Reform af førtidspension og fleksjob

Ved en reform af førtidspensionen og fleksjob, skal der være fokus på at stimulere en tidlig og effektiv forebyggelse, virksomhedernes sociale ansvar, revalideringsindsatsen og forsørgelsesgrundlaget skal ikke forringes i forhold til de nugældende ydelser. Et nyt udviklingsforløb skal tilbydes som rehabilitering med tværfaglig samarbejde.

Arbejdsmarkedskommissionen anbefalede i august 2009 en reform af førtidspension og fleksjob med henblik på at begrænse tilgangen og øge arbejdsudbuddet blandt personer med nedsat arbejdsevne. Regeringen ønskede på daværende tidspunkt ikke at indkalde forligspartierne bag førtidspensionsreformen fra 2003 til forhandling om disse anbefalinger.

Men reformtankerne var ikke glemt - de var blot gemt. Regeringen har nu meldt ud, at der optages forhandlinger om en reform af førtidspensionssystemet med forligspartierne i efterÃ¥ret 2010 og at den ønsker at Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger skal danne grundlag for disse politiske drøftelser. I forhold til den aktuelle politiske dagsorden om reform af fleksjob og førtidspension, har FTF følgende hovedsynspunkter og forslag: 

Det rummelige arbejdsmarked

I en redegørelse til folketinget fra 2007 om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked fremgår det, at virksomhederne ikke har indfriet forventningerne til at reducere antallet af personer på førtidspension og til en udvidelse af det rummelige arbejdsmarked. Hvis Arbejdsmarkedskommissionens mål om at nedbringe antallet af personer på overførselsindkomster skal have en chance for at blive realiseret, skal arbejdsmarkedet være mere rummelig end det er tilfældet i dag.

Derfor er der behov for at revurdere, hvordan man kan stimulere virksomhederne til at påtage sig et større socialt ansvar for de beskæftigelsespolitiske udfordringer, så flere med nedsat arbejdsevne kommer i job, i stedet for på overførselsindkomst. Det fordrer en bredere dagsorden, end blot at fokusere på det enkelte individ. Der skal således større fokus på at stimulere virksomhedernes ansvar for at fastholde, forebygge og integrere gennem et bedre arbejdsmiljø og større rummelighed.

FTF-hovedsynspunkt: Virksomheder, der pÃ¥tager sig et socialt ansvar for at fastholde og integrere personer med nedsat arbejdsevne, bør præmieres. 

Reform af førtidspensionen

Når en person får tilkendt førtidspension, har pågældende ifølge loven ingen arbejdsevne, der kan bruges på arbejdsmarkedet og det forventes at den nedsatte arbejdsevne er permanent. Hvis der på tilkendelsestidspunktet er tvivl om, hvorvidt den aktuelt nedsatte arbejdsevne kan forbedres over tid, er der i de eksisterende regler mulighed for at tilkende førtidspension med revision, hvorefter kommunen igen skal vurdere om arbejdsevnen er varig nedsat, efter en nærmere aftalt tidsperiode. En sådan afgørelse forekommer især, når der er tale om pension til unge og ved visse sygdomme med et uforudsigeligt forløb. Tilkendelse af førtidspension med revision har imidlertid været faldende over de seneste ti år.

Arbejdsmarkedskommissionen vil gå en anden vej. Den har anbefalet indførelse af et nyt tidsubegrænset udviklingsforløb, hvor deltagerne i udgangspunktet beholder den ydelse, som man tidligere har fået. Hvis man fx har fået kontanthjælp, skal man fortsætte med kontanthjælp i et udviklingsforløb. Det betyder, at den enkelte kan fastholdes over længere tid på kontanthjælp, i stedet for at få tilkendt den højere førtidspensionsydelse, som de ellers ville være berettiget til. Det er afgørende, at finde en rimelig balance mellem det nødvendige og acceptable forsørgelsesgrundlag og de reelle muligheder for at finde en plads på arbejdsmarkedet.

Det har endnu ikke været drøftet konkret, hvad et udviklingsforløb skal indeholde. Hvis disse, meget svage borgere, skal have en reel mulighed for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet, skal der en målrettet og helhedsorienteret indsat til. FTFpeger derfor på, at hvis der indføres et udviklingsforløb, skal det tilbydes som et egentligt rehabiliteringsforløb med en tværfaglig indsats og i tæt samarbejde med sundhedsvæsenet.

FTF-hovedsynspunkt: Et nyt udviklingsforløb forudsætter, at ydelsen skal være pÃ¥ dagpengeniveau, at udviklingsforløbet skal være tidsbegrænset, og at det skal tilbydes personer, hvor den nedsatte arbejdsevne kan forbedres gennem et evidensbaseret udviklings - og rehabiliteringsforløb. 

