Ledigheden på FTF-området - november 2011

[ Notat ]

Set over det seneste år har ledigheden for samtlige forsikrede været forholdsvis konstant. På det samlede FTF-område stiger bruttoledigheden derimod fortsat. Inden for FTF-området er ledigheden inden for det seneste år vokset med over 30 pct. Ledigheden er generelt højest for de unge. Ungeledigheden er fortsat stigende på FTF-området, mens ledigheden for samtlige forsikrede unge nu ligget konstant efter at have været faldende i en lang periode.

I november 2011 udgør bruttoledigheden for samtlige forsikrede 132.200 fuldtidsledige (sæsonkorrigeret [1] og foreløbig opgørelse). Det svarer til en ledighedsprocent på 6,3 pct. Det viser de seneste ledighedstal fra Danmark Statistik. Bruttoledigheden er summen af ledige og aktiverede ledige.

Ledigheden for samtlige forsikrede ledige har været stort set konstant siden maj 2011 og ligget og svinget mellem 6,2 pct. og 6,3 pct. i det sidste halve år.

På FTF-området tegner sig et modsat billede. De nye ledighedstal viser, at ledigheden blandt FTF’erne fortsat stiger. Set inden for det sidste år, er ledigheden steget fra ca. 8.700 fuldtidsledige i november 2010 til 11.300 fuldtidsledige i november 2011. Det svarer til en forøgelse på 30 pct. i løbet af et år. I november 2010 var ledigheden på 2,6 pct. I november 2011 var ledigheden steget til 3,4 pct.


[1] Den faktiske ledighed er den ledighed som rent faktisk findes i den pågældende måned, mens der i den sæsonkorrigerede ledighed er taget højde for sæsonudsving og derfor et beregnet ledighedsniveau, som bruges til at sammenligne udviklingen måned for måned.

 

 

Kontaktinformation

Mette Langager

Mette Langager

Konsulent

Telefon: 3336 8846

Mobil: 4045 8846

Få nyhedsbrev om Beskæftigelse !

> Aktuelt

Godt psykisk arbejdsmiljø får os til at arbejde længere

15.05.12 [FTF analyse]

Næsten hver fjerde medarbejder over 50 år regner ikke med at kunne fortsætte i sit nuværende job til 65-års fødselsdagen. Jo mere belastende det psykisk arbejdsmiljø er, desto mere sandsynligt er det, at folk kvitter jobbet før pensionsalderen. Det viser en ny omfattende undersøgelse fra FTF.

FTF vil droppe kvoter for løntilskud

09.05.12 [FTF nyhed]

En ny aftale om løntilskud i Randers Kommune hindrer misbrug, hvor offentligt ansatte erstattes af folk med løntilskud. FTF vil have flere kommuner til at kopiere aftalen og kræver samtidig et opgør med kvoter.

Godt at 2020-plan sætter skub i jobrotation

08.05.12 [FTF nyhed]

Mere jobrotation er en del af en ungepakke, som regeringen vil lægge på bordet de kommende trepartsforhandlinger. FTF er positiv og har konkrete forslag til, hvordan jobrotationsordning kan få flere unge i arbejde.