FTF vurdering af Vækstforums anbefalinger til regeringen marts 2011

Vækstforums anbefalinger indeholder ikke meget nyt. Anbefalingerne om efterløn, førtidspension, fleksjob, SU og konkurrence er stort set kopier af regeringens egne udspil. Det er stærkt kritisabelt at Vækstforum, hvor lønmodtagerne kun delvist er repræsenteret, bruges til at blande sig i overenskomstforhandlingerne. Endelig savnes et stærkere fokus på investeringer i uddannelse og viden som redskab til øget produktivitet og vækst.

Regeringens Vækstforum står overfor afslutningen af sit arbejde. Den har derfor fremlagt en række anbefalinger, hvoraf de fleste har været fremlagt som udkast i forbindelse med tidligere møder i Vækstforum. Anbefalingerne er i vid udstrækning de samme som regeringens egne udspil. Vækstforum går dog videre end regeringen på enkelte områder. Det drejer sig primært om udbudspligt for offentlige opgaver, forslaget om omlægning af skattesystemet med henblik på nedsættelse af skatten på arbejde samt forslag om en række tiltag, der skal få flere til at afslutte universitetsuddannelser som bachelorer.

FTF nyhed: Vækstforum overser al for meget potentiel vækst

FTF er enig i, at Danmark står over for en række væsentlige udfordringer, og at der er brug for tiltag, der kan styrke vækst, arbejdsudbud, uddannelsesniveau, innovation og effektive og velfungerende arbejdspladser i både den offentlige og den private sektor.

Vækstforums anbefalinger rummer også en række fornuftige forslag bl.a. i forhold til at styrke vilkårene for iværksættere og adgang til risikovillig kapital. Samtidig peger en række forslag på, at offentlige indsatser (fx i uddannelse, forskning og viden), regulering og investeringer i højere grad skal understøtte vækst og indtjening i private virksomheder.

Det samlede oplæg fokuserer imidlertid stærkt på, at mere konkurrence og udlicitering af offentlige opgaver, forringede tilbagetrækningsmuligheder og lavere skat automatisk vil bidrage til mere vækst.

Der er ikke enighed i Vækstforum om konklusionerne, idet LO og Dansk Metal ikke kan støtte disse. Blandt de øvrige medlemmer er der konsensus om den samlede pakke, men ikke fuld enighed om alle anbefalinger – hvad det mere konkret betyder, er uvist.

 

Der er anbefalinger indenfor tre hovedområder:

·         Øget produktivitet

·         Højere arbejdsudbud

·         Holdbar økonomisk velstandsudvikling

I det følgende gennemgås og vurderes Vækstforums anbefalinger.

1. Øget produktivitet – vi skal have mere ud af vores indsats

Vækstforum tager afsæt i, at der i Danmark har været en klart lavere produktivitetsudvikling i Danmark end i EU siden 1995. Den svage produktivitetsudvikling har betydet, at Danmarks velstand er faldet tilbage i forhold til de rigeste lande i OECD. Der lægges op til, at der især er brug for styrket produktivitet i de private serviceerhverv, byggeriet og den offentlige sektor.

1.1. Stærkere konkurrence skal drive vækst og fornyelse

Vækstforums udgangspunkt er, at en effektiv konkurrence gør virksomhederne effektive, produktive og idérige, sikrer at forbrugerne kan købe flere bedre og billigere varer og tjenesteydelser og betyder en stærkere konkurrenceevne for danske virksomheder på de internationale markeder.

Vækstforums anbefalinger:

·         Danske og internationale hindringer for konkurrence skal fjernes og undgås.

·         Mere konkurrence i detailhandelen og andre serviceerhverv, bygge- og anlægssektoren.

·         Mere effektive offentlige indkøb. Bedst kvalitet til prisen skal være det afgørende kriterium ved offentlige indkøb, mens offentlig-privat samarbejde om udvikling af nye produkter med et erhvervs- og samfundsmæssigt perspektiv bør f remmes på anden vis.

·         Udbudspligt for alle offentlige opgaver.

·         Nemmere at udbyde og byde på opgave, herunder smidigere regler for udbud og Klagenævnet for udbud skal fokusere på grove overtrædelser.

