29.02.12
Notat

Vurdering af regeringens udspil til reform af fleksjob og førtidspension

Der er behov for en reform, der giver bedre muligheder for mennesker med nedsat arbejdsevne. Det er godt, at Regeringens udspil til reform af fleksjob og førtidspension lægger op til nye ressourceforløb og en markant styrkelse af en koordineret og fokuseret indsats for den enkelte. Stramningen i forhold til løntilskud for fleksjob er dog unødvendig hård.

Regeringen har fremlagt sit udspil til reform af fleksjob og førtidspension. Udspillet bygger på de fleste af de elementer, der var indeholdt i Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger i 2009.

Forligspartierne bag førtidspensionsreformen fra 2003 indgik før folketingsvalget i 2011 i politiske forhandlinger med den daværende regering om en reform på området, hvor det også var Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger fra 2009, der lå til grund for forhandlingerne. Der blev ikke indgået en politisk aftale.

Den nye regering står imidlertid over for de samme økonomiske udfordringer i forhold til at reducere både antallet af personer på fleksjob og førtidspension og de deraf følgende samfundsøkonomiske udgifter til ydelserne i de to ordninger. I dag er der ca. 245.000 personer på førtidspension og ca. 65.000 personer tilknyttet fleksjobordningen.

FTF er enig i at der er behov for en reform, der i højere grad giver mennesker med nedsat arbejdsevne mulighed for at bevare, - eller få en tilknytning til arbejdsmarkedet og fællesskabet på en arbejdsplads.

I det følgende vurderes de væsentligste elementer i udspillet til reform.

Unge skal ikke have førtidspension, men en bedre indsats

Regeringens udgangspunk er, at unge under 40 år ikke skal have tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart, at man aldrig kan blive i stand til at arbejde.

I stedet skal de have en tidlig og tværfaglig indsats gennem et ressourceforløb med udgangspunkt i den enkeltes behov og ressourcer. Ét forløb kan vare op til 5 år og i særlige tilfælde skal det være muligt at få flere forløb. Kommunen skal udarbejde en individuel plan med forløb, der indeholder beskæftigelsesrettede, sociale, uddannelses- og sundhedsmæssige tiltag, herunder behandling. Regeringen lægger op til en tværfaglig koordinering, hvor der i alle kommuner skal etableres ét eller flere rehabiliteringsteam, som skal vurdere, koordinere og anbefale den tværfaglig indsats i ressourceforløbet. Teamet skal bestå af medarbejdere med beslutningskompetence fra jobcenteret og social-, sundheds- og uddannelsesområdet. Hertil kommer at teamet skal have adgang til sundhedsfaglig ekspertise, som fx en socialmediciner, psykiater eller en psykolog.

Personer over 40 år får også mulighed for at få et ressourceforløb, hvis det vurderes, at de kan forbedre deres arbejdsevne.

Regeringen lægger op til, at alle der deltager i et ressourceforløb skal beholde den samme ydelse, som den de modtog inden ressourceforløbet. Desuden lægges op til, at der skal være en minimumydelse på 60 pct. af højeste dagpengesats. Ydelsen er uafhængig af ægtefælleindkomst, hvilket betyder, at personer, der i dag ikke kan få kontanthjælp, som minimum vil modtage ca. 10.300 kr. i ydelse under et ressourceforløb.

FTF vurdering

Det er positivt, at regeringen lægger op til etablering af ressourceforløb og de tilknyttede rehabiliteringsteam, der skal arbejde på et værdigrundlag, hvor indsatsen sammensættes ud fra den enkeltes behov og ressourcer. En tværgående og koordineret indsats vil givet kunne forbedre chancen for at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er desuden meget positivt, at også personer over 40 år kan få et ressourceforløb.

Der er dog ikke behov for at fastsætte en aldersgrænse for retten til at få tilkendt førtidspension. De eksisterende tilkendelseskriterier for førtidspension betyder i teorien, at ingen – uanset alder – kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er dokumenteret, at pågældende har en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne. Det virker derfor meningsløst, hvis en person på 39 år med en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne ikke kan tilkendes førtidspension, mens en 41 årig med en tilsvarende arbejdsevne kan få tilkendt førtidspension.

Det foreslåede alderskriterium for tilkendelse af førtidspension er overflødigt, når nu læger, psykologer og sagsbehandlere i et tæt samarbejde, får mulighed for at foretage en individuel og behovsbestemt vurdering af mulighederne for forbedring af arbejdsevnen. Enten gennem nye behandlingsmuligheder og/eller gennem et evidensbaseret og virksomhedsrettet rehabiliteringsforløb.

FTF er noget betænkelig ved regeringens foreslåede ydelsesniveau i et ressourceforløb og især når personer med behov kan få tildelt flere ressourceforløb på 5 år ad gangen. Det vil i sin yderste konsekvens betyde, at flere kan blive fastholdt på en lav forsørgelsesydelse i flere år, i stedet for at få den højere ydelse på førtidspension. Det vil være mere rimeligt at ydelsen fastsættes til dagpengeniveau eller som et alternativ, svarende til ledighedsydelsen ved ledighed i fleksjob, der udgør 91 pct. af dagpengesatsen.

Fleksjob– flere skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet

Regeringen fremlægger en ændring af fleksjobordningen således, at løntilskuddet lægges om og fleksjob for personer under 40 år bliver midlertidige på 5 år ad gangen. Personer over 40 år får, efter udløbet af det første fleksjob, et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Fleksjobbere skal have mulighed for at forsikre sig i mod ledighed i en a-kasse og a-kasserne skal hjælpe fleksjobvisiterede til at finde job.

Løntilskuddet omlægges, så forsikrede ledige fleksjobbere kan få op til 98 pct. af maksimale dagpenge i tilskud og ikke-medlemmer kan få et tilskud på op til 88 pct. af maksimale dagpenge. Tilskuddet aftrappes med en modregningssats på 30 pct. i takt med at lønnen stiger indtil en løn på 13.000 kroner pr. måned. Herefter er modregningssatsen på 55 pct.

Ved en lønindkomst fra arbejdsgiveren på ca. 36.500 om måneden for medlemmer af en a-kasse og ca. 33.500 kr. om måneden for ikke-medlemmer, bortfalder det offentlige løntilskud.

Arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn for de timer, som fleksjobberen kan yde. Den nye tilskudsmodel betyder, at alle fleksjobbere er sikret en årlig indkomst på mellem 180.000 og 200.000 kr. afhængig af om de er medlem af en a- kasse eller ej.

Regeringen lægger op til, at en person først kan blive ansat i et fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, når pågældende har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel. Formålet hermed er, ifølge regeringens udspil, at skabe større rummelighed på arbejdspladsen.

Det fremgår af regeringens udspil, at de nuværende ansatte fleksjobbere kun bliver berørt af de nye regler, hvis de får et nyt fleksjob.

FTF vurdering

Regeringen fremfører flere steder, at fleksjobberes ansættelsesforhold skal ligne de ordinært ansattes så meget som muligt. Når den så alligevel foreslår ansættelse i fleksjob som midlertidige, og at allerede ansatte fleksjobbere skal overgå til den nye ordning, hvis de får et nyt fleksjob, krakelerer dette billede. Overgangsordningen er i sær problematisk, da det vil medføre, at allerede ansatte fleksjobbere bliver stavnsbundet til det fleksjob de har i dag. Hvis en fleksjobber således forsøger at overgå til ordinær beskæftigelse, som regeringens nye model lægger op til at de skal, vil det betyde en væsentlig nedgang i indkomsten, hvis pågældende ikke kan klare det og må finde et fleksjob igen. Denne overgangsordning betyder, at de allerede ansatte fleksjobbere ikke vil søge nye udfordringer i et andet fleksjob, - udfordringer som måske kan forbedre arbejdsevnen.

Det er vurderingen, at forslaget om at fleksjobbere kun kan ansættes på den hidtidige arbejdsplads, hvis vedkommende har været ansat efter de sociale kapitler i 12 måneder, næppe vil fremme det rummelige arbejdsmarked. Det kan tværtimod medføre, at arbejdsgiveren skrider til hurtigere afskedigelse eller, at man kan få tilbud om nedsat tid på tilsvarende nedsat løn.

Den nye løntilskudsordning med et maksimalt løntilskud på 98 pct. af maksimale dagpenge er en unødvendig stramning i forhold til den tidligere VK-regerings udspil, der lagde niveauet på 100 pct. Den nye model for løntilskud giver til gengæld fleksjobberen motivation til at forsøge at øge arbejdstiden og derved opnå højere løn fra arbejdsgiveren.

Det er positivt at fleksjobbere skal være medlemmer af en a-kasse for at få ledighedsydelse og at a-kasserne også skal hjælpe deres medlemmer med at finde et fleksjob. Derved får de mulighed for at blive tilknyttet et fagligt branchefællesskab, der formentlig er bedre til at få fleksjobbere i arbejde. I dag er det svært for fleksjobbere at finde et job, da disse job meget sjældent bliver slået op. A-kasserne kender medlemmernes arbejdspladser og har et netværk, der kan bruges til at få flere fleksjobbere i arbejde. I dag er ledigheden for fleksjobbere ca. 25 pct.

Ledige fleksjobvisiterede

Regeringens foreslåede ændringer i reglerne for ledige fleksjobbere betyder, at de stort set sidestilles med personer, der ikke har andre problemer end ledighed.

Ledige fleksjobbere bliver kun berettiget til ledighedsydelse, hvis de er medlem af en a-kasse. Ledighedsydelsen skal udgøre 89 pct. af højeste dagpengesats og kontingentet bliver tilsvarende billigere. Øvrige ledige fleksjobvisiterede, som ikke er medlem af en a-kasse, skal have en særlig ydelse, der kun udgør 60 pct. af højeste dagpengesats, svarende til 10.300 kr. om måneden.

Der indføres også en varighedsgrænse for ledighedsydelse på to år inden for tre år, hvorefter pågældende overgår til den særlige ydelse. Dog indføres et mere lempeligt beskæftigelseskrav for genoptjening af retten til ledighedsydelse, end hvad der gælder for dagpengemodtagere.

Desuden skal fleksjobvisiterede have ret og pligt til de samme aktive tilbud som andre ledige, og regeringen lægger op til, at modtagere af ledighedsydelse skal have den samme sanktion som dagpengemodtagere, ved selvforskyldt ledighed.

FTF vurdering

En meget stor del af de ledige fleksjobbere har mange og komplicerede helbredsmæssige, sociale og psykiske problemer ud over ledighed. Arbejdsevnen er nedsat og de kan ofte være meget usikre på om de kan klare kravene i fleksjob på arbejdsmarkedet.

Det er glimrende at de får de samme rettigheder til aktive tilbud og samtaler som andre ledige, men for mange kan det være vanskeligt at skulle opfylde alle de pligter der bliver pålagt dem. Regeringen bør genoverveje om bestemmelserne om sanktioner ved selvforskyldt ledighed skal gælde i fuldt omfang.

Flere førtidspensionister i arbejde

Nuværende førtidspensionister, der selv ønsker det, skal have ret til tre afklaringssamtaler i jobcenteret og have mulighed for at modtage tilbud om vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik fra kommunen.

Unge, der allerede har fået tilkendt førtidspension får mulighed for at deltage i et ressource-forløb, hvor de beholder førtidspensionsydelsen under forløbet.

FTF vurdering

Disse forslag er oplagt rigtige tilbud til nuværende førtidspensionister, så de, der selv ønsker det, får mulighed for at afprøve deres arbejdsevne, uden at miste tilkendelsen til førtidspension, hvis det viser sig, at de alligevel ikke kan arbejde.

Førtidspension og regulering af merudgiftsydelse

Regeringen foreslår forskellige justeringer i forhold til vilkår for at medtage førtidspension til lande udenfor EU/EØS, merudgiftsydelser mv., som FTF ikke har bemærkninger til.

Økonomi

Regeringen har beregnet, at udspillet til reform samlet vil medføre en offentlig budgetforbedring på ca. 1,9 mia. kroner i 2020 og knap 3,5 mia. kr. på lang sigt. Det skønnes, at ca. 2.300 personer i 2020 og ca. 7.700 personer på lang sigt, vil være i ustøttet beskæftigelse og at reformen samlet vil øge arbejdsudbuddet med ca. 5.000 personer i 2020 og ca. 12.500 personer på lang sigt.

Regeringen fremfører endvidere, at den vil se på refusionssatserne på hele ydelsesområdet på én gang og kommer derfor senere med et udspil herom.

FTF vurdering

Det er FTF'’s vurdering, at regeringens skøn over antallet af personer i ustøttet beskæftigelse bliver vanskeligt at opnå, med mindre virksomhederne i langt højere grad forpligtes til at åbne deres døre for fleksjobbere og førtidspensionister end det er tilfældet i dag. I modsat fald vil flere måske have brug for overførselsindkomster end i dag, blot med en forsørgelsesydelse på et lavere niveau.

Det er godt, at regeringen vil se samlet på refusionsændringer til kommunerne, så den statslige refusion til kommunerne understøtter reformen bedst muligt.