Ledigheden i januar 2010 på FTF-området

De seneste offentliggjorte ledighedstal viser, at ledigheden for samtlige forsikrede i januar 2010 er øget med godt 90 pct. i forhold til januar 2009. (foreløbige og ikke-sæsonkorrigerede ledighed). I januar 2009 var der knap 60.000 forsikrede fuldtidsledige. Et antal som er steget til næsten 115.000 i januar 2010. Ledighedsprocenten er vokset fra 3,0 pct. til 5,7 pct. i løbet af det betragtede år. Ledigheden i ITMA er øget mere end 134 pct. i løbet af det seneste år. Ledigheden på IT-området er således steget mere end ledigheden for samtlige forsikrede. I FTF-A er ledigheden øget med 86 pct. Det er næsten sammen stigning som for samtlige ledige. I januar 2010 er ledighedsprocenten i FTF-A vokset til 2,9 pct.

Også på FTF-området er ledigheden i januar 2010 steget i forhold til året før. Men der er tale om mindre stigninger end blandt samtlige forsikrede. Fra januar 2009 til januar 2010 er ledigheden forøget med ca. 2.600 fuldtidspersoner, svarende til en stigning i ledigheden på knap 75 pct. I januar 2010 er ledighedsprocenten på det samlede FTF-område 1,8 pct. mod 1,1 pct. året før.

Inden for de enkelte FTF-a-kasser er ledigheden også vokset inden for det seneste år – men i varierende omfang. De mindste ledighedsstigninger har fundet sted inden for sundheds-, pædagog- og undervisningsområdet.

I DSA (sundhedsområdet) er antallet af fuldtidsledige øget med 37 pct. fra januar 2009 til januar 2010, svarende til en stigning på 64 fuldtidsledige. I januar 2010 var ledighedsprocenten i DSA 0,3 pct.

Også i BUPL-A (pædagogområdet) er ledighedsstigningen forholdsvis lav. Antallet af fuldtidsledige er steget med 42 pct. fra januar 2009 til januar året efter - svarende til stigning på 280 fuldtidsledige. Ledighedsprocenten på pædagogområdet var i januar 2010 1,7 pct.

I DLF/a (lærerområdet) er ledigheden i løbet af det betragtede år vokset med 357 fuldtidspersoner eller 59 pct. Ledighedsprocenten i DFL/a i januar 2010 var 1,4 pct. Ledighedsprocenten i DFL/a og BUPL-A ligger således på nogenlunde samme niveau.

Ledighedsstigningen i FTF-A og ITMA (IT-uddannede) er i den betragtede væsentlige højere end i de tre øvrige FTF-a-kasser.

Ledighed fordelt på alder
En opdeling af ledigheden på alder for samtlige forsikrede ledige viser, at ledighedsprocenten fra januar 2009 til januar 2010 er steget for alle aldersgrupper, men at stigningen falder med alderen. Ledighedsprocenten for de samtlige 25-29 årige er øget fra 4,5 pct. i januar 2009 til 7,8 pct. året efter.

Samme udvikling gør sig gældende i alle FTF-a-kasser. Ser man bort fra de 16-24 årige, som absolut udgør en lille gruppe, er ledigheden i alle FTF-a-kasser steget mest for de 25-29 årige, og den mindste stigning i ledighedsprocenten har fundet sted for de ældste. Ledighedsstigningen for de 25-29 årige på det samlede FTF-område er dog en del mindre end for samtlige unge. Det gælder dog ikke i ITMA, hvor ledighedsprocenten for de 25-29 årige er vokset mere end for samtlige forsikrede i samme aldersgruppe.

En sammenligning af ledighedsprocenten for de 25-29 årige i FTF-a-kasserne viser, at der inden for FTF-gruppen er stor forskel på størrelsen af ledighedsstigningen blandt de unge. Et forhold som afspejler den generelle variation i ledighedsudviklingen på FTF-området.

Det er unge på sundhedsområdet (DSA), der har oplevet den mindste stigning i ledighedsprocenten. I DSA er ledighedsprocenten for 25-29 årige øget med 0,2 pct.point i løbet af det seneste år til en ledighedsprocent på 0,7 i januar 2010.

Herefter følger pædagog- og lærerområdet, hvor ledighedsprocenten i løbet af et år er øget med mellem 0,7 og 0,9 pct.point. I januar 2010 udgør ledighedsprocenten for de 25-29årige 1,9 pct. i DFL/a og 2,4 pct. i BUPL-A.

I FTF-A er ledighedsprocenten for de unge øget 2,1 pct.point i den betragtede periode og ledighedsprocenten var 4,5 pct. i januar 2010

På FTF-området har de unge i ITMA oplevet den største ledighedsstigning. Fra januar 2009 til januar 2010 er ledighedsprocenten øget med 4,8 pct.point. Ledighedsprocenten er i januar 2010 således vokset til 8,7 pct. Det er både et højere ledighedsniveau og en højere ledigheds-udvikling end for samtlige forsikrede ledige unge.

Ledighed fordelt på regioner

Generelt er ledigheden højest i Nordjylland. I januar 2010 er 7,0 pct. af samtlige forsikrede ledige i Nordjylland. Derefter følger Syddanmark og Midtjylland, hvor knap 6 pct. af de forsikrede er uden arbejde. I Hovedstaden og på Sjælland er ledigheden på godt 5 pct.

De regioner, som har de højeste ledighedsprocenter i januar 2010, er samtidig de regioner, som har oplevet den største stigning i ledighedsprocenten inden for det seneste år. I løbet af det seneste år er ledigheden mellem regioner derved blevet mere skævt fordelt.