·         Mere resultatorienteret udbudsmateriale, hvor det ikke er hvordan opgaven løses, herunder hvilke vilkår der anvendes i opgaveløsningen, der fokuseres på.

FTF vurdering

Anbefalingerne om styrket konkurrence ligger i forlængelse af det oplæg om styrket konkurrence, som vækstforum drøftede i november. En række af tiltagene er allerede indarbejdet i regeringens strategi til fremme af offentligt-privat samarbejde. Begge dele har FTF tidligere kommenteret.

Der tages udgangspunkt i en række konkrete indsatser, der muligvis kan bidrage til styrket konkurrence i sektorer som fx detailhandlen og bygge- og anlægssektoren. Til gengæld er det vanskeligt at se det oplagte vækstpotentiale i mange af forslagene. I teorien er det korrekt, at konkurrence kan skærpe private virksomheders effektivitet og produktivitet, men det er svært at se, hvad fx liberalisering af apotekerne har med sagen at gøre. Der er samtidig en alvorlig risiko for at det går ud over patientsikkerheden, hvis apotekerne liberaliseres, da det let kan betyde dårligere faglig rådgivning og manglende dækning i yderdistrikter. Regeringen har da også klogeligt trukket forslaget tilbage.

Forslagene om øget offentlig konkurrence virker også mere som en ideologisk kæphest end forslag, der kan skabe ny vækst. Det beskrives som en etableret sandhed, at der kan spares store summer på konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Men i virkeligheden foreligger der meget lidt systematisk og forskningsbaseret viden om de reelle effekter af udbud og udlicitering. Det er bekymrende, at klagenævnets virksomhed indskrænkes, især fordi der samtidigt er et politisk krav om at øge konkurrenceudsættelsesgraden. Muligheden for at anvende kontrolbud bør ikke forringes, da det er et værktøj til at sikre reel konkurrenceudsættelse og efterlevelse af ”bedst til prisen” princippet.

I dag har regeringen en målsætning for kommunerne om, at de under ét skal konkurrenceudsætte 26,5 pct. af opgaverne senest i 2010. Nu bruges Vækstforum som løftestang for at indføre endnu mere tvang ved at anbefale decideret udbudspligt for alle opgaver. Hvis man for alvor ønsker den mest effektive opgaveudførelse, vil det være langt mere konstruktivt at lade stat, kommuner og regioner selv afgøre, hvornår det giver mening at udbyde opgaverne, og hvornår det ikke gør. En udbudspligt vil desuden medføre et anseeligt og dyrt merbureaukrati.

Det vil være langt mere givtigt for udviklingen af både vækstmulighederne og velfærden, hvis der i stedet for den traditionelle og administrativt tunge udlicitering fokuseres på innovative partnerskaber mellem offentlige og private, som kan udvikle nye løsninger og produkter sammen. Det kan bl.a. hjælpes på vej af smidigere udbudsregler og bedre muligheder for såkaldte funktionsudbud. Vækstforum har dog meget begrænset fokus herpå. Det gælder fx offentlig-privat innovation (OPI), som fra mange sider ses som en vigtig katalysator for bl.a. velfærdsteknologi. Her burde gøres langt mere, bl.a. ved at nedsætte en task-force, der kan se på barriererne ved OPI, og hvordan de kan løses, samt gennem bedre støttemuligheder for OPI.

1.2 Bedre uddannede medarbejdere til virksomhederne

Det vurderes, at et højt og stigende uddannelsesniveau er en helt central drivkraft bag vækst og velstand, det gælder både grunduddannelserne og den løbende opkvalificering af arbejdsstyrken gennem voksen- og efteruddannelse. Men Danmark er ved at blive indhentet af andre lande, som satser massivt på uddannelse, og mister derved sit hidtidige forspring.

Det er ikke tilfredsstillende, at danske fremskridt på uddannelsesområdet er så meget langsommere end andre landes, når Danmark er et af de lande, der bruger flest ressourcer på uddannelse. Endvidere bliver samfundets udbytte af investeringer i uddannelse mindre, fordi danske unge færdiggør deres uddannelse senere end i andre lande og fordi der er et stort frafald, især på ungdomsuddannelserne.

