 1 måneds ledighed

• Ret til ”opkvalificeringsjob” for alle ledige med tilskud til uddannelse

• Bedre muligheder for uddannelse for ufaglærte ledige via forlængelse af forsøgsordning

• Uddannelsesplaner til alle ledige unge uden uddannelse

• Varslingsindsatsen forlænges i 2012 og tilføres 43 mio. kr.

FTF-vurdering

Der er positive enkeltelementer i regeringens udspil. Det gælder fx. ret til opkvalificeringsjob for alle ledige og tidligere muligheder for jobrotation.

Men situationen kalder på en mere ambitiøs indsats for at forbedre beskæftigelsesindsatsen. Der er både brug for initiativer der kan afbøde virkningerne på arbejdsmarkedet af den nuværende økonomiske krise, men også for tiltag, der gennem et øget udbud af kvalificeret arbejdskraft kan understøtte en vækststrategi for Danmark. Først og fremmest er det behov for en massiv satsning på uddannelsesmuligheder for ledige og beskæftigede.

FTF er enig i, at der er behov for en særlig indsats for de ledige, der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet. Retten til et løntilskudsjob vil imidlertid i praksis betyde offentlige løntilskud, som er blandt de redskaber, der har vist sig at have den dårligste beskæftigelseseffekt. Det vil derfor ikke forbedre de lediges jobmuligheder. I stedet er der behov for en langt mere håndholdt indsats.

Der er ingen dokumentation for, at virksomhedspraktik har en positiv effekt for dagpengemodtageres efterfølgende beskæftigelsesmuligheder. Forlængelse af perioden med virksomhedspraktik indebærer derimod – særligt i en lavkonjunktur – en risiko for misbrug, hvor ledige for deres arbejdsløshedsdagpenge udfører ordinært arbejde.

Det er isoleret set positivt, at ledige får mulighed for tidligere at deltage i jobrotation. Der er dog behov for mere grundlæggende at forbedre jobrotationsordningen, så den bredt kan bringes i anvendelse.

Det er positivt, at retten til uddannelse i forbindelse med ordinær ansættelse udvides til at omfatte alle ledige uanset uddannelsesbaggrund. Der er samtidig et behov for at sikre, at redskabet også anvendes i jobcentrene.

Det er positivt, at varslingsindsatsen videreføres i 2012. Her skal der fortsat være fokus på, at indsatsen også kan omfatte større afskedigelser i den offentlige sektor. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt udelukkende at se på varslingsindsatsen. Der er et mere generelt behov for at sikre muligheder for at opsagte kan modtage tilbud i opsigelsesperioden uanset om de er omfattet af en særlig varslingsindsats.

Flere praktikpladser

I juni 2011 var der 9.600 praktikpladssøgende unge på erhvervsuddannelserne. Af disse er ca. 3.700 i gang med en uddannelse med brug af skolepraktik.

Regeringen foreslår derfor en række initiativer, der skal sikre flere praktikpladser både på kort og på længere sigt.

·        Uddannelsesklausuler ved flerårige, større offentlige anlægsprojekter. Regeringen vil stille krav om, at der anvendes klausuler om praktikpladser ved indgåelse af store kontrakter i forbindelse med flerårige, større offentlige byggerier. (uddannelsesklausuler) (fx. Femern Bælt-broen og byggeri af de nye supersygehuse).

·        Langsigtede løsninger på manglen på praktikpladser. I forbindelse med det planlagte 360 graders eftersyn af EUD, skal det undersøges hvordan der varigt kan sikres flere almindelige praktikpladser.

·        1.000 ekstra skolepraktikpladser i 2011. Regeringen vil målrette 1.000 ekstra skolepraktikpladser mod skoler med akut behov for flere pladser. Sammen med den tidligere ”Aftale om flere praktikpladser i 2011”, hvor der blev oprettet 1.500 ekstra skolepraktikpladser, er man nu oppe på i alt 2.500 ekstra pladser.

·        Ny klyngemodel, der sikrer mere virksomhedsnær skolepraktik. Regeringen vil iværksætte forsøg med en ny klyngemodel, som gør det muligt for skolepraktikpladselever at komme på praktikophold på flere virksomheder efter en forud fastlagt plan, hvor skolen har ansvaret for elevens samlede uddannelse. Klyngemodellen vil skabe en mere virksomhedsnær skolepraktik.

FTF-vurdering

Praktikpladsmangelen er et alvorligt problem, som medfører at mange unge ikke kan fuldføre deres erhvervsuddannelse. Regeringens forslag går i den rigtige retning.

Det gælder kravet om uddannelsesklausuler, som længe har været drøftet på erhvervsuddannelsesområdet, men hvor regeringen hidtil har tøvet med initiativer. Det nye Initiativ vil skabe flere praktikpladser. Dog begrænses initiativets omfang ved kun at være rettet mod store, flerårige anlægsprojekter. Uddannelsesklausuler bør i større omfang kunne kræves af leverandører til offentlige anlægsprojekter også de mindre ambitiøse.

Det er endvidere positivt, at der skabes flere skolepraktikpladser, og at der laves forsøg med en mere virksomhedsnær skolepraktik via en klyngemodel. En model som allerede i dag er igangsat som forsøg.

Skolepraktikpladsinitiativer er vigtige, og er helt i overensstemmelse med FTF’s vækstoplæg. FTF foreslår her, at skolepraktikken indføres som et permanent element i EUD systemet, så praktikpladsmanglen undgås. Virksomhedspraktik og skolepraktik skal sidestilles, og der skal sikres en uddannelsesgaranti på EUD.

Finansiering af vækstplanen

De primære finansieringskilder er finanseringselementer fra BoligJobordningen (4,5 mia. kr.) og fremrykning af offentlige investeringer, der modsvares af færre udgifter i 2014-2020. Derudover kommer flere mindre elementer, bl.a. omprioriteringer på 120 mio. kr. inden for Undervisningsministeriets ramme.

FTF-vurdering

Det fremføres, at der at der til den midlertidige BoligJobordning trækkes på de varige finansieringselementer. Det fremgår dog ikke tydeligt, om der med ”varige elementer” kun menes 5 pct.-besparelsen i centraladministrationen, der i sin natur er varig, eller om det også antages, at fx reduktionen af Forebyggelsesfonden og ABT-fonden er varig. Der lægges også op til uspecificerede omprioriteringer på 120 mio. kr. inden for Undervisningsministeriets ramme hvilket også er betænkeligt, idet området i forvejen har været hårdt ramt af  besparelserne i Genopretningsplanen og senere 5 pct.-besparelsen i centraladministrationen.