Minister: Slut med kvinde- og mandefag

Danmark har et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Ministeren for ligestillling vil ændre unges syn på mande- og kvindefag. Men det bliver svært, mener Dansk Sygeplejeråd, der selv kæmper med kun fem procent mænd på sygeplejeuddannelsen.

Kirstine Petersen, Journalistisk medarbejder | 29.03.11 14:14

Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden ifølge Ligestillingsministeriet. Den skæve fordeling starter allerede, når danskerne vælger uddannelse. Fire ud af ti unge vælger nemlig en uddannelse, hvor mere end 75 procent af eleverne er enten mænd eller kvinder.

En af grundene er, at myterne om kvindefag og mandefag præger de unge, når de skal vælge uddannelse. En ung kvinde har med andre ord sjældent lyst til at blive murer, og en ung mand vælger ofte sundhedsfagene fra. Helt skævt er det på jordemoderuddannelsen, hvor der for øjeblikket er nul mænd på uddannelsen.

Det skal en ny kampagne af Ligestillingsministeriet ændre på. Projektet består af en hjemmeside, der henvender sig til folkeskoleelever. Målet er at få de unge til at vælge anderledes uddannelser.

Det er anden gang, at ligestillingsministeren laver en kampagne om det her, og der skal andre ting til. Det er strukturen på arbejdsmarkedet, der skal ændres.

Dorte Steenberg, Dansk Sygeplejeråd

En svær skude at vende
Ligestillingsministeriets kampagne er kun en dråbe i havet, mener Dorte Steenberg, der er næstformand for Dansk Sygeplejeråd. Fagforeningen har arbejdet på at tiltrække flere mænd til faget i årevis. Alligevel går der kun fem procent mænd på sygeplejeuddannelsen.

Hvis projektet skal lykkes, skal forholdene for de forskellige faggrupper ændres, mener Dorte Steenberg.

”Det er fint at sætte ind tidligt og prøve at ændre kulturen, men det er anden gang, at ligestillingsministeren laver en kampagne om det her, og der skal andre ting til. Det er strukturen på arbejdsmarkedet, der skal ændres”, siger hun til FTF.

”Vi har eksempelvis mange deltidsstillinger, og det appellerer ikke til mænd. Samtidigt ser mange mænd sig selv som hovedforsørgeren i familien, og lønnen er ikke attraktiv nok. Derudover er sygehusvæsenet meget hierarkisk opdelt, og det kan nogen gange uselvstændiggøre den enkelte medarbejder. Det betyder alt sammen noget, når man vælger uddannelse”, siger hun.

Dansk Sygeplejeråd har blandt andet lavet en mangfoldighedspolitik og har kørt flere rekrutteringskampagner for at få flere mænd på uddannelsen - dog uden det store held.

”Vi regner med, at vi kan ændre sammensætningen i fremtiden, men det kræver at politikerne er med til at ændre lønforholdene, skaffe flere fuldtidsstillinger og ændre den hierarkiske opbygning, så faget bliver attraktivt for flere”, siger Dorte Steenberg.

 

Kontaktinformation

Få nyhedsbrev om Beskæftigelse !

> Aktuelt

Godt psykisk arbejdsmiljø får os til at arbejde længere

15.05.12 [FTF analyse]

Næsten hver fjerde medarbejder over 50 år regner ikke med at kunne fortsætte i sit nuværende job til 65-års fødselsdagen. Jo mere belastende det psykisk arbejdsmiljø er, desto mere sandsynligt er det, at folk kvitter jobbet før pensionsalderen. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra FTF.

FTF vil droppe kvoter for løntilskud

09.05.12 [FTF nyhed]

En ny aftale om løntilskud i Randers Kommune hindrer misbrug, hvor offentligt ansatte erstattes af folk med løntilskud. FTF vil have flere kommuner til at kopiere aftalen og kræver samtidig et opgør med kvoter.

Godt at 2020-plan sætter skub i jobrotation

08.05.12 [FTF nyhed]

Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.