Teknologisk udvikling og øget konkurrence betyder øgede kompetencekrav for at komme ind på arbejdsmarkedet, og for at blive der. Derfor er der grund til at fokusere særligt på elever med svage uddannelsesmæssige forudsætninger.

Anbefalingerne vedrørende uddannelse retter sig derfor mod

·         folkeskolen som fundamentet for videre uddannelse (styrket faglighed gennem fokus på mål og resultater, udfordringer til talentfulde elever, styrkede lærerkompetencer, ændrede tjenestetidsaftaler der giver mere undervisningstid, øget brug af it samt bedre ledelse i folkeskolen)

·         ungdomsuddannelserne som skal tilpasses fremtidens arbejdsmarked (eftersyn af de erhvervsrettede grunduddannelser, herunder om udviklingen af nye og eksisterende uddannelser kan forbedres, forbedrede muligheder for unge med mindre gode forudsætninger til at opnå en EUD, flere udfordringer for de dygtigste elever, og overgangen mellem EUD og de videregående uddannelser kan gøres mere smidige)

·         de videregående uddannelser, som i højere grad skal tilpasses virksomhedernes behov (bedre match mellem de kandidater, der uddannes og de kandidater, virksomhederne har brug for, uddannelsesstrukturen på videregående uddannelser skal tilpasses erhvervslivets behov og det skal overvejes, om man kan lave mere fleksible modeller for bachelor, kandidat og ph.d. uddannelser og mere fleksible overgange mellem korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, muligheder for at træde ud på arbejdsmarkedet som bachelor, om den enkelte bachelor skal have retskrav på at blive optaget på en kandidatuddannelse, reform af SU-systemet så SU gøres afhængig af uddannelsesfremskridt og dele af SU omlægges til lån, samt målrettet satsning på eliten samt international topklasse i universiteternes forsknings- og uddannelsesmiljøer, bl.a. gennem et større privat engagement).

FTF vurdering

FTF kan fuldt ud tilslutte sig, at prioritering af uddannelse er afgørende, og at et højt uddannelsesniveau er en forudsætning for vækst og velfærd. Desværre afspejler anbefalingerne en alt for snæver opfattelse af betydningen af dette udsagn og har et fokus, der udelukkende retter sig mod det private arbejdsmarkeds behov.

Universiteterne er centrale for forskning, uddannelse af højt kvalificeret arbejdskraft og overførsel af ny viden til samfundet. Det kan man ikke være uenig i. Men FTF er uenig i den ensidige prioritering af netop universiteterne i forhold til disse opgaver. Også erhvervsakademier og professionshøjskoler står for uddannelse af højt kvalificeret arbejdskraft, udvikling af ny viden samt overførsel af denne viden til samfundet i bred forstand.

Folkeskolen

Det er helt oplagt at satse på øget kompetenceudvikling af både ledere og lærere. En sådan indsats kan dog ikke stå alene, men må bygge på en øget viden om folkeskolen og dens særlige udfordringer (pædagogik, didaktik, teknologi). Derfor skal der afsættes flere ressourcer målrettet til forskning i folkeskolens arbejdsfelt, som udfoldes i et samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter.

Styrkelse af fagligheden er et mål, man ikke kan være uenig i, men hvilke midler, der mest hensigtsmæssigt kan tages i brug, er Vækstforum næppe kvalificeret til at vurdere. Man kan undre sig over, at en styrkelse af læsefærdighederne, herunder særligt DLF’s læseprojekt målrettet mellemtrinet og udskolingen, ikke fremhæves som et godt eksempel på den indsats, der skal gøres for at reducere antallet af elever, der forlader grundskolen med dårlige læsekundskaber.

En øget satsning på brugen af it er helt relevant, ikke kun i folkeskolen, men overalt i uddannelsessystemet. Det forudsætter dog øget viden om, hvordan it anvendes mest hensigtsmæssigt, og en opkvalificering af underviserne.

For så vidt angår lærernes arbejdstid er det et spørgsmål, der beror på en aftale mellem overenskomstens parter. Det hører derfor på ingen måde hjemme i regeringens vækstforum, hvor de relevante parter på området ikke engang er repræsenteret.

