
Søren Kargaard
International konsulent
Telefon: 3336 8825
Mobil: 4040 8825
EU-landenes beskæftigelsesministre tog de forliste forhandlinger om ændringer af arbejdstiden op på deres møde i Luxembourg i dag. Det tjekkiske EU-formandskab orienterede om situationen, efter Europa-Parlamentet i maj sagde nej til et kompromis.
Det tjekkiske EU-formandskab ønsker, at ministrene igen forsøger at blive enige om nye regler. Viceminister Petr Simerka sagde til pressen efter mødet, at situationen ikke var holdbar. EU-kommissær Vladimir Spidla understregede, at der ikke havde været en egentlig debat på mødet. EU-kommissionen undersøger for tiden, hvad den kan gøre for at komme ud af den situation, at en række lande i dag bryder de nuværende regler først og fremmest i forhold til vagter på sygehuse.
- Der er ingen planer om at komme med et forslag før sommerferien, sagde Vladimir Spidla.
Både formandskabet og EU-kommissionen ville også have klar hed over det ny parlaments sammensætning og holdning, før der kunne komme nye initiativer.
Tyskland og Østrig skabte problemer om fri bevægelighed
Danmark og Belgien fik ros på rådsmødet, fordi de sidste restriktioner for den fri bevægelighed for borgere fra østlandene er fjernet. Derimod satte flere lande med Østrig og Tyskland sig på bagbenene i debatten om den fri bevægelighed.
Det tjekkiske EU-formandskab opgav at få enighed om et forslag om den sociale sikring af borgere fra lande uden for EU, så de blev dækket af samme regler som EU-borgere.
De danske forbehold betyder, at forslaget ikke gælder for Danmark. Men Tyskland og Østrig havde støtte fra andre lande, der modsatte sig, at borgere fra lande uden for EU fik sociale rettigheder på lige fod med borgere fra EU, der bevægede sig inden for EU. Da formandskabet forsøgte at komme de lande i møde, satte andre lande sig imod det kompromis.
- Vi måtte konstatere, at vi ikke kom længere og lade sagen gå videde til det kommende svenske EU-formandskab, sagde Petr Simerka.
Ingen enighed om ligestilling
Svenskerne kommer også til at arbejde videre med et forslag til ligebehandling af alle uanset religion og tro, handicap, alder og seksuel orientering. Forslaget er rettet mod livet uden for arbejdspladsen og er meget omfattende. Det tjekkiske EU-formandskab har ikke gjort meget ved forslaget, som også andre lande ønsker betydelige ændringer i.
Heller ikke et forslag om længere barsel fik tjekkerne i hus. Forslaget udvider barselsorloven fra 14 til 18 uger, og flere lande og deres arbejdsgivere kæmper imod forslaget.
Overvejer udspil om tjenester af almen interesse
Rådsmødet blev til gengæld enigt om et udspil til EU-topmødet om de sociale tjenester. Konklusionerne konkluderer blandt andet, at der i fremtiden bliver større behov for de sociale tjenester både i takt med, at de ældre udgør en større del af befolkningen og fordi, at de sociale tjenester støtter integrationen, mobiliteten, den sociale samhørighed og skaber nye job.
Det tjekkiske formandskab understregede, at debatten ikke drejede sig om, hvorvidt de såkaldte tjenester af almen interesse skulle sikres gennem lovgivning. Der var stadig uenighed om det. Frankrig stod i spidsen for lande, der ønskede rammer for de almene tjenester og dermed en sikring. Men andre som de nordiske var imod.
- Nu er der runder med kontakter. I fremtiden vil man tage høje for landenes positioner. Og så kan der komme noget på bordet igen, lød det fra det tjekkiske formandskab.
Kilde: fagligt.eu
15.05.12 [FTF analyse]
Næsten hver fjerde medarbejder over 50 år regner ikke med at kunne fortsætte i sit nuværende job til 65-års fødselsdagen. Jo mere belastende det psykisk arbejdsmiljø er, desto mere sandsynligt er det, at folk kvitter jobbet før pensionsalderen. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra FTF.
09.05.12 [FTF nyhed]
En ny aftale om løntilskud i Randers Kommune hindrer misbrug, hvor offentligt ansatte erstattes af folk med løntilskud. FTF vil have flere kommuner til at kopiere aftalen og kræver samtidig et opgør med kvoter.
08.05.12 [FTF nyhed]
Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.