Dansk flexicurity blegnet som rollemodel i Europa

Danmarks arbejdsmarked har længe været mønstermodel for udlandet. Men ikke mere; den danske model er ikke længere i sig selv svaret på alt en verden i vild forandring. Hvis vi vil bevare vores velfærdssamfund, må vi satse voldsomt på at gøre uddannelsessystemet langt mere smidigt og bredt, mener forsker.

Hvis Danmark skal stoppe rutsjeturen nedad med fald i både produktivitet og konkurrenceevne og en alarmerende mangel på tilvækst af videnstunge, velbetalte job - så er det på allerhøjeste tid at ændre kursen for dansk beskæftigelsespolitik.

Hidtil har flexicurity været svaret på stort set alle udfordringer på arbejdsmarkedet. Men det er det ikke længere - i hvert fald ikke i sin nuværende form. Der er et presserende behov for at videreudvikle modellen med stærk vægt på uddannelse. Det pointerer Søren Kaj Andersen, leder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet (FAOS).

Han peger pÃ¥, at dansk økonomi hidtil har nydt godt af den særlige kombination pÃ¥ arbejdsmarkedet med 1) fleksibilitet, hvor folk let kan hyres og fyres 2) social sikring og 3) en arbejdsmarkedspolitik, hvor forskellige redskaber som fx omskoling og efteruddannelse skal fÃ¥ folk tilbage i job igen.

For kortsigtet
Men de tre byggeklodser er ikke længere nok i arbejdsmarkedspolitikken. Der skal satses meget mere langsigtet på uddannelse: Uddannelsessystemet skal udvides og gøres langt mere smidigt, så den enkelte kan koble forskellige uddannelser sammen og veksle mellem beskæftigelse og uddannelse hele arbejdslivet igennem.

Sådan lyder opråbet fra Søren Kaj Andersen.

Og der skal råbes højt. For gennem de seneste ti år har vi vænnet os til at se på flexicurity (flexibility + security) som den sikre vej til god konkurrenceevne, vækst og velfærd, pointerer han.

I udlandet har man ment det samme. På FAOS har de fx i en årrække modtaget en strøm af udenlandske forskere, politikere, fagforeningsfolk og journalister, der kom valfartende for at blive klogere på den succesfulde model. Flexicurity trak besøgende til fra både USA, Japan, Canada og Sydeuropa.

Verdensberømmelsen er falmet
Men i løbet af de sidste par år er der kommet færre og færre udenlandske gæster på FAOS - og nu er der blevet helt stille. Danmark kan ikke længere præstere europæiske rekorder i lav ledighed og velfungerende økonomi - og flexicurity har mistet sin stjernestatus.

Søren Kaj Andersen er ikke spor overrasket. For flexicurity er blegnet som rollemodel, fastslår han.

"Den aktuelle krise har afsløret, at flexicurity ikke nødvendigvis er det bedste svar pÃ¥, hvordan der skabes og sikres beskæftigelse fremover. Flexicurity har været det helt store magi-ord. Vi troede, det virkede uanset hvad, og at det var svaret pÃ¥ alle udfordringer i en dynamisk, global økonomi. Men den nye finansielle krise har budt pÃ¥ helt nye udfordringer, hvor flexicurity pludselig ikke længere har været til megen hjælp - i hvert fald ikke i sin nuværende form", siger Søren Kaj Andersen.

Når også vidensarbejdspladserne forsvinder
Tidligere lukkede virksomheder pga. ny teknologi eller faldende efterspørgsel - og fx syersker og værftsarbejderne blev ledige i stor stil. Og her virkede flexicurity. Systemet var gearet til, at arbejdsgiverne kunne fyre og dermed undgÃ¥ at være økonomisk bundet. Samtidig kunne de fyrede medarbejdere fÃ¥ understøttelse, omskoling og efteruddannelse, der rustede dem til at møde kravene i andre jobs.

Men nu rammer krisen som noget nyt den type vidensvirksomheder, vi ellers troede, vi skulle leve af i fremtiden, pointerer Søren Kaj Andersen.

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet

Med den finansielle krise er det ikke længere ny teknologi eller faldende efterspørgsel efter produkter og viden, der får virksomheder til at lukke. Nu må virksomheder skære ned eller lukke, fordi hele den globale økonomi er bundfrossen.

"NÃ¥r virksomheder som Danfoss, Grundfoss og Vestas har fyret medarbejdere, er det ikke fordi der ikke er efterspørgsel efter deres produkter. Ã…rsagen er ren finans- og konjunkturkrise - og her har flexicurity vist sig ikke at være til megen hjælp", siger Søren Kaj Andersen.

Jobmuligheder langt mere omskiftelige
Som han ser det, bliver jobmuligheder endnu mere omskiftelige i fremtiden, end de er i dag. Derfor er det nødvendigt, at arbejdsstyrken løbende uddannes.

Søren Kaj Andersen peger pÃ¥, at de nye krav pÃ¥ et globalt arbejdsmarked i rivende teknologisk udvikling stiller nye krav til bÃ¥de sikkerhed og fleksibiliteten, dvs. at arbejdsgiverne relativt let kan fyre og ansætte. 

Men sikkerhed handler ikke længere hovedsageligt om understøttelse under ledighed, som det gør i flexicurity, mener han.

Nyt fremstød for flexicurity i EU

"Det nye er, at sikkerheden primært kommer til at bestÃ¥ i, at alle har og løbende opkvalificeres med relevant uddannelse. Dernæst mÃ¥ alle, der midlertidigt mister deres job stadig sikres en rimelig understøttelse - gerne suppleret med uddannelse. SÃ¥ pÃ¥ den mÃ¥de er grundprincipperne fra flexicurity stadig afgørende", siger Søren Kaj Andersen.

På spørgsmålet om, hvorvidt en satsning på livslang uddannelse af arbejdsstyrken ikke bliver dyrt, svarer han. "Dyrt? Det vil være enormt dyrt, hvis vi ikke formår at rette op på efterslæbet nu".