
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Flemming Andersen
Kommunikationschef
Telefon: 3336 8804
Mobil: 4036 8804

Fagbevægelsen er klar til at tage ansvar for, at der bliver råd til velfærdssamfundet fremover. Også det besværlige ansvar. Sådan lyder hovedbudskabet fra FTF’s repræsentantskabsmøde netop nu.
"Vi er som organisation klar til at tage ansvar. Også dér, hvor det gør ondt”.
I sin mundtlige beretning på FTF’s repræsentantskabsmøde, har formand Bente Sorgenfrey, netop pointeret, hvad hun ser som hovedorganisationens vigtigste mål i tid med økonomisk krise.
Og det kan opsummeres sådan: At være parat til at gå ind og tage ansvar for at der bliver økonomi til at sikre velfærdssamfundet fremover.
På den baggrund har FTF også netop offentliggjort et vækstudspil ”Vækst2” med en lang række forslag til, hvordan væksten øges i Danmark.
”Udfordringen er at sikre ikke bare væksten for vækstens egen skyld, men for at kunne sikre de værdier, velfærdssamfundet bygger på. Som fx en retfærdig fordeling af byrderne. Sikkerhed for at de svageste får hjælp og tryghed. Og lige adgang til sundhed og uddannelse”, sagde Bente Sorgenfrey.
Parat til kritik fra egne medlemmer
At sikre de værdier er FTF parat til at gå ind og tage ansvar for. Også hvor det gør ondt, pointerede Bente Sorgenfrey.
Nyt samarbejde mellem offentlige og private er nøglen til vækst
VIDEO på Facebook: Bente Sorgenfrey om FTF's vækstoplæg
Hun pegede på tre eksempler:
At flere offentlige opgaver løses digitalt. Også selv om det kan komme til at gå ud over nogle af hovedorganisationens egne medlemmer i den offentlige sektor. Men det vil samtidig åbne for nye muligheder til it-professionelle.
At skattestoppet for boligejere skal ophæves.
”Det er ikke noget politikerne roser os for. Der vil også lyde kritiske røster fra nogle af vores medlemmer”, konstaterede FTF-formanden.
”Men vi skal anvise finansiering, og det gør vi med dette forslag. Fordi vi mener, at nye arbejdspladser er vigtigere end flere skattelettelser”.
Fra én af FTF's store medlemsorganisatoiner, Danmarks Lærerforening, lød der ikke ris, men ros til dette forslag.
"Vi skal selvfølgelig forholde os til, hvordan vi finansierer det velfærdssamfund, vi kæmper for at bevare. Tænk hvis boligskatten ikke var sat i stå. Så ville det slet ikke være nødvendigt, at diskutere efterløn i dag", sagde lærernes formand, Anders Bondo Christensen.
For det tredje peger FTF på et mere dynamisk samspil mellem den offentlige og den private sektor. Det er ikke noget, der vil foregå uden problemer; der vil være nervøsitet og kultursammenstød, forudså Bente Sorgenfrey.
Men det er afgørende at gå ind og tage ansvar – også dét, der er tungt at bære. Fordi det er en forudsætning for indflydelse. Og en adgangsbillet til at være med til at prioritere, pointerede FTF’s formand.
”Vælger vi ikke at tage ansvar, så bliver der prioriteret alligevel. Men det bliver uden vores indflydelse”, sagde Bente Sorgenfrey.

Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Flemming Andersen
Kommunikationschef
Telefon: 3336 8804
Mobil: 4036 8804
15.05.12 [FTF analyse]
Næsten hver fjerde medarbejder over 50 år regner ikke med at kunne fortsætte i sit nuværende job til 65-års fødselsdagen. Jo mere belastende det psykisk arbejdsmiljø er, desto mere sandsynligt er det, at folk kvitter jobbet før pensionsalderen. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra FTF.
09.05.12 [FTF nyhed]
En ny aftale om løntilskud i Randers Kommune hindrer misbrug, hvor offentligt ansatte erstattes af folk med løntilskud. FTF vil have flere kommuner til at kopiere aftalen og kræver samtidig et opgør med kvoter.
08.05.12 [FTF nyhed]
Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.