Høringssvar over lovforslag der udmønter tilbagetrækningsreformen

Tilbagetrækningsreformen er reelt en glidende afskaffelse af efterlønnen, uden den forebyggende og arbejdsmiljømæssige indsats, der, kombineret med kompetenceudvikling, er afgørende, hvis arbejdsstyrken skal kunne holde til flere år på arbejdsmarkedet. Forslaget til seniorførtidspensionen, er uegnet til at samle de nedslidte op og er ikke en reel erstatning for efterløn for fysisk eller psykisk nedslidte .

Overordnede bemærkninger
Tilbagetrækningsreformen er reelt en uhensigtsmæssig afskaffelse af efterlønnen. Ikke mindst set i lyset af den generelt stigende ledighed, den specifikt stærkt stigende ledighed blandt de nyuddannede og en halveret dagpengeperiode, er det vanskeligt at se det akutte behov for en tilbagetrækningsreform. Den eksisterende udfordring handler om at skaffe tilpas mange jobs til arbejdsstyrken, ikke om at skaffe flere hænder. Der er dermed reelt god tid til at udarbejde en sammenhængende og holdbar reform i et konstruktivt samarbejde med parterne, så der også på længere sigt er det nødvendige udbud af arbejdskraft.

En sammenhængende tilbagetrækningsreform bør som minimum også lægge afgørende vægt på den nødvendige forebyggende og arbejdsmiljøpolitiske indsats, så det sikres, at de ansatte helbredsmæssigt er i standtil at forblive på arbejdsmarkedet i længere tid. På samme måde bør en holdbar tilbagetrækningsreform tage hensyn til behovet for en langt større efter og videreuddannelses aktivitet, end tilfældet er i dag. Skal folk blive længere på arbejdsmarkedet øges behovet for relevant efter- og videreuddannelse, så opgaverne løbende kan varetages fagligt forsvarligt. Tilbagetrækningsreformen og de konkrete lovforslag indeholder ingen initiativer, der kan sikre et bedre grundlag for at medarbejdere kan blive længere på arbejdsmarkedet.

Lovforslagets udspil til en ny seniorførtidspension er målrettet personer med en ubetydelig restarbejdsevne, svarende til de personer, der efter gældende regler kan få tilkendt førtidspension. Kriterierne for tilkendelse af seniorførtidspension afviger således ikke fra gældende regler, hvorfor FTF stiller spørgsmål ved, om det giver mening at indføre en ny ordning. Hvis formålet med at indføre en seniorførtidspension er tænkt som et reelt alternativ til forringelser af efterlønnen, skal tilkendelseskriterierne lempes og en lægefaglig udtalelse om ansøgerens helbred og arbejdsevne, skal tillægges betydelig vægt i den socialfaglige vurdering.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at især højt uddannede mænd fravælger efterlønsordningen, mens flere kvinder vælger ordningen. Fx. er pædagoger i stort omfang tilmeldt, samtidig med at nedslidningen i faget, og den deraf følgende lavere afgangsalder, er veldokumenteret. Reformen får derfor i særlig grad negative konsekvenser for kvinder i fag, hvor nedslidningen er stor og tilbagetrækningsalderen er lav.

Det bemærkes, at lovforslagene ikke er blevet vurderet i forhold til ligestillingsmæssige konsekvenser.   

Bemærkninger til Lovforslag om ændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og flere andre love (forhøjelse af efterlønsalder og tilbagebetaling af efterlønsbidrag)
Ændringerne i efterlønsordningen efterlader mange mennesker i en uafklaret situation. De aftalte ændringer gør det yderst vanskeligt for den enkelte at vurdere, om de med fordel kan være medlem af ordningen eller ej. Det vil komme til at koste en del ressourcer i A-kasserne, at rådgive medlemmerne om deres fremtidige vilkår i det nye set-up og at a-kasserne frem over skal spørge de 30-årige medlemmer, om de ønsker at være tilmeldt ordningen.

De markante ændringer i efterlønsordningen, som giver anledning til megen usikkerhed hos store befolkningsgrupper, bør medføre, at også staten påtager sig en del af orienteringsopgaven – det gælder ikke mindst orientering om den skattefri udbetaling af det hidtil indbetalte efterlønsbidrag, da det er besluttet, at de der ønsker at framelde sig ordningen, kun kan få det hidtidige bidrag udbetalt skattefrit i en begrænset periode. Efterfølgende skal der svares skat af det udbetalte beløb. Der er derfor behov for en meget solid orientering, så der ikke efterfølgende kommer store problemer og mulige sagsanlæg.