Den særlige fokus på skoleledernes lederkvalifikationer er relevant, og understøtter også berettigelsen af retten til lederuddannelse på diplomniveau og øvrige initiativer, der styrker og kvalificerer lederne.

Erhvervsuddannelserne

FTF bemærker, at nye uddannelser indenfor nye vækstområder udvikles af de parter, som indgår i kryds-feltet mellem de eksisterende brancher og nye sektorer. På den måde skabes mulighed for, at andre brancheorganisationer, virksomheder og lønmodtagergrupper end de sædvanlige på EUD-området indgår i processen.

Når det drejer sig om de alternative indledende veje til erhvervsrettede kompetenceløft for unge med mindre gode forudsætninger for uddannelse, anbefales det, at de modeller, som indgår i regeringens ungepakke, grundigt prøves af inden andre sættes på dagsordenen.

EUX er et spændende nyt tiltag, der kan give udfordringer til de unge, der søger erhvervsuddannelse af høj kvalitet, et højt uddannelsesniveau samt gode muligheder for karriere og videreuddannelse. Det er muligt, at der kan udvikles aktiviteter som supplement til dette tiltag.

FTF støtter, at overgangen mellem erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser gøres mere smidige og fleksible.

Videregående uddannelse

Vækstforum har slet ikke øje for de oplagte muligheder, de erhvervsrettede videregående uddannelser har for at bidrage til væksten. Den viden, der er forbundet med fx professionsbacheloruddannelserne på sundhedsområdet kan have afgørende betydning for udvikling af nye velfærdsteknologier. Den kan komme i spil i et styrket offentligt – privat samarbejde og fremmes gennem bl.a. uddannelsesinitiativer, hvor efter- og videreuddannelsessystemet bør spille en central rolle. Dette perspektiv er desværre helt fraværende.

Regeringens oplæg til mere fleksible universitetsuddannelser og forslaget om en ”kandidat-light” er slet ikke gennemtænkt. I stedet for at satse på at flere universitetsbachelorer skal ud på arbejdsmarkedet, bør mulighederne i de erhvervsrettede videregående uddannelser udnyttes. En professionsbacheloruddannelse er netop karakteriseret ved i højere grad at være målrettet arbejdsmarkedsbehov og uddannelsernes varighed er 3–4 år.

Der er ikke dokumentation for, at kortere universitetsuddannelser vil øge arbejdsudbudet, og det er særdeles tvivlsomt om der rent faktisk er et behov, der kan resultere i beskæftigelse. Der er også risiko for, at den færdiguddannede ikke vil opnå den nødvendige blanding af generelle og faglige kompetencer, som helt afgørende for uddannelsens beskæftigelseseffekt. FTF kan ikke støtte overvejelser om, at bachelorer fratages et retskrav på at blive optaget på en kandidatuddannelse. Det er ikke øget uoverskuelighed og uforudsigelighed, der er brug for.

Det er også et åbent spørgsmål hvordan vil man organisere et kvalificeret efteruddannelsestilbud til de studerende, der forlader universitetet med en bachelorgrad? Efter- og videreuddannelsesindsatsen for voksne med videregående uddannelse blev i genopretningsaftalen bombet tilbage til tiden før trepartsaftalen fra 2007. Rammevilkårene forringes i 2011, og det bliver meget værre fra 2012 og frem. Det gør det helt nødvendigt at rammevilkårene for opfølgende efter- og videreuddannelse indgår i overvejelserne om kortere grunduddannelser.

Det forekommer meget mere relevant, at eventuelle udækkede behov for kompetencer på bachelorniveau mødes af nye professionsbacheloruddannelser, som har den indbyggede nærhed til praksisfeltet gennem praktik undervejs i uddannelsen.

At der er behov for flere videregående uddannede i de private virksomheder er korrekt, men det må ikke føre til den ”kortslutning” at der uddannes for mange med videregående uddannelser til det offentlige, eller at det alene er universiteterne, der uddanner til det private arbejdsmarked.

