Kommunerne nedlægger stadig flere pædagogstillinger

[ TR-info ]

Kommunerne afskediger stadig flere pædagoger og nedlægger stillinger på grund af den trængte økonomi. I årets første seks måneder blev 443 pædagogstillinger nedlagt. Ledigheden er ligeledes steget eksplosivt blandt sygeplejersker, bioanalytikere, farmakonomer og socialrådgivere på blot et år.

Michael Kjærgaard, Journalist, studerende | 27.08.10 15:16

Den trængte økonomi i landets kommuner og regioner har ført til massive fyringer og eksplosive ledighedsprocenter blandt medlemmer under FTF. En ny opgørelse fra BUPL viser således, at der alene i første halvdel af 2010 blev nedlagt 443 pædagogstillinger mod samlet 239 stillinger i hele 2008. Fra juni 2009 til juni 2010 steg ledigheden blandt pædagoger med 72,3 procent.

Særligt i Silkeborg Kommune er en meget trængt økonomi gået særdeles hårdt ud over byens pædagoger, hvor 82 pædagogstillinger i løbet af foråret blev nedlagt, mens 133 har fået reduceret deres timeantal eller vilkårene for deres ansættelse.

I alt 656 medarbejdere i Silkeborg Kommune er berørt af besparelserne.

Stigende ledighed blandt FTF-medlemmer
Ledigheden er ligeledes steget eksplosivt bandt sygeplejersker og bioanalytikere med stigninger på henholdsvis 151,9 procent og 116,7 procent fra juni 2009 til juni 2010. Blandt farmakonomerne er ledigheden steget med 88 procent, mens 72,6 procent flere socialrådgivere blev ledige fra juni 2009 til juni 2010.

I juni 2010 var der 6.006 fuldtidsledige inden for FTF-omrÃ¥det. Det er ca. 30,8 pct. flere end sidste Ã¥r og svarer til en ledighedsprocent pÃ¥ 1,7.

 

Kilde: Bupl.dk

 

Kontaktinformation

Få nyhedsbrev om Beskæftigelse !

> Aktuelt

Minister dropper forringelse af lediges uddannelse

08.02.12 [FTF nyhed]

De tre hovedorganisationer AC, FTF og LO glæder sig over, at ledige stadig kan komme på fagspecifikke kurser. Regeringen ville ellers - i lighed med den forrige regering - afskaffe muligheden, men har endelig ombestemt sig. Det er godt nyt for ledige med en videregående uddannelse, der derfor stadig har ret til at anvende fagspecifikke kurser som led i selvvalgt uddannelse.

Intet nyt i OECD’s anbefalinger til dansk økonomi

26.01.12 [FTF nyhed]

Mere konkurrence, pas på med overførselsindkomster og effektiviser. Anbefalingerne fra OECD til Danmark kører i samme rille. Det mener FTF, der efterlyser mere fokus på, at spareøvelser og styr på budgettet ikke skaber...

Bente Sorgenfrey til EU’s præsident: Invester i vækst

25.01.12 [FTF nyhed]

EU's regeringschefer er alt for fokuserede på at spare sig ud af krisen. EU skal også investere i vækst og job, lyder det fra FTF's formand, da hun som vicepræsident for den europæiske fagbevægelse mødtes med EU's...