Det fremgår ikke om medlemmer, der siden daværende regeringens reformpræsentation, har meldt sig ud af efterlønsordningen, kan få skattefri bidrag tilbage. Det fremgår ligeledes ikke om medlemmer kan fortryde i 6 måneders perioden. Ligeledes fremgår det ikke hvordan udbetalingen skal finde sted, og om A-kasserne inddrages til udbetaling til egne medlemmer.

De fremsatte pensionsmodregningssatser vil reelt betyde, at efterlønnen afskaffes for mange almindelige lønmodtagere med gennemsnitlige lønninger og arbejdsmarkedspensioner. Med lovforslaget lægges der beklageligvis op til, at lønmodtagere, der har gjort som politikere har bedt om – nemlig sparet op til pensionen – reelt fratages udbetaling af efterløn, selvom de på papiret fortsat har en efterlønsret.

Der opereres i den nye efterlønsordning fortsat med et efterlønsbevis. Set i lyset af de eksisterende afbureaukratiserings tiltag, samt A-kassernes adgang til E-indkomst, kan det undre, at efterlønsbeviset ikke afskaffes.

Det foreslås, at pensionsmodregningen frem over skal være den samme uanset, hvornår man går på efterløn, i modsætning til i dag, hvor man ikke bliver modregnet for uhævet pension, hvis man først går på efterløn som 62 årig. Det er uhensigtsmæssigt, at modregningen ikke falder for hvert år man går senere på efterløn end muligheden angiver.

Seniorjob
Lovforslagene (og selve aftalen om tilbagetrækningsreformen) nævner ikke noget om seniorjobordningen.

Hvis lovforslaget vedtages, som fremsendt, og der ikke foretages ændringer af loven om seniorjob, betyder det, at ændringerne for aldersgruppen 55 - 57 år får tilbagevirkende kraft i forhold til retten til seniorjob.

Denne aldersgruppe er i 2011 berettiget til et seniorjob, hvis de har mistet retten til dagpenge efter, at de er fyldt 55 år. De vil kunne nå at påbegynde jobbet i 2011 eller være i venteposition ved indgangen til 2012.

Har de mistet dagpengeretten efter, at de er fyldt 55 år, men inden det tidspunkt, hvor der er fem år til deres nye forhøjede efterlønsalder, vil de pr. 1. januar 2012 miste retten til et seniorjob.

Der bør derfor fastsættes overgangsregler for denne aldersgruppe.

Herudover må det forventes, at en del – grundet den stærke forringelse af efterlønsordningen – vil fravælge efterlønsordningen. Dette, sammenholdt med halveringen af dagpengeperioden, vil stille mange langtidsarbejdsløse seniorer meget dårligt. De risikerer helt at miste deres forsørgelsesgrundlag.

For at afbøde dette, bør der ske en ændring af seniorjobordningen, så denne ikke længere er knyttet op på retten til efterløn, men på anden vis knyttet til et stabilt a-kasse-medlemskab.

Bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om social pension (forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension)
Da lovforslaget om seniorførtidspension er fremsat i sammenhæng med tilbagetrækningsreformen, formoder FTF, at den nye seniorførtidspension er tænkt som et alternativ til efterlønsordningen for personer, der er psykisk og/eller fysisk nedslidte. Lovforslaget giver dog reelt ikke mulighed for, at psykisk og/eller fysisk nedslidte umiddelbart kan gøre brug af ordningen, da de nugældende stramme kriterier for tilkendelse af førtidspension er fastholdt. For at komme i betragtning til seniorførtidspension, skal der være tale om en grundig dokumenteret nedsat arbejdsevne af væsentlig og varig karakter og som medfører, at pågældende ikke er i stand til at forsørge sig selv ved et arbejde - herunder ej heller i et fleksjob.

Når lovforslaget inddrager fleksjob som en mulig egenforsørgelse i kriterierne, kan der lægges en objektiv vurdering til grund for, hvornår det vil være muligt at få tilkendt en seniorførtidspension, idet fleksjobloven opererer med 2/3 løntilskud til arbejdsgiveren som kompensation for den nedsatte arbejdsevne. Væsentligheds- og varighedskriteriet i seniorførtidspensionsforslaget betyder således, at en ansøgers arbejdsevne skal være ganske ubetydelig og varig nedsat for at pågældende kan få tilkendt seniorførtidspension.

