FTF-principper for ny teknologi

Ny teknologi er i fokus i både offentlig og privat sektor. Der er et stort potentiale for FTF’erne, fordi det kan frigøre tid til kerneopgaverne og hjælpe til at forbedre kvaliteten. I notatet præsenteres derfor FTF’s principper for anvendelse af ny teknologi. Principper for anvendelse af ny teknologi

Principper for anvendelse af ny teknologi

FTF’s tværgående principper for anvendelse af ny teknologi er, at:

·       Kvalitet og faglighed skal være i centrum

·       Medarbejderne skal inddrages

·       Systemer skal fungere før de implementeres

·       Lederne skal skabe opbakning

·       Kompetencerne skal følge med de nye teknologier

·       Forskningen skal fokusere mere på konsekvenserne

·       Der skal skabes bedre rammer for offentligt-privat samarbejde.

I det følgende beskrives principperne og baggrunden herfor mere uddybende.

Hvorfor ny teknologi?

Ny teknologi er alle steder, både i arbejdslivet og privatlivet. Konstant udvikles nye teknologier rundt i verden. Nogle er mere levedygtige end andre, nogle er mere egnet til at bruge i arbejdsgangene på virksomheder og institutioner end andre – og nogle teknologier er selvfølgelig mere relevante for nogle faggrupper frem for andre.

Der er en bred anerkendelse af, at teknologi er af afgørende betydning for skabelsen af vækst og velstand i samfundet. Fx er ny teknologi en af de fire vækstkilder, som iflg. OECD forklarer ca. 70 pct. af væksten i et samfund som det danske – de øvrige er menneskelige ressourcer, innovation og iværksætteri. I moderne tid har teknologi været omdrejningspunkt for mange store samfundsmæssige ændringer af vidt forskellig art: røntgen, telefonen, atomkraft, fjernsynet, computeren, gensplejsning osv.

Men de nye teknologier påvirker også den enkeltes arbejdssituation og de kunder og borgere, der kommer i berøring med teknologien. Det er derfor vigtigt, at teknologierne udvikles i et tæt samarbejde med ansatte, kunder og borgere for sikre et godt arbejdsmiljø og gode løsninger. 

I de senere år er opmærksomheden på brugen af ny teknologi blevet forstærket ikke mindst på FTF-gruppernes områder. Det skyldes især, at der nu og fremover er udsigt til mangel på kvalificeret arbejdskraft. Der bliver derfor fokuseret på, hvordan ny teknologi kan være med til at afhjælpe presset på arbejdskraft, bl.a. i den 3 mia. kr. store ABT-fond (Fonden for Anvendt Borgernær Teknologi).

Samtidig bliver ny teknologi, herunder digitalisering, også set som et af redskaberne til at effektivisere og forenkle arbejdsgangene. I en tid, hvor der er nulvækst og demografisk pres i den offentlige sektor, og hvor mange private virksomheder er tvunget ud i store rationaliseringsøvelser pga. krisen, er ny teknologi dermed udpeget til et af de redskaber, der skal redde landet gennem krisen. Manglende investeringer i bl.a. ny teknologi blev også i en produktivitetsanalyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet fra 2009 udpeget som en af de primære forklaringer på de senere års lave produktivitetsvækst i Danmark.

Endelig bliver ny teknologi anset for en af fremtidens vækstkatalysatorer og en dansk styrkeposition i den globale konkurrence. I cleantech-branchen (miljø- og energiteknologier) har Danmark hidtil været med helt fremme, og der ventes store globale vækstrater i de kommende år. Velfærdsteknologi er en anden styrkeposition og vækstmulighed. Iflg. en rapport fra Danmarks Vækstråd har Danmark en overraskende stor eksport af velfærdsteknologiske løsninger (udgør ca. 12 pct. af Danmarks samlede eksport). OECD forventer, at sundhedsudgifterne i OECD-landene målt som andel af BNP fortsætter med at stige i de kommende mange år. Samtidig vokser ældrebyrden i mange lande, og sammenlagt giver disse to forhold voksende afsætningsmuligheder for dansk velfærdsteknologi.

