FTF vil øge arbejdsstyrken med kvalificeret arbejdskraft

[ Pressemeddelelser ]

Forringelser i efterløn og dagpenge er forkert medicin på et forkert tidspunkt. Men der er behov for at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. FTF foreslår uddannelse af voksne inden for mangelområder, flere unge gennem uddannelserne og en mere fleksibel brug af efterlønsordningen, nedbringelse af førtidspension til personer med ikke kroniske psykiske sygdomme. Forslagene har et potentiale til at øge arbejdsstyrken med op til 70.000 personer

| 19.08.09 10:38

Arbejdsmarkedskommissionen fremlægger i morgen sine endelige anbefalinger til, hvorledes arbejdsudbuddet kan øges. Det har længe stået klart, at kommissionen vil gentage de forslag, den kom med for et år siden om ændringer i efterlønsordningen og dagpengesystemet.

I en kommentar til kommissionens anbefalinger om dagpenge og efterløn siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey:

”Det står jo ret klart, at ændringer i dagpengesystemet og efterlønnen ikke kan få politisk opbakning under den økonomiske krise. Der er behov for på lidt længere sigt at modernisere dagpengesystemet for at gøre det mere attraktivt at forsikre sig. Det kan blandt andet ske gennem at reducere medlemsbidraget til arbejdsløshedsforsikringen, men ikke på bekostning af fifleri med efterlønsordningen”.

”Den økonomiske krise ændrer ikke ved, at der er en arbejdsstyrkeudfordring”, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.

”Tværtimod understeger krisen, at Danmark har behov for mere kvalificeret arbejdskraft. Le-digheden stiger kraftigt blandt de grupper på arbejdsmarkedet, der har de dårligste kvalifika-tioner, mens der fortsat er mangel på uddannet arbejdskraft fx inden for de offentlige vel-færdsområder”.

FTF peger på en række initiativer, der kan bidrage til at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Initiativerne handler om:

- en ”voksenstuderende-ordning” á la voksenlærlingeordningen til områder, hvor der mangler arbejdskraft i den offentlige sektor.
- nedbringelse af frafaldet på de videregående uddannelser.
- bedre behandling af folk med ikke-kroniske psykiske lidelser, så de vender tilbage til ar-bejdsmarkedet frem for at de tilkendes førtidspension.

- bedre muligheder og mere information om mulighederne for at kombinere efterløn med deltidsjob.

”Det er oplagt at iværksætte en særlig uddannelsesindsats for voksne på områder, hvor der mangler arbejdskraft. Derfor foreslår FTF, at voksne der har særlige forudsætninger herfor får en økonomisk mulighed for at gennemføre uddannelser inden for mangelområder som fx sundhed, undervisning og det sociale område”, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.

Beregninger fra FTF viser, at alene forslaget om at udnytte efterlønsordningen mere fleksibelt har et potentiale til at øge arbejdsstyrken med 34.000 personer.

”Mange lønmodtagere giver udtryk for, at de ønsker en mere fleksibel tilbagetrækning. Derfor er det oplagt at sætte turbo på anvendelsen af den fleksible efterløn” siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.

På uddannelsesområdet peger FTF på, at en styrket indsats mod frafald på uddannelserne har et potentiale for at øge arbejdsstyrken med 10.000 personer. I forslaget om bedre hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet frem for at ende på førtidspension, viser beregninger, at der er et potentiale til at øge arbejdsstyrken med 30.000 personer.

 

Kontaktinformation

Bente Sorgenfrey

Bente Sorgenfrey

Formand

Telefon: 3336 8801

Mobil: 4045 2645

Få nyhedsbrev om Beskæftigelse !

 
Læs mere om FTF's forslag
 

Læs mere om de fire iniativer, som kan skaffe mere kvalificeret arbejdskraft.

 

> Aktuelt

Minister dropper forringelse af lediges uddannelse

08.02.12 [FTF nyhed]

De tre hovedorganisationer AC, FTF og LO glæder sig over, at ledige stadig kan komme på fagspecifikke kurser. Regeringen ville ellers - i lighed med den forrige regering - afskaffe muligheden, men har endelig ombestemt sig. Det er godt nyt for ledige med en videregående uddannelse, der derfor stadig har ret til at anvende fagspecifikke kurser som led i selvvalgt uddannelse.

Intet nyt i OECD’s anbefalinger til dansk økonomi

26.01.12 [FTF nyhed]

Mere konkurrence, pas på med overførselsindkomster og effektiviser. Anbefalingerne fra OECD til Danmark kører i samme rille. Det mener FTF, der efterlyser mere fokus på, at spareøvelser og styr på budgettet ikke skaber...

Bente Sorgenfrey til EU’s præsident: Invester i vækst

25.01.12 [FTF nyhed]

EU's regeringschefer er alt for fokuserede på at spare sig ud af krisen. EU skal også investere i vækst og job, lyder det fra FTF's formand, da hun som vicepræsident for den europæiske fagbevægelse mødtes med EU's...