På grundlag af lovforslagets fastsatte målgruppe og kriterier, er det FTF’s vurdering, at det vil være ganske få, af de fysisk og psykisk nedslidte med en langvarig og aktuel arbejdsmarkedstilknytning, der kan komme i betragtning til seniorførtidspension.

Seniorførtidspensionen er således målrettet en helt anden borgergruppe, end de, der i dag går på efterløn og som efter et langt arbejdsliv er psykisk og/eller fysisk nedslidte. FTF sætter derfor spørgsmål ved, om det giver mening at indføre en ny form for førtidspension, som den fremlagte, når den alligevel kun kan tildeles personer, der har så væsentlig nedsat arbejdsevne, at de ikke kan arbejde, - ej heller i fleksjob. Personer, som de nugældende bestemmelser om tilkendelse af førtidspension allerede omfatter.

Ifølge lovforslaget skal afgørelsen om ret til seniorførtidspension træffes efter de i forvejen  gældende regler om førtidspension pÃ¥ det foreliggende dokumentationsgrundlag, nÃ¥r det er konstateret, at betingelserne for ansøgning er opfyldt.

FTF har stor respekt for en individuel socialfaglig vurdering, men for de sagsbehandlere der skal vurdere sagen, forudsætter det, at der eksisterer et foreliggende dokumentationsgrundlag. Hvis ansøgeren ikke tidligere har haft en sag med helbredsoplysninger i kommunal regi, foreligger der næppe helbredsoplysninger om ansøgeren. Hvor der i forvejen foreligger helbredsmæssige oplysninger med en sygdomshistorik i kommunalt regi, er i de tilfælde, hvor ansøgeren har været længerevarende sygemeldt, har været igennem et revalideringsforløb eller er visiteret til fleksjob. Afgørelser kan således komme til at ske på et tyndt retssikkerhedsmæssigt grundlag, hvilket ikke er acceptabelt.

De såkaldte lempeligere kriterier vedrørende afprøvning og vurdering af arbejdsevne skal derfor præciseres i loven og ikke blot være henvist til en supplerende ministerbemyndigelse, som anført i lovforslaget. Endvidere er det uacceptabelt, at tilknytningskravet til arbejdsmarkedet øges for deltidsansatte i forhold til fuldtidsansatte, som anført i lovforslagets bemærkninger. Det har en åbenlys kønsskæv effekt, hvilket ikke fremgår af lovforslagets konsekvenser.

Samlet set, kan det konstateres at alle kriterier for tilkendelse af seniorførtidspension, er de samme som gælder ved tilkendelse af førtidspension i dag. Hvis regeringen har et ønske om at indføre en seniorførtidspension som et reelt alternativ til forringelser af efterlønnen, skal tilkendelseskriterierne til seniorførtidspension lempes og en lægefaglig udtalelse om ansøgerens helbred og arbejdsevne, skal tillægges betydelig vægt i den socialfaglige vurdering. Set ud fra et borgerperspektiv skaber det fremlagte forslag til seniorførtidspension stor usikkerhed i forhold til at sondre mellem førtidspension og seniorførtidspension. Det efterlader stort rum for manglende retssikkerhed og forståelse af rettigheder. FTF mener derfor, at muligheden for at få tilkendt seniorførtidspension skal revurderes.

Endelig vil FTF fremføre, at den kommende reform af fleksjob og førtidspension, som fremgÃ¥r af regeringsgrundlaget, formentlig vil betyde, at det bliver endnu vanskeligere at blive visiteret til fleksjob eller fÃ¥ tilkendt førtidspension, hvilket vil fÃ¥ afsmittende virkning pÃ¥ mulighederne for at fÃ¥ tilkendt seniorførtidspensionen, som det aktuelle lovforslag er beskrevet. Derfor havde FTF gerne set, at lovforslaget om seniorførtidspension var blevet behandlet i samspil med den kommende reform af fleksjob og førtidspension. 

Bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om fleksydelse
Lovforslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslaget om forhøjelse af efterlønsalderen således, at reglerne om fleksydelse tilrettes reformen om senere tilbagetrækning. En senere mulighed for at gå på fleksydelse, vil formentlig øge antallet af ansøgninger om førtidspension fra denne gruppe. FTF mener derfor, at personer ansat i fleksjob med store helbredsmæssige begrænsninger, skal have mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsamrkedet på de samme vilkår, som eksisterer i dag. Dette lovforslag bør derfor også ses i sammenhæng med den kommende reform af fleksjob og førtidspension.