Ny aftale om reform af fleksjob

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har indgået en aftale om en reform af fleksjob. Aftalen indeholder det samme udspil til reform, som regeringen allerede har lagt frem. FTF mener, at aftalen rammer de svageste med de største helbredsproblemer og at den generelt vil begrænse jobmulighederne for personer med nedsat arbejdsevne.

En målrettet og mere rummelig fleksjobordning

Aftalen indeholder følgende elementer:

Det første fleksjob bliver midlertidig i 5 år. Refusionen for kommunens udgifter reduceres fra 65 til 50 pct. og efter 5 år falder refusionen til 30 pct.

Det offentlige løntilskud i fleksjob reduceres væsentligt og reguleres på baggrund af lønindtægten. Tilskuddet kan max svare til højeste dagpengesats på ca. 200.000 kr. årligt.

Kommunen, arbejdsgiveren og den fleksjobansatte udarbejder en plan for at øge den fastsatte arbejdstid med sigte mod ansættelse i ordinær beskæftigelse.

Et fastholdelsesfleksjob på medarbejderens nuværende arbejdsplads kan kun bevilliges, når medarbejderen har været ansat efter de sociale kapitler i ét år.

Reformen af fleksjob skal drøftes med forligskredsen bag førtidspensionsreformen og skal træde i kraft 1. januar 2012. Aftalen giver besparelser på 1,4 mia.kr.

FTF-vurdering

Fleksjobordningen har været en succes, fordi den bevirker at personer med varige og væsentlige kroniske sygdomme kan fastholdes og integreres pÃ¥ arbejdsmarkedet. Og det er netop  formÃ¥let med fleksjob, - at borgere med nedsat arbejdsevne fÃ¥r et meningsfyldt liv pÃ¥ arbejdsmarkedet i jobs, der ogsÃ¥ giver et acceptabelt forsørgelsesgrundlag.

Den nye aftale om reform af fleksjob er alt andet end rummelig. På grund af den lave refusion og det mindre løntilskud til arbejdsgiverne, vil langt færre blive visiteret til fleksjob og formentlig vil de i stedet blive parkeret på kontanthjælp.

Forligspartiernes forudsætter, at fleksjobbere med tiden kan ansættes på ordinære vilkår, hvis der bliver udarbejdet en plan for det. Men det er en forkert præmis. Når kriterierne for at få tildelt et fleksjob er, at den nedsatte arbejdsevne skal være varig og væsentlig og at alle andre muligheder skal være afprøvet, så er det de færreste, der med tiden kan arbejde mere end de timer, der fastsættes ved indgangen til det første fleksjob.

De fremtidige fleksjobberes indkomst vil blive væsentligt beskåret og personer med den største nedsatte arbejdsevne vil blive hårdest ramt af aftalen, jf. tabellen.

TABEL: Størst tab for fleksjobbere med mindst arbejdsevne

FTF-beregninger viser, at en fleksjobber med 50 pct. arbejdsevne, som i dag har en samlet løn (inkl. tilskud) på 22.000 kr. om måneden vil opnå en gevinst på ca. 2.300 kr. om måneden. Mens en fleksjobber med 1/3 arbejdsevne og en tilsvarende løn vil miste ca. 270 kr. om måneden.

Hvis fleksjobberens løn i dag er 28.000 kr. incl. tilskud, vil fleksjobberen med 50 pct. arbejdsevne miste ca. 1.900 kr. i månedlig lønindkomst. Hvis fleksjobbere kun har 1/3 arbejdsevne i behold, er indkomsttabet ca. 4.900 kr. om måneden.

Desuden mener FTF, at troen på, at virksomhederne vil påtage sig et større socialt ansvar, er forfejlet. Når en virksomhed skal tage stilling til om en medarbejder med helbredsproblemer kan fastholdes ved brug af de sociale kapitler i overenskomsterne, vil pågældende ofte have haft en langvarig sygefraværsperiode forud og har derfor risiko for at miste sit job. FTF frygter, at arbejdsgiverne vil afskedige disse medarbejdere eller tilbyde dem nedsat tid med tilsvarende nedsat løn. Et sådant tilbud er ikke et socialt ansvarligt tilbud og der vil være mange, der ikke vil kunne leve af fx halv løn.

FTF mener, at aftalen vil ramme de svageste med store helbredsproblemer. Chancen for, at borgere med nedsat arbejdsevne på grund af kroniske lidelser kan få en plads på arbejdsmarkedet, vil med aftalen blive væsentligt forringet.