Der er brug for en samlet satsning på videregående uddannelser. FTF støtter en smidig overgang mellem videregående uddannelser på forskellige niveauer og i forskellige institutionstyper. Det gælder uddannelser, der retter sig mod det private arbejdsmarked, og dem, der dækker det offentlige arbejdsmarkeds behov. Og det gælder både uddannelser, der er forankret i universiteterne og dem, der ligger på professionshøjskoler og erhvervsakademier. Det er det, der skal sikre, at uddannelse og viden prioriteres som en afgørende forudsætning for at fremme en vækstdagsorden i Danmark.

Private penge til eliten

FTF er positiv overfor et udstrakt samarbejde mellem offentlige og private virksomheder, men betænkelig ved konsekvenserne af, at private virksomheder og fonde investerer i uddannelser og forskning, der har særlig betydning for vækst, uden at der er tydeligere rammer for, hvordan et sådant samarbejde kan gennemføres, og hvordan andre uddannelser og forskningsområder kan prioriteres.

SU

Forslaget om at SU skal gøres afhængig af den studerendes uddannelsesfremskridt er meget uklart. Hvis det som tidligere betyder, at SU foreslås begrænset til normeret tid, vil det sandsynligvis betyde at færre får en uddannelse og have en negativ samfundsøkonomisk effekt. Det er dobbelt kontraproduktivt i lyset af, at vi i fremtiden får en markant mangel på personer med en videregående uddannelse. Et sådant forslag betyder fx at 6.500 studieskiftere årligt vil få en ringere mulighed for at finansiere en ny uddannelse. Hertil kommer betydningen for studerende, der ikke har skiftet uddannelse.

Forslaget om omlægning af SU til lån er uhensigtsmæssigt. Forslaget bryder med princippet om, at de grundlæggende kompetencegivende uddannelser, uanset niveau, skal være gratis.

1.3 Innovation skal være drivkraft for væksten

Vækstforum mener, at danske virksomheder ikke er innovative nok, og at der skabes for få vækstvirksomheder. Der peges især på at der skal skabes mere innovation og vækst i små og mellemstore virksomheder. Vækstforum peger desuden på, at der skal sikres et større gennemslag i virksomhederne af de offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation og på øget digitalisering af den offentlige sektor.

På den baggrund anbefaler vækstforum:

·         Det nuværende innovationssystem skal gennemgås med henblik på at vurdere, m innovationsindsatsen kan samles i færre, mere effektive programmer

·         Alle forsknings- og udviklingsstøtteordninger gennemgås for at vurdere, hvilke der mest hensigtsmæssigt kan omlægges til mere generelle virkemidler, som fx skattekreditter

·         Indsatsen for at tiltrække mere privat medfinansiering af den offentlige forskning og for at tiltrække internationale videnmedarbejdere skal styrkes.

·         Der skal udvikles nye løsninger og samarbejdsformer, der kan medvirke til, at erhvervspotentialet i den offentlige sektor i højere grad kan omsættes til vækst og arbejdspladser i den private sektor

·         Højere produktivitet i den offentlige sektor bl.a. ved at effektivisere og automatisere arbejdsgange samt ved en gennemgribende digitalisering. Anvendelsen af digitale selvbetjeningsløsninger skal øges betydeligt ved realisering af e2012 målene og ved at sætte nye ambitiøse og forpligtende mål

FTF vurdering

Innovationsniveauet i Danmark halter efter mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, og det er helt afgørende at få styrket innovation, hvis der skal skabes ny vækst i Danmark. Men vækstforum overser en række centrale muligheder for at styrke innovation og forslagene er for meget præget af ønsket om at skabe nye markeder og muligheder for den private sektor.

Det vil være fornuftigt med en forenkling af det nuværende innovationssystem med dets mange ordninger. Der kan samtidig være behov for mere gennemgribende omorganisering af innovationssystemet, som i dag er spredt rundt på en håndfuld ministerier og regionerne. FTF er derimod meget skeptisk overfor at omlægge forsknings- og udviklingsstøtte til skattekreditter og lignende, der umiddelbart vurderet ser ud til at mindske incitamenterne til en direkte innovationsindsats til fordel for erhvervsstøtte til udvalgte sektorer. Forslaget markedsføres som støtte til iværksættervirksomheder, men vil også føre til øget støtte til en lang række store virksomheder, der ikke betaler skat i Danmark.

