
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Flemming Andersen
Kommunikationschef
Telefon: 3336 8804
Mobil: 4036 8804

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at fædre tager mere orlov end tidligere. Det er dog stadig mødrene, der har mest fravær, når junior skal passes. Regeringen har lovet øremærkning af barsel til mænd, men hidtil er der ikke sket noget.
I 2003 holdt danske fædre gennemsnitligt 25 dages orlov per barn. I 2009 var det tal steget til 36 dages fødsels- og barselsorlov. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
På trods af stigningen er det stadig kvinderne, der passer den lille ny mest. Deler man barselsdagene ud på hele befolkningen viser det sig således, at kvindelige ansatte i gennemsnit var fraværende mellem syv og otte dage på grund af barsel i 2009. Mændene holdt gennemsnitligt omkring én dags barsel til sammenligning.
Mere om rapporten "Kvinder og Mænd" på Danmarks Statistiks hjemmeside
Graver man dybere, viser tallene, at privatansatte kvinder holdt næsten ni gange så meget barsel som mændene, mens kvinderne i det offentlige - herunder stat, kommuner og regioner - afholdt omkring seks gange så meget barsel som mændene.
Nødvendigt med en national handlingsplan
Fremgangen blandt mændene er positiv, men tallene giver også et indblik i, hvor skæv fordelingen er i de danske hjem stadig er, mener FTF's formand, Bente Sorgenfrey.
"Det er fint, at flere mænd frivilligt vælger at bruge tid med deres barn, men udviklingen går for langsomt. Der er noget galt i fordelingen, når kvinderne stadig har mere end seks gange så meget fravær fra arbejdsmarkedet", siger formanden.
I regeringsgrundlaget fra oktober lover partierne bag, at de vil øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden. Der er dog endnu ikke taget initiativ til hverken at undersøge eller løse problemstillingen endnu, oplyser Beskæftigelsesministeriet til FTF.
Regeringsgrundlaget blev offentliggjort i oktober. Der skriver partierne bag bl.a.:
- Regeringen vil øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden.
- Regeringen vil etablere en barselsfond for selvstændige.
Derfor opfordrer Bente Sorgenfrey partierne til at komme i gang med en national handlingsplan, der skal øge ligestillingen og gøre op med det kønsopdelte arbejdsmarked. Herunder hører en mere lige fordeling af orlov mellem mænd og kvinder:
"Danske mænd er blandt de dårligste til at holde barsel i Norden. Derfor er det tvingende nødvendigt at øremærke en del af barselsorloven til mænd. Det er ikke kun godt for forholdet mellem barnet og faren, men også for fordelingen i hjemmet og derigennem forholdet til moren", uddyber hun.
Bente Sorgenfrey henviser til tidligere undersøgelser, der har vist, at en mere ligelig fordeling af orloven styrker ægteskabet og får antallet af skilsmisser til at dale.
Mor passer også det syge barn
Når barnet bliver ramt af sygdom, er det også kvinderne, der er mest væk fra arbejdsmarkedet. Både i den statslige og den private sektor er kvindernes fravær således dobbelt så højt som mændenes som følge af barnets sygdom.
I kommuner og regioner var kvinder en halv gang mere fraværende end mændene på grund af børns sygdom. Fraværet er højere hos mødrene, fordi de bliver hjemme fra arbejdet i flere perioder end mændene, når barnet er sygt.
Antallet af kalenderdage per sygeperiode er dermed ikke forskellig for, om det er far eller mor, der bliver hjemme.

Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Flemming Andersen
Kommunikationschef
Telefon: 3336 8804
Mobil: 4036 8804
15.05.12 [FTF analyse]
Næsten hver fjerde medarbejder over 50 år regner ikke med at kunne fortsætte i sit nuværende job til 65-års fødselsdagen. Jo mere belastende det psykisk arbejdsmiljø er, desto mere sandsynligt er det, at folk kvitter jobbet før pensionsalderen. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra FTF.
09.05.12 [FTF nyhed]
En ny aftale om løntilskud i Randers Kommune hindrer misbrug, hvor offentligt ansatte erstattes af folk med løntilskud. FTF vil have flere kommuner til at kopiere aftalen og kræver samtidig et opgør med kvoter.
08.05.12 [FTF nyhed]
Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.