Fyring under barsel var ulovlig

[ TR-info ]

Det var ulovligt, da Aalborg Kommune fyrede en kvindelig salgskonsulent, mens hun var på barsel. Det har Højesteret afgjort, efter at både by- og landsretten gav kommunen medhold. Kommunen skal nu betale 250.000 kroner til den fyrede kvinde.

Louise K. Pedersen, Kommunikationskonsulent | 04.04.11 12:31

Aalborg Kommune fyrede en kvindelig salgskonsulent, mens hun var på barsel. Hendes arbejdsopgaver fandtes ikke længere efter kommunalreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2007, lød kommunens begrundelse.   

Den fyrede kvinde mener derimod, at fyringen skyldtes, at hun var på barselsorlov, og hendes fagforening indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet. Nævnet mente ikke, at kommunen havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var begrundet i, at hun holdt barsel. Og det har Højesteret nu givet Ligebehandlingsnævnet ret i.

I afgørelsen lægger Højesteret blandt andet vægt på, at det lykkedes kommunen at omplacere 19 andre berørte medarbejdere. At kommunen burde have orienteret kvinden om, at hendes stilling blev nedlagt, og at den burde have orienteret hende om ledige stillinger.

Ligebehandlingsnævnet er tilfreds med, at Højesteret er enig i nævnets afgørelse. ”Dommen fastslår, at en arbejdsgiver også ved store omstruktureringer har pligt til ikke at gøre forskel på ansatte på barsels- eller forældreorlov og andre ansatte, og at arbejdsgiveren derfor også skal søge at omplacere og ikke afskedige ansatte på barsels- eller forældreorlov, på samme måde som de øvrige ansatte" siger formand for Ligebehandlingsnævnet Tuk Bagger på nævnets hjemmeside.

 

Kontaktinformation

Helle Hjorth Bentz

Helle Hjorth Bentz

Advokat (H)

Telefon: 3336 8839

Mobil: 4033 8839

Få nyhedsbrev om Beskæftigelse !

> Aktuelt

Godt psykisk arbejdsmiljø får os til at arbejde længere

15.05.12 [FTF analyse]

Næsten hver fjerde medarbejder over 50 år regner ikke med at kunne fortsætte i sit nuværende job til 65-års fødselsdagen. Jo mere belastende det psykisk arbejdsmiljø er, desto mere sandsynligt er det, at folk kvitter jobbet før pensionsalderen. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra FTF.

FTF vil droppe kvoter for løntilskud

09.05.12 [FTF nyhed]

En ny aftale om løntilskud i Randers Kommune hindrer misbrug, hvor offentligt ansatte erstattes af folk med løntilskud. FTF vil have flere kommuner til at kopiere aftalen og kræver samtidig et opgør med kvoter.

Godt at 2020-plan sætter skub i jobrotation

08.05.12 [FTF nyhed]

Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.