Det er skuffende, at medarbejder- og brugerdreven innovation er fraværende i oplægget. Det på trods af, at OECD i sin nye innovationsstrategi anbefaler, at man i langt højere grad sætter mennesker – altså medarbejdere og brugere - fri til at være kreative og udvikle nye produkter og processer på arbejdspladserne (”Empowering people to innovate”). Der savnes initiativer, som igangsætter forskning i medarbejderdreven innovation – hvilke metoder virker, hvor virker de, og hvordan udbredes de gode eksempler? En sådan opsamling af viden kunne eksempelvis foregå i et nyt nationalt videncenter for innovation.

En yderligere mangel ved oplægget er den manglende anerkendelse af den offentlige sektors rolle i innovationsarbejdet. Den offentlige sektor skal også være innovativ og udvikle sig, hvis virksomhederne skal sikres de optimale vækstbetingelser. Det gælder ikke mindst i en tid, hvor nulvækst og besparelser truer velfærden mange steder. Udover at sikre kernevelfærd i form af dagtilbud, uddannelse, sygehuse mv. har den offentlige sektor også en stor rolle som katalysator og efterspørger. Fx i forbindelse med offentligt-privat innovation (OPI).

Man bør i både den offentlige og den private sektor udnytte de muligheder, der er i en øget anvendelse af digitale løsninger. Der bør i den forbindelse være fokus på at ledere og medarbejder i fællesskab sikrer, at øget digitalisering styrker både innovation, produktivitet, kvalitet og faglighed.

1.4 Danmark har for få vækstvirksomheder

Vækstforum tager sit afsæt i, at der starter mange nye virksomheder i Danmark, men at der skabes for få vækstvirksomheder. Der peges især på at der skal skabes mere vækst i nye og mindre virksomheder gennem styrkede rammebetingelser som fx adgang til kapital, skat, effektiv regulering samt adgang til viden og kompetencer.

På den baggrund anbefaler vækstforum:

·         Nye og mindre virksomheders adgang til risikovillig kapital skal styrkes.

·         Virksomhedernes administrative byrder skal reduceres yderligere

·         Bedre vilkår for små og mellemstore virksomheders deltagelse på de internationale markeder, bl.a. gennem eksportfinansiering og eksportfremme.

·         Professionaliseringen i virksomhederne skal styrkes

·         Iværksætteri skal integreres i erhvervsuddannelsernes hovedforløb og i grundforløbene på videregående uddannelser.

FTF vurdering

Der har i de senere år været meget fokus på at styrke vilkårene for iværksættere og nystartede virksomheder. Det Økonomiske råd peger i deres efterårsrapport 2010 desuden på, at nedsættelse af selskabsskatten eller øget støtte til små og evt. nystartede virksomheder ikke kan forventes at give nævneværdige bidrag til at løse produktivitetsproblemerne. Vækstforums forslag bør ses i lyset heraf.

Det er umiddelbart positivt, at adgangen til risikovillig kapital styrkes, som det er sket gennem aftalen med pensionsinstitutterne i forlængelse af finanslovsaftalen for 2011. I forbindelse med evalueringen af ordningen bør der være fokus på om ordningen reelt bidrager til vækst eller om den i praksis blot kommer til at virke som endnu en erhvervsstøtteordning. Samtidig bør det vurderes i hvilken udstrækning der er samfundsøkonomisk belæg for yderligere offentlig understøttelse af virksomhedernes kapitaldannelse. Det er tvivlsomt om der er belæg for en yderligere udbygning af eksportfinansiering og eksportfremme.

Danmark har i en årrække været et af de lande med den mest effektive regulering. Vi har længe ligget i top i Verdensbankens analyser af hvilke lande, det er bedst lande at drive virksomhed i. Yderligere administrative lettelser kan bestemt være hensigtsmæssige, men bør vurderes i et helhedsperspektiv, der bl.a. inddrager hensyn til arbejdsmiljøet og medarbejderne og til en hensigtsmæssig og effektiv offentlig regulering.

Iværksætterforløb kan indføres som en mulighed på relevante uddannelser. Det forekommer derimod ikke som det bedst mulige bidrag til kompetenceudviklingen på fremtidens arbejdsmarked at indføre det som et generelt, obligatorisk element på videregående uddannelser.

