Nej til skat på job i den finansielle sektor

En Cepos-analyse viser, at det kan koste 2.000 job i den finansielle sektor at hæve beskatningen på job i banker, som S og SF foreslår. FTF kan ikke se fornuften i, at man reelt beskatter beskæftigelse. Der skal jo skabes flere job, siger FTF’s formand.

Det kan koste 2.000 arbejdspladser i den finansielle sektor, hvis lønsumsafgiften hæves som S-SF har forslået. Det har den liberale tænketank Cepos beregnet.

S-SF ønsker ifølge Fair Forandring at hæve lønsumsafgiften, så den giver et ekstra provenu på 2 mia. kr. Som det er i dag betaler den finansielle sektor en lønsumsafgift på 10,5 pct. Den afgift er oven i købet lige blevet sat op fra 9,13 pct. Det skete som led i Regeringens såkaldte Grønne vækstpakke, hvor provenuet af den øgede lønsumsafgift er blevet brugt til at lette skatten på landbruget.

Et ufornuftigt træk
FTF's formand Bente Sorgenfrey siger:

"FTF kan ikke se fornuften i, at man reelt beskatter beskæftigelse. Vi vil jo netop gerne have, at der bliver skabt flere job. Det stiller danske banker i en urimelig konkurrencesituation i forhold til andre landes banker, hvor man ikke har en lønsumsafgift", siger hun.

"FTF har længe talt imod lønsumsafgiften overfor den siddende regering, og det vil vi også gøre overfor S og SF. Vi synes, det er helt rimeligt, at bankerne beskattes af deres overskud, men det er dumt at beskatte dem for at skabe flere job", uddyber Bente Sorgenfrey.

FTF er opmærksom på, at lønsumsafgiften er tænkt som en erstatning for, at produkter fra den finansielle sektor ikke momses, men mener, at der er andre muligheder end at øge beskatningen af bankernes stadig meget store overskud.

Finansforbundet har tidligere forslået, at man erstatter lønsumsafgiften med en skat med udgangspunkt i bankernes balance. Det siger mere om deres omsætning og vil derfor være sammenlignelig med momsen. Det er et forslag, FTF kan bakke op om.

Afspadsering i SKAT dræner statskassen

Spændende vækstmuligheder i krydsfeltet mellem it og finans