Perspektiver i ny teknologi på FTF-området

En ting er, at ny teknologi kan rumme nogle samfundsøkonomiske gevinster i form af mere effektiv ressourceudnyttelse i offentlige og private virksomheder samt et potentielt nyt eksporteventyr. Noget andet er, hvordan ny teknologi påvirker FTF-gruppernes arbejdsliv.

Udgangspunktet er relativt godt og danske medarbejdere anses generelt for at være nogle af de mest teknologivante og parate i verden. Fx indtog Danmark i 2009 førstepladsen i The Economist’s ”e-readyness-index”, som er et sammensat mål for landets evne til at omsætte digitale muligheder til social og økonomisk udvikling. Iflg. Højhastighedskomiteens rapport fra 2010 er der dog også stadig plads til forbedringer: 40 pct. af danskerne har stadigt dårlige eller slet ingen IT-kompetencer.

Men det er ikke nok at være rustet til de nuværende teknologier. Udviklingen frembringer hele tiden nye teknologier, som påvirker arbejdslivet. I en rapport for FTF gav New Insight i 2009 deres bud på de dominerende tendenser inden for teknologiudviklingen i løbet af de kommende ca. 10 år. Det drejer sig bl.a. om social IT, bioteknologi og det forhold, at der er ”IT i alting”. Dernæst pegede rapporten på nogle konsekvenser af teknologiudviklingen på fire udvalgte FTF-områder (det pædagogiske område, IT, sundhed og finans), herunder hvilke kompetencekrav, udviklingen stiller. Afslutningsvis opstillede New Insight nogle spørgsmål, som de faglige organisationer bør forholde sig til ved teknologiudviklingen - fx om hvad det betyder for arbejdsmiljøet, hvordan medarbejderne kan inddrages i udviklingen, og hvordan man undgår, at udviklingen medfører de-kvalificering af medarbejderne.

Fælles for de fleste nye teknologier er, at de tilsigter at frigøre tid hos den enkelte medarbejder ved at lade teknologien udføre nogle forholdsvis standardiserede opgaver, så medarbejderen kan bruge mere tid på kerneopgaven.

Et af de FTF-områder, hvor teknologiudviklingen går allerstærkest, er sundheds- og omsorgsområdet. Telemedicin, blodprøverobotter, styrkedragter, ”intelligente senge”, robotstøvsugere og GPS-baserede pejlingssystemer er blot nogle af eksemplerne på de løsninger, som afprøves og implementeres i disse år. Men også på andre områder byder teknologien hele tiden på nye muligheder. I finanssektoren er en lang række arbejdsprocesser fx blevet IT-understøttet og standardiseret, og blandt de nyere trends er bl.a. mobilteknologiske betalingsformer. På det pædagogiske område ser man IT-baserede undervisningsmaterialer og stigende brug af digitale medier i kommunikationen mellem skolen/institutionen og hjemmet.

Det er imidlertid også givet, at introduktion af ny teknologi ofte medfører nogle nye problemstillinger for medarbejderne. Fagets kerne og relationen mellem medarbejdere og brugere/kunder kan ændre sig fundamentalt. Fx kan arbejdsgangene i kraft af IT-systemer blive rutiniseret så meget, at medarbejderne oplever, af de ikke længere kan bruge deres faglighed i samme grad. En SFI-rapport fra 2009 pegede på baggrund af case-studier blandt bankrådgivere og socialrådgivere på, at IT-systemerne med deres performancemålinger og workflow-systemer styrer og kontrollerer deres arbejdsgange ned til mindste detalje. Man har her talt om, at ny teknologi kan virke de-kvalificerende for medarbejderne.

