
Jens Krogstrup
Konsulent
Telefon: 3336 8820
Mobil: 2892 3497
Den første ansøgningsrunde under den nye Fornyelsesfond er nu startet. Der kan bl.a. søges om støtte til udvikling af nye velfærdsløsninger.
Det er nu muligt at søge om støtte til udvikling af nye velfærdsløsninger gennem Fornyelses-fonden, der blev oprettet i starten af året. Frem til 23. august 2010 er der åbent for ansøgnin-ger til innovationsprojekter, der gennem brugerinddragelse udvikler nye produkter og ydelser på hele velfærdsområdet.
Fonden definerer velfærdsområdet bredt men dog med fokus på nye løsninger inden for om-råderne: Børn og unge, ældre og handicappede, forebyggelse, uddannelse samt genoptræ-ning. Velfærdsløsningerne skal bidrage til øget kvalitet, effektivitet og tilfredshed.
Projekterne skal som udgangspunkt være forankret i en privat virksomhed eller organisation. Offentlige institutioner skal altså indgå i samarbejder med private, hvis de skal søge. Argu-mentet herfor er, at fonden skal give danske virksomheder de bedst mulige rammer for at udnytte det store erhvervsmæssige potentiale på det globale marked for velfærdsløsninger. Derfor støtter fonden også projekter, der sigter mod at markedsmodne nye velfærdsløsninger.
Innovationsprojekterne skal bygge på brugerdrevne innovationsmetoder – dvs. projekter, der tager udgangspunkt i brugernes erkendte og ikke-erkendte behov. Det fremhæves i tildelings-kriterierne, at ”brugerne” skal forstås bredt som både kunder og medarbejdere, samt borgere, virksomheder og leverandører mv. Medarbejderdrevne innovationsprojekter er derfor også velkomne, hvilket var en af FTF’s anbefalinger i det lovforberedende arbejde for fonden.
Velfærdsområdet er et af fondens tre indsatsområder. De to andre er grønne løsninger (dvs. ny miljø- og klimavenlige produkter mv.) og omstilling i hårdt ramte områder (dvs. projekter der skaber ny vækst i områder med høj ledighed).
Fonden råder i alt over 760 mio. kr. i perioden 2010-12. Midlerne stammer fra globaliserings-puljen.
Læs mere om fonden og ansøgninger her:
08.02.12 [FTF nyhed]
De tre hovedorganisationer AC, FTF og LO glæder sig over, at ledige stadig kan komme på fagspecifikke kurser. Regeringen ville ellers - i lighed med den forrige regering - afskaffe muligheden, men har endelig ombestemt sig. Det er godt nyt for ledige med en videregående uddannelse, der derfor stadig har ret til at anvende fagspecifikke kurser som led i selvvalgt uddannelse.
26.01.12 [FTF nyhed]
Mere konkurrence, pas på med overførselsindkomster og effektiviser. Anbefalingerne fra OECD til Danmark kører i samme rille. Det mener FTF, der efterlyser mere fokus på, at spareøvelser og styr på budgettet ikke skaber...
25.01.12 [FTF nyhed]
EU's regeringschefer er alt for fokuserede på at spare sig ud af krisen. EU skal også investere i vækst og job, lyder det fra FTF's formand, da hun som vicepræsident for den europæiske fagbevægelse mødtes med EU's...