Politisk aftale om Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Ny politisk aftale betyder, at der skæres ned på de aktive tilbud til sygemeldte, som har et forebyggende og behandlende sigte. Differentierede refusionssatser til kommunerne vil styre aktive tilbud mod virksomhedsrettet aktivering frem for det tilbud, der tilpasses den syges helbredsmæssige behov og forudsætninger. Det er ikke tilfredsstillende.

Regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance har indgået en aftale om nye rammer for sygefraværsindsatsen, hvor partierne er enige om, at der fortsat skal ydes en aktiv indsats for at sygemeldte hurtigst muligt vender tilbage på arbejdsmarkedet.

Aftalens indhold

Ifølge aftalen er der lagt op til tre justeringer af sygedagpengeloven:

1.       En ny og effektiv refusionsmodel

Kommunerne får fremover 50 pct. refusion fra staten ved delvis raskmelding, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller ordinær uddannelse og kun 30 pct. for aktive tilbud om vejledning og opkvalificering eller når sygedagpengemodtageren slet ikke deltager i aktive tilbud.

2.       Et fælles rådighedsloft for driftsudgifter

Der indføres et driftsloft på 13.700 kr. pr. helårsperson for driftsudgifter til aktive tilbud til sygedagpengemodtagere. Loftet omfatter også ledighedsydelsesmodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender, forsikrede ledige og deltagere i 6 ugers selvvalgt uddannelse.

3.       Grupper af syge fritages fra aktive tilbud og samtaler

Aftalen indeholder en række initiativer til en tilpasset indsats for alvorligt syge og sygemeldte, der snart vender tilbage til arbejdsmarkedet:

·         Sygemeldte med en klar diagnose, der er i et ansættelsesforhold og hvor det er realistisk med en fuld raskmelding inden for 8 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, kan ikke få nye aktive tilbud.

·         Meget syge mennesker fritages for aktive tilbud, fremmøde i jobcenteret og jobcenteret skal ikke tage kontakt til arbejdsgiveren. Med udgangspunkt i reglerne om udbetaling og beskatning af forsikringer i forbindelse med kritiske og livstruende sygdomme, skal der udarbejdes en diagnoseliste til jobcentrene, som de kan anvende i standby-ordningen.

·         Sygemeldte, der forventes at vende fuldt ud tilbage til arbejde inden for de første 13 ugers sygefravær eller hvis der er planlagt operation inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, skal ikke deltage i samtale ved fremmøde i jobcenteret og jobcenteret skal ikke have kontakt med arbejdsgiveren.

·         Det skal præciseres i loven, at delvis raskmelding altid går forud for aktive tilbud.

·         Herudover skal der administrativt udarbejdes supplerende inspirations- og informationsmateriale til jobcentrene, det indledende oplysningsskema i opfølgningen på sygedagpengemodtagere, skal justeres og det skal kortlægges, hvorledes samarbejdet mellem læger og jobcentrene kan forbedres

FTF-bemærkninger

Forligspartierne har først og fremmest indgået en besparelsesaftale på de aktive tilbud til sygedagpengemodtagere. Besparelserne opnås dels ved at nedsætte refusionen til kommunerne for de tilbud, der indeholder vejledning og opkvalificering, dels ved at indføre et loft for driftsudgifter til aktive tilbud. Vejledning og opkvalificering er tilbud som fx samtaleterapi hos psykolog, kostvejledning, motion, rygtræning og anden fysisk træning. Hvis kommunerne fremover giver disse tilbud, får de kun 30 pct. i refusion for deres udgifter (tidligere 65 pct.), svarende til de helt passive sygedagpengemodtagere, og hvis driftsudgifterne overstiger det fastsatte loft skal de selv betale 100 pct. af udgifterne. Derimod får kommunen refunderet 50 pct. (tidligere 65 pct.) af udgifterne til virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.

Det fremføres i aftalen, at ”De nuværende refusionsprocenter giver en for stærk tilskyndelse til at give aktive tilbud uden hensyntagen til, hvorfor, hvor meget og hvordan der aktiveres”.

Men FTF frygter netop, med de nye kraftigt nedsatte refusionssatser på vejledning og opkvalificering, at kommunernes aktive tilbud, ikke vil blive tilpasset den syges forudsætninger og behov, samt helbredstilstand og ressourcer, - sådan som loven allerede foreskriver. Den nye aftale har derimod en klar intention om, at syge skal arbejde sig raske ude på virksomhederne, da kommunerne nu får et kraftigt incitament til at vælge en billigere løsning frem for det tilbud, der tilpasses den enkeltes helbredsmæssige behov. FTF’s bekymring retter sig specielt mod de psykisk sårbare med stress, depression eller angst, hvor det især er vigtigt at de aktive tilbud bliver valgt ud fra en social- og sundhedsfaglig vurdering frem for hvilke tilbud, der giver mest i refusion for aktive tilbud til sygedagpengemodtagere. FTF er derfor ikke begejstret for den differentierede nye refusionsmodel.

Det indikeres kraftigt i aftaleteksten, at aktive tilbud på en virksomhed er den indsats, der har den største effekt i forhold til hurtigere tilbagevenden til arbejdet. Det kan der med rette sås tvivl om, da den seneste viden på området klart peger på, at der er begrænset viden om og evidens for, hvad der virker over for sygemeldte. Desuden fremføres, at der er behov for udvikling af målrettede og effektive tilbud til sygemeldte[1].

FTF støtter i store træk, at der fremover skal satses på delvis raskmelding, frem for anden form for aktiveringstilbud. Det kræver, at virksomhederne er villige til at tage imod de delvist raskmeldte og tage de fornødne skånehensyn.

Hvad angår forligspartiernes enighed om at fritage de mest raske og de mest syge (matchgrupperne 1 og 3 i sygedagpengelovens visitationskategorier) for aktivering og samtaler ved personlig fremmøde, kan det med god vilje ses som positive tiltag. De nye bestemmelser er dog i et vist omfang allerede praksis i dag. Derfor er det især sygemeldte, der er visiteret til matchkategori 2, herunder psykisk syge og sygemeldte med andre komplicerede lidelser, der kraftigt vil blive tvunget i aktivering på virksomheder, hvis kommunerne følger aftalens intentioner.

FTF vil være opmærksom på, at psykisk syge også tænkes med ind i en diagnoseliste som vejledende retningsliste for jobcentrene, da reglerne for udbetaling og beskatning af forsikringer i forbindelse med kritiske og livstruende sygdomme, ikke er retvisende i forhold til alvorlige psykiske lidelser, som depressive tilstande, hvor de sygemeldte også kan være selvmordstruede.