På FTF-området er det kun i ITMA og til dels i BUPL-A, at ledigheden fordelt på regioner følger samme mønster som for samtlige forsikrede. I ITMA er ledigheden i januar 2010 størst i region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark. Her ligger ledigheden mellem 5,5 og 6 pct. i januar 2010. I region Sjælland og Hovedstaden er ledighedsprocenten 3-4 pct..

I BULP-A er ledigheden højest i Nordjylland og Syddanmark, hvor ledigheden udgør hhv. 2,4 pct. og 2,1 pct. I de øvrige regioner er ledigheden ca. 1,5 pct.

I de tre øvrige FTF-a-kasser er ledigheden i januar 2010 højest i Hovedstaden. Det er klarest i FTF-A, hvor ledighedsprocenten er 3,8 pct., mens ledigheden i de øvrige regioner ligger mellem 2,1 pct. og 2,7 pct.

På lærerområdet i DFL/a udgør ledigheden i hovedstaden 1,8 pct., og tæt herefter følger Nordjylland, hvor ledigheden er 1,6 pct. På sundhedsområdet er ledigheden generelt lav i alle regioner, men dog lidt højere i Hovedstaden og i region Midtjylland, hvor ledighedsprocenten er 0,4 pct.

I løbet af det seneste år der på FTF-området - ligesom som det gælder for hele arbejdsmarkedet - blevet større forskel på ledigheden mellem regionerne. Det hænger sammen med, at ledigheden i regionerne vokser med varierende styrke. Det gælder generelt, at de regioner der fra januar 2009 til januar 2010 har oplevet de største stigninger i ledigheden, også er de regioner som i januar 2010 ligger i front, hvad angår ledighedsstørrelse.

Udvikling i ledighed fra januar 2009 til januar 2010
Ledigheden for samtlige forsikrede har i det seneste år ligget på et væsentligt højere niveau end i de tilsvarende måneder året før. Det fremgår af nedenstående figur, der viser udviklingen i ledigheden (ikke-sæsonkorrigeret) for månederne februar 2009 til januar 2010 sammenlignet med ledigheden i de tilsvarende måneder året før. Samtidig ses, at den ikke-sæsonkor-rigerede ledighed fortsat stiger i januar 2010 - også set i forhold til året før.

Set inden for det senest år steg ledigheden på FTF-området frem til august 2009. Herefter faldt ledigheden hen mod december 2009. Det er sandsynligvis et udtryk for, at det stigende antal ledige dimittender fra sommeren 2009 efterhånden har opnået beskæftigelse. I januar 2010 steg ledigheden igen på FTF-området.

Det ses også, at ledighedsudviklingen inden for det seneste år stort set følger samme mønster, som udvikling i ledigheden året før med den væsentlige forskel, at ledigheden fra marts 2009 ligget på et højere niveau end samme måned året før. Siden august 2009 er forskellen i ledighedsprocent mellem samme måneder i de to år dog været konstant. Det betyder, at stigningen i ledighed ikke er tiltagende.

Ledighedsudviklingen i de enkelte FTF-a-kasser varierer. Ledighedsudviklingen i BUPL-A og DLF/a ligner i høj grad udviklingen i ledigheden på det samlede FTF-området.

Både i BUPL-A og DFL/a følger ledighedsudviklingen samme mønster i de to betragtede år. Ledigheden topper i begge år i august, hvorefter ledigheden falder frem til december. I januar stiger ledigheden igen. Stigningerne i ledigheden udtrykker sandsynlig en tilgang af ledige dimittender i perioden efter studieafslutning, mens nedgangen i ledighed er et udtryk for dimittender gradvis kommer i beskæftigelse.

Forskellen mellem de to betragtede år ligger i størrelsen af ledighedsniveauer. I BUPL-A har ledighedsprocenten siden april 2009 været højere end de tilsvarende måneder året før. I DLF/a har ledigheden først fra juni 2009 ligget på et højere niveau end året før.

Det må samtidig konstateres, at siden oktober 2009 i BUPL-A og siden november i DLF/a er forskellen i ledighedsprocent mellem samme måneder i de to år udvist en svag faldende trend. Det betyder, at stigningen i ledighed er svagt aftagende set i forhold til året før.

Ledigheden i DSA i det seneste år (feb. 2009 til jan. 2010) er i store træk en forskydning af ledigheden året før på et højere og frem til november 2009 også stigende niveau. De udsving, der var i ledigheden fra februar 2008 – januar 2009 genfindes således i året efter, men på et højere niveau, samtidig med at stigningerne i ledigheden træffer tidligere og varer længere. Siden november 2009 har forskellen i ledighedsprocent mellem samme måneder året før været konstant og udgør kun 0,1 pct.

I ITMA svarer ledighedsudviklingen til den generelle udvikling i ledigheden. Ledigheden har været stigende i hele perioden fra februar 2009 til januar 2010 og ligget på et væsentligt højere og stigende niveau end i de tilsvarende måneder året før. I januar 2010 er ledigheden steget voldsomt – også i forhold til januar 2009.

I FTF-A har ledigheden siden marts 2009 ligget på et højere niveau end i de tilsvarende måneder året. Og forskellen i ledighedsprocent har været stigende frem til september 2009 i forhold til de tilsvarende måneder året før. Fra september 2009 til januar 2010 har forskellen i ledighedsniveau mellem de to betragtede år ligget på et konstant niveau – også i januar 2010, hvor ledigheden steg.