En anden udfordring er iflg. en rapport fra Teknologirådet fra 2009, at medarbejderne risikerer at blive marginaliseret, hvis de ikke bliver inddraget i udviklingen og implementeringen af ny teknologi. De mister nemlig ofte selvbestemmelse og meningsfuldhed i arbejdet, hvis den teknologi som skulle være et hjælpemiddel i stedet fungerer som et kontrolmiddel. I forlængelse heraf kan nævnes hele den arbejdsmiljømæssige og etiske vinkel i, at nye teknologier som biprodukt kan medføre en øget overvågning og synlighed af den enkelte medarbejder.

3. Tværgående FTF-principper for anvendelse af ny teknologi

Det er klart, at de enkelte områder kan være meget forskellige med hensyn til, hvilke teknologier der kan bruges, hvordan de skal føres frem, og hvilke konkrete problemer det giver. Alligevel tegner der sig på tværs af FTF-områderne nogle fælles muligheder og fælles dilemmaer. På den baggrund opstilles nedenfor nogle principper for, hvilke hensyn man bør tage på tværs af områderne, når ny teknologi introduceres.

Kvalitet og faglighed skal være i centrum

Hovedformålet med at anvende ny teknologi bør altid være at forbedre kvaliteten i kerneopgaverne og understøtte den faglige udvikling. Det kan enten være ved at teknologien i sig selv gør ydelsen, produktet eller processen bedre, fordi den fx kan udføre arbejdet mere præcist end manuelt muligt. Eller teknologien kan aflaste medarbejderne for fx tunge løft og gentagne indberetninger, så de får mere tid til at udføre selve kerneopgaven og bruge deres faglighed.

At kvaliteten og kerneopgaven skal være i centrum behøver ikke betyde, at der ikke også kan være økonomiske gevinster i form af arbejdskraftsbesparelser og mere effektive arbejdsgange, samt kommercielle muligheder i form af salg og eksport af nye teknologiske løsninger. Det kan sagtens være sideeffekter ved teknologien, men hvis det bliver de bærende argumenter for anvendelsen af ny teknologi, er der risiko for, at man sætter de kvalitetsforbedrende muligheder over styr i jagten på hurtige besparelser. Teknologien skal være et middel frem for et mål i sig selv.

Medarbejderne skal inddrages tæt i udvikling og implementering

Det er medarbejderne, der har den nødvendige viden om arbejdsgangene, og hvad der kan forbedre dem, og det er dem, der skal bruge teknologien i det daglige. Det er derfor afgørende, at medarbejderne inddrages tidligt og systematisk i både udviklingen og implementeringen af ny teknologi, så den bedre kan tage udgangspunkt i konkrete arbejdssituationer og styringsbehov. Da der konstant udvikles nye teknologier rundt om i verden, er det selvfølgelig ikke altid muligt for medarbejderne at være med fra start. Her er det i stedet vigtigt, at der importeres så fleksible redskaber som muligt, der kan tilpasses de lokale forhold og medarbejdernes konkrete behov.

En klar og konsekvent medarbejderinddragelse vil både gavne kvaliteten i kerneopgaverne og reducere risikoen for, at teknologien marginaliserer nogle medarbejdergrupper.

Kompetencerne skal følge med nye teknologier

Den hastige teknologiudvikling stiller også store krav til medarbejdernes kompetencer. Både grund- og efteruddannelser skal derfor være bedre til at understøtte nye teknologiske tendenser. Det kræver både, at der uddannes i de grundlæggende IT-færdigheder, men også at der eksisterer efteruddannelsesmuligheder, så medarbejderne kan holdes ajour med de nye dominerende teknologier og teknologier, der stadig er under udvikling (fx social IT).

Der bør tilsvarende være fokus på at opkvalificere de medarbejdere, som får et andet jobindhold, fordi teknologien overtager nogle automatiserede rutineopgaver. Disse medarbejdere skal re-kvalificeres som svar på, at teknologien i første omgang virker de-kvalificerende for dem.