2. Højere arbejdsudbud – flere skal arbejde mere

Vækstforum ser et højere arbejdsudbud som en central del af en effektiv vækststrategi.

 

Den demografiske modvind med færre unge og flere ældre gør det nødvendigt med initiativer, der kan sikre en højere tilbagetrækningsalder.

 

Det høje antal af personer i den erhvervsaktive alder, der er på permanente forsørgelsesordninger, kalder på reformer af førtidspensions- og fleksjobområdet.

 

De høje marginalskatter på arbejdsindkomst mindsker det effektive arbejdsudbud, hvorfor der er behov for reformer af skattesystemet.

 

De kommende års rekrutteringsbehov for den offentlige sektor begrænser den private sektors muligheder for at rekruttere arbejdskraft og begrænser dermed væksten.

 

Vækstforum anbefaler:

 

·         Tilbagetrækningsalderen skal øges betydeligt, herunder ved en hurtig afskaffelse af efterlønsordningen.

 

·         Færre på førtidspension og fleksjob, så færre får tilkendt førtidspension, især blandt de unge, og at fleksjobordningen målrettes de svageste med nedsat arbejdsevne og indrettes med henblik på tilbagevenden til det ordinære arbejdsmarked.

 

·         Skattesystemet skal understøtte vækst og beskæftigelse, så tilskyndelsen til at arbejde, dygtiggøre sig, gøre en ekstra indsats og investere øges.

 

FTF vurdering

 

FTF er enig i, at en skrumpende arbejdsstyrke kan være en barriere for vækst, men sammenhængen mellem arbejdsstyrke og vækst er mere nuanceret end blot et spørgsmål om efterløn eller ej. Det er således først og fremmest manglen på kvalificeret arbejdskraft, der vil være et problem for den fremtidige vækst. Næsten 40 pct. af efterlønsmodtagerne er ufaglærte, men manglen på arbejdskraft vil især omfatte personer med en videregående uddannelse.

 

Derfor kan en isoleret afskaffelse af efterlønsordningen, som Vækstforum anbefaler og regeringen allerede har foreslået, ikke løse arbejdsstyrkeudfordringen. FTF har da meldt klart ud, at man ikke kan bakke op om regeringens forslag om afskaffelse af efterlønsordningen.

 

FTF har samtidig tilkendegivet, at FTF som led i en reformpakke, der er forhandlet og drøftet med arbejdsmarkedets parter og som indeholder løft i den generelle uddannelsesindsats, initiativer vedr. forbedret arbejdsmiljø samt en smidiggørelse af bl.a. reglerne om førtidspension, er indstillet på også at drøfte ændringer i efterlønsordningen. Regeringens forslag og Velfærdskommissionens anbefalinger lægger ikke op til en reformpakke, men alene at fjerne efterlønsordningen.

 

Vækstforums synspunkt om, at den offentlige sektors behov for at rekruttere arbejdskraft risikerer at bremse væksten er et udtryk for en alt for snæver opfattelse af de rammer, der er nødvendige for at virksomhederne kan skabe vækst, job og udvikling. Kvalificeret arbejdskraft i den offentlige sektor er således en afgørende forudsætning for at skabe de bedst mulige rammevilkår for virksomhederne bl.a. i form af gode uddannelser, et professionelt socialt- og sundhedsvæsen og en velfungerende beskæftigelsespolitik.

 

Vækstforums anbefalinger til tiltag i forhold til førtidspension og fleksjob er en tro kopi af regeringens udspil til reform af førtidspension og fleksjob fra november 2010, som for tiden er til drøftelse blandt forligspartierne bag førtidspensionsreformen fra 2003. FTF er ikke begejstret for regeringens reformforslag på de to områder, da de indeholder væsentlige økonomiske forringelser for personer med nedsat arbejdsevne.

 

Skattesystemet skal først og fremmest bidrage til at sikre en holdbar og retfærdig finansiering af den offentlige sektor med færrest mulige forvridende effekter i forhold til bl.a. arbejdsudbud. Fx vil der sandsynligvis være en positiv effekt på arbejdsudbuddet af en lavere marginalskat på arbejdsindkomst. Størrelsen heraf er imidlertid usikker, mens der sikkert vil opstå et finansieringsbehov, der vil skulle dækkes af andre skatter og afgifter.

 

 

3. Holdbar økonomisk velstandsudvikling

3.1 Bedre styr på de offentlige udgifter

Vækstforum fremhæver, at det i de kommende årtier vil være nødvendigt med en historisk stram styring af de offentlige udgifter og reformer, der øger arbejdsudbuddet. Det foreslås: 

·         Finanspolitikken skal stabilisere økonomien i de kommende år og understøtte en forbedring af konkurrenceevnen.

·         Behov for en afdæmpet lønudvikling, hvor den danske lønudvikling holdes under lønudviklingen på nære eksportmarkeder

·         Holdbar og troværdig finanspolitik.

·         Styr på de offentlige udgifter., fx med politisk forpligtigende loft for offentlige udgifter.

·         De finansielle markeder skal være mindre konjunkturforstærkende, hvilket skal sikres med regulering og tilsyn.

FTF vurdering

FTF tager skarpt afstand fra en målsætning om at lønudviklingen i Danmark skal være lavere end i andre lande. Lønudviklingen aftales af arbejdsmarkedets parter bl.a. under hensyntagen til arbejdskraftens kompetencer og produktivitet og virksomhedernes afsætningsmuligheder og hører ikke hjemme i Regeringens Vækstforum. Det kan i den forbindelse diskuteres om den danske konkurrenceevne er så svækket endda. En analyse fra AE-rådet fra december 2010 viser fx, at dansk eksport siden 2000 har været i stand til at øge sin markedsandel i OECD-området, ligesom eksporten til hele verden også ligger flot sammenlignet med andre lande. Det ser altså ud til, at de danske virksomheder har leveret nogle varer, hvor prisen kan bæres af kvalitet, design, leveringssikkerhed, service m.v.

Styringen af de offentlige udgifter har vist sig at være overordentlig vanskelig. Men med de stramme rammer og sanktioner i forhold overholdelse af budgetaftaler og regnskaber som kommunerne nu er pålagt, må yderligere tiltag være overflødige. Alt for snævre rammer for den offentlige sektors udgifter vil lamme mulighederne for at bruge den offentlige sektor som økonomisk stabilisator i forbindelse med konjunkturudsving og er derfor uhensigtsmæssige.

Anbefalingerne rummer desuden nogle overordnede hensigtserklæringer om en troværdig og holdbar finanspolitik, der modvirker overophedning og hvor de fastsatte mål nås. Det er udsagn, det er svært at være uenige i, og samtidig udsagn, der kan realiseres både i regeringens politik om at spare sig ud af krisen og i oppositionens politik om at arbejde og investere sig ud af krisen. FTF ser fortsat investeringsvejen som den mest fremgangsrige for Danmark.

3.2 Miljømæssig bæredygtig vækst

Vækstforum fremhæver, at en gradvis udfasning af fossile brændsler og øget anvendelse af vedvarende energi vil bidrage til at mindske klimaudfordringerne og øge forsyningssikkerheden. Afgiftssystemet fremhæves som et centralt instrument.

Der foreslås blandt andet et eftersyn af energibeskatningen, der understøtter sunde offentlige finanser, konkurrenceevnen, udbygningen med vedvarende energi og et fortsat incitament til energieffektivisering. Videre anbefales, at der gennemføres omkostningseffektive tiltag til energieffektivisering i tråd med Klimakommissionens anbefalinger, at vedvarende energi skal være konkurrencedygtig i forhold til fossile brændsler og at der udarbejdes langsigtede udbudsplaner for vedvarende energi for at tiltrække relevante producenter og investorer.

 

FTF vurdering

Anbefalingerne fra vækstforum på miljøområdet er meget generelle og som sådan svære at være uenig i. Udfordringen bliver at konkretisere indsatsen i lyset af klimaudfordringen, vækstmulighederne på miljø- og energiområdet, virksomhedernes omstillingsevne, muligheden for at tiltrække investorer, den rette balance mellem målrettede investeringer og generelle rammevilkår og sunde offentlige finanser.