Konkrete forslag til begrænsning af førtidspension:

• Tilkendelse af førtidspension kan begrænses ved at udvide brugen af førtidspension med revision i tilfælde, hvor det gennem en social – og lægefaglig vurdering antages, at den aktuelt ringe arbejdsevne kan forbedres eller genvindes over tid.
• Et udviklings- og rehabiliteringsforløb eller øget brug af førtidspension med revision, skal ikke være aldersbestemt, men skal have fokus pÃ¥, hvorvidt arbejdsevnen kan forbedres over tid.
• førtidspensionister kan gives sikkerhed for at bevare tilkendelsen af førtidspension, hvis de udnytter en restarbejdsevne pÃ¥ arbejdsmarkedet – et sÃ¥kaldt førtidspensionsbevis.

Reform af fleksjobordningen

Arbejdsmarkedskommissionen anbefaler en reformmodel for fleksjob, hvor personer med en arbejdsevnenedsættelse på mindst 50 pct. får ret til et fast løntilskud, svarende til satsen for ledige fleksjobbere. Hvis løndelen fra arbejdsgiveren stiger, skal løntilskuddet aftrappes gradvist.

Antallet af personer, der visiteret til fleksjob har været støt stigende siden ordningen blev indført i 2001. I den samme periode er antallet af personer, der modtager revalidering faldet kraftigt. Det virker paradoksalt, at antallet af revalideringsegnede og dermed revalideringsberettigede falder i en tid, hvor der i samme periode ses en stigning i fleksjobansatte og hvor antallet af personer på ledighedsydelse fortsat er uacceptabelt højt.

Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra 2006 viser, at der er stor usikkerhed i kommunernes visitation til fleksjob. I 46 pct. af 44 sager var det ikke godtgjort, at personen skulle visiteres til en fleksjob frem for at blive henvist til ordinært arbejde. Ankestyrelsen konkluderer i sin undersøgelse, at der kan være flere i fleksjobordningen, der kunne have klaret et arbejde pÃ¥ normale vilkÃ¥r, hvis de havde fÃ¥et et tilbud om revalidering. 

Efter loven skal kommunerne foretage opfølgning på ansatte i fleksjob efter 6 måneder, med henblik på at vurdere, hvorvidt betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt. Erfaringer fra FTF's organisationer viser, at denne opfølgning ikke er optimal, idet den ofte foregår ved at tilsende arbejdsgiveren et spørgeskema.

Den nuværende fleksjobordning med forskellige løntilskud bør fortsat være udgangspunktet,  fordi den er en succes i forhold til at sikre arbejde til personer med nedsat arbejdsevne. FTF er dog af den opfattelse, at der kan ske en opbremsning i antallet af fleksjobbere ved i højere grad at revalidere, ved at opnÃ¥ større sikkerhed i visitation til fleksjob og at der afsættes de nødvendige ressourcer til en bedre opfølgning pÃ¥ ansatte i fleksjob. Desuden kan løntilskuddet pÃ¥ 1/3 genindføres til personer med en mindre arbejdsevnenedsættelse, for at begrænse de højere løntilskud i fleksjob.

FTF-hovedsynspunkt: Fleksjobordningen skal fastholdes som den eksisterende model, men der skal ske en justering af løntilskudsniveau og opstramning af visitation og kontrol af de ansatte fleksjobberes arbejdsevne. 

Konkrete forslag til begrænsning af fleksjob:

• NÃ¥r der er evidens for behandling af sygdomme, uanset om det er somatiske eller mentale helbredsproblemer, skal der sættes tidligt og effektivt ind med den rigtige indsats og behandling for at forebygge, at borgere med nedsat arbejdsevne overgÃ¥r til fleksjob eller førtidspension.
• For at begrænse antallet af fleksjobbere, skal revalidering opprioriteres. Statens refusion af kommunens udgifter til revalidering skal justeres, sÃ¥ kommunerne fÃ¥r større økonomisk incitament til at revalidere. Refusionssatsen kan justeres fra de nugældende 65 pct. til 75 pct. af kommunens udgifter til revalidering.
•  1/3 løntilskud i fleksjob kan genindføres, da det formentlig kan begrænse udgifterne til løntilskud, idet flere derved vil fÃ¥r tildelt 1/3 løntilskud i stedet for 1/2 eller 2/3 løntilskud.
•   Kommunernes vurdering af arbejdsevnen ved visitering til fleksjob skal være bedre dokumenteret og opfølgningen pÃ¥ ansatte i fleksjob skal ske ved personlig kontakt pÃ¥ virksomheden, hvor de reelle arbejdsopgaver genvurderes i forhold til den pÃ¥gældendes arbejdsevne. Det kan indskrives i loven, at TR eller den faglige organisation skal inddrages i kommunens opfølgning pÃ¥ fleksjobbere med henblik pÃ¥ en vurdering af, om det er muligt at ansætte pÃ¥gældende pÃ¥ ordinære vilkÃ¥r eller efter de sociale kapitler i overenskomsterne.
• Aldersgrænsen pÃ¥ 18 – 37 Ã¥r for tilskud til psykologbehandling, skal fjernes, sÃ¥ psykisk sÃ¥rbarhed kan afhjælpes pÃ¥ et tidligt tidspunkt i et begyndende sygdomsforløb.