Lederen skal skabe opbakning

Lederen på arbejdspladsen har en vigtig rolle med at skabe rammerne for medarbejderens opbakning og engagement til teknologiprojekter. Det er lederen, der skal gå forrest og forklare over for medarbejderne, hvorfor teknologien gavner kvalitet og faglighed – og hvorfor det ikke blot er endnu et spareprojekt. Det er også lederen, der skal forstå at udnytte de muligheder for kvalitetsudvikling og rapportering, som teknologien giver, uden at teknologien kommer til at skabe en ”overvågningskultur”, hvor medarbejderne oplever en stigende kontrol, fordi teknologien gør det muligt.

Teknologien skal fungere, før den implementeres – det er ledelsens ansvar

Det er den øverste politiske og administrative ledelses ansvar, at teknologien ikke blot udvikles, men også implementeres og fungerer optimalt.

Teknologien skal være grundigt aftestet, så den rent faktisk fungerer, før den tages i brug. Det er desværre langt fra så selvfølgeligt, som det kan lyde. Men det er en vigtig forudsætning for, at teknologien kan blive en positiv historie, som både gavner kvalitet og har bredt ejerskab blandt medarbejdere og ledere.

På samme måde som manglende inddragelse i udviklingen af ny teknologi kan marginalisere medarbejderne, vil fx nye IT-systemer, som ikke fungerer fra start, også have en tendens til at spolere potentialet, fordi medarbejdernes frustrationer overstiger de fordele, som der kunne være ved at anvende teknologien.

Brug for mere viden om konsekvenserne

I dag er forskningspolitikken primært rettet mod at udvikle nye teknologier, mens der kun er begrænset fokus på forskning i de samfundsmæssige konsekvenser.

Det bør ændres, så der forskes mere i, hvad fx overvågningstendenserne og det grænseløse arbejdsliv betyder for arbejdsmiljøet. Med ABT-fondens satsning er der en oplagt mulighed for at følge, hvilke konsekvenser som følger med store teknologiprojekter, der har fået støtte fra fonden. Det er vigtigt at indsamle og udbrede mere viden om, hvilke betingelser der skal være til stede for at teknologien har positive effekter for både kvalitet, faglighed, økonomi, arbejdsmiljø og medarbejdertilfredshed, samt hvilke barrierer der typisk gør sig gældende.

Bedre rammer for offentligt-privat samspil

Det er en styrkeposition for Danmark, at medarbejderne er relativt teknologivante, og at den offentlige sektor er en vigtig efterspørger af ny teknologi. For at udnytte dette endnu bedre, bør der skabes bedre rammer for, at frontmedarbejderne i offentlige og private virksomheder kan udvikle nye teknologiske løsninger sammen. I dag er der bl.a. i sundhedssektoren en stigende interesse for ”offentligt-privat innovationspartnerskab” (OPI), hvor medarbejdere samarbejder på tværs af sektorerne om at finde nye, innovative løsninger på fælles formulerede problemstillinger. Samarbejdet bliver derved et fælles udviklingsarbejde snarere end det klassiske aftager-/leverandør-forhold, og er derfor noget fundamentalt andet end den traditionelle markedsgørelse, som har været et af kendetegnene ved New Public Management. Der er fx typisk ingen kontrakt og ingen snærende kravspecifikationer i OPI-samarbejder, da løsningen netop ikke er kendt på forhånd men i stedet udvikles undervejs i innovationsprocessen.

Der er imidlertid en række barrierer, som bør reduceres, hvis rammerne for OPI-samarbejder om ny teknologi skal forbedres. Der er økonomiske barrierer i form af, at medarbejderne ikke har tiden og ressourcerne til at gå ind i sådanne partnerskaber. Derfor bør der oprettes OPI-tilskudspuljer, så medarbejderne fx kan frikøbes til at deltage i partnerskaberne. Samtidig er der nogle lovgivningsmæssige barrierer i form af udbudsregler og rettighedsspørgsmål. Her bør der arbejdes med at forenkle udbudsreglerne, så de bedre kan rumme OPI-samarbejder, og der bør udbredes gode eksempler på, hvordan udbuds- og rettighedsreglerne konkret kan håndteres mellem parterne i